Liste

Her er de 50 mest populære konsulentvirksomheder

30.4.2024

af

Foto af kontorlandskab med tre personer i samtale

Foto: Olena Yakobchuk/Shutterstock

Konsulentbranchen er i vækst og byder på alsidige jobmuligheder. Få overblikket over, hvilke konsulentfirmaer unge helst vil arbejde i.

Konsulentbranchen vokser år efter år, og det afspejler sig både i omsætningen og beskæftigelsen.

Brancheorganisationen Managementrådgiverne kan fx melde om mere end 10 års uafbrudt vækst i antallet af ansatte, og i 2021 og 2022 voksede omsætningen med hhv. 16% og 20%.

Og antallet af it-konsulenter og virksomhedskonsulenter er det seneste årti vokset hhv. 46% og 68%, viser tal fra Danmarks Statistik.

Der er altså stor efterspørgsel efter nye medarbejdere hos konsulentvirksomhederne. Opgaverne er ofte varierede, og man kan lære forskellige brancher og metoder at kende. Det gør branchen eftertragtet hos mange nyuddannede dimittender, bl.a. fra djøf-fagene.

“De kan arbejde et par måneder for en bank, så for en pensionskasse, så for et ministerium. Så for unge mennesker, der kommer ud af universitetet og er usikre på, hvad de skal, kan konsulentbureauerne virke meget tiltrækkende,” som Rosie Collington, der er forsker ved Copenhagen Business School og har skrevet en bog om konsulentbranchen, har forklaret til Zetland.

De mest populære firmaer

Hvor unge helst vil arbejde i branchen, har Graduateships, der er en karriere- og jobportal for danske studerende og dimittender, undersøgt. Det har resulteret i en liste over de 50 bedste konsulentvirksomheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

På førstepladsen på Graduateships liste finder vi – ligesom sidste år – Bain Nordics. Konsulentfirmaet er bl.a. kendt for sin rådgivning inden for strategi, ledelse, teknologi og organisationsudvikling.

Til at klare arbejdet har de mere end 10.500 ansatte på globalt plan, og firmaets samlede omsætning lød på 4,7 milliarder dollars i 2022. Firmaet klarer sig også godt, når vi ser på arbejdspladskulturen, som de bl.a. er blevet anerkendt for med en plads på den internationale arbejdsplads-rating side Glassdoors liste over ”Best Places to Work”.

Bag tallene

Graduateships’ liste over bedste konsulentfirmaer er baseret på fem primære datakilder: Studenterinput indsamlet via spørgeskemaer, mere end 20 interviews med nuværende og tidligere konsulenter, gennemgang af tre globale og lokale rangeringer, desktop research på mere end 100 danske konsulenterfirmaer og gennemgang af over 100 årsrapporter.

Listen er baseret på en kombination af interne og eksterne scorer. Graduateships har udarbejdet et indeks, som består af fem målepunkter: Vækst i omsætning, vækst i antal ansatte, løn, prestige og medarbejdertilfredshed.

Mere end 3.000 studerende og nyuddannede akademikere er blevet spurgt, hvad de finder vigtigst, når de vurderer, hvor de ønsker at arbejde. Respondenterne fremhævede, at ikke alle målepunkter var lige vigtige. For at tage højde for dette har Graduateship oprettet et vægtet system og scoret alle virksomheder inden for hvert målepunkt.

Kilde: Graduateships
ANNONCE

Det globale konsulentfirma McKinsey er at finde på andenpladsen. Kontoret i København åbnede tilbage i 1972, hvor der i dag er omkring 230 ansatte, hvoraf ca. 180 er konsulenter.

Med over 100 kontorer fordelt rundt i verden kan arbejdet dog strække sig langt ud over de danske grænser. Alene sidste år arbejdede konsulenter fra kontoret i Danmark i mere end 30 lande på syv forskellige kontinenter.

Boston Consulting Group (BCG) indtager tredjepladsen. Firmaet beskæftiger sig bl.a. med virksomhedsstrategi, digital transformation, fusioner og opkøb.

Firmaet har kontorer rundt om i verden – herunder Danmark.

Er du nysgerrig på, hvem der mere er på listen? 

Se hele listen her:

1) Bain Nordics 
2) McKinsey
3) Boston Consulting Group
4) Implement Consulting Group
5) Novo Nordisk Consulting
6) Kearney
7) Maersk Management Consulting
8) PwC Advisory – løn fremgår ikke af listen
9) Deloitte Consulting
10) Strategy& 
11) KPMG
12) Monitor Deloitte
13) DFDS Strategy & Consulting
14) PA Consulting
15) Valcon
16) EY Consulting
17) Netcompany
18) Accenture
19) Capgemini IgnITe
20) IBM Global Business Service
21) INVERTO - a BCG Company
22) Twoday Consulting
23) EY Parthenon 
24) INTELLISHORE
25) H&B | Hildebrandt & Brandi
26) Voluntās
27) Efficio Consulting
28) Ramboll Consulting
29) Simon-Kucher & Partners
30) North Consulting
31) Prokura
32) Kopenhagen Konsulting
33) Zangenberg Analytics
34) BASE life science 
35) Gartner 
36) Devoteam 
37) Copenhagen Economics
38) BCG Platinion
39) Valtech 
40) Kvadrant Consulting
41) ChangeGroup
42) Innologic
43) ReD Associates
44) COWI
45) Carve Consulting
46) Cognizant Consulting 
47) Avanade 
48) Globeteam
49) CGI
50) Mannaz

Du kan læse mere om hver enkelt virksomhed på årets liste her.

Kommentarer

Adam
6 dage siden
Jeg synes at ikke alle elementerne i Graduateships' indeks var lige vigtige for at sige noget helhedsorienteret om de 'bedste' konsulentfirmaer. Hvad med at inkludere en indikator ala "meningsfyldt arbejde", så man måler om medarbejderne synes at deres arbejde er vigtigt for dem selv/samfundet og er med til at gøre en positiv forskel?