Den betalte frokostpause på en halv time er et personalegode ligesom frugtordninger, som kan inddrages uden lønkompensation, hvis den lokale ledelse skulle få lyst til at gøre det. Det vil sige, at man så skal arbejde to en halv time mere om ugen for den samme løn.
Det er den korte version af en ny melding fra Finansministeriets Moderniseringsstyrelse i et brev til de 180.000 statsansattes topforhandlerorgan, CFU, som opfatter det som en krigserklæring.
Jurist Mads Fløe Holm er tillidsrepræsentant i Ankestyrelsen, en arbejdsplads med omkring 400 djøfere.
Han beskriver kollegernes reaktion på brevet som en blanding af opgiven og oprevethed.
"Normalt er vi fredelige djøfere på en fredelig arbejdsplads. Men da jeg sidste torsdag formiddag skrev rundt til mine medlemmer om Moderniseringsstyrelsens angreb på vores frokostpause, fik jeg kommentarer tilbage som 'ok, så vil jeg bruge dagen til at kigge på jobannoncer i det private'."
Han hørte også kolleger sige, at det begynder at lyde interessant at tage strejkevåbenet i brug. Noget han aldrig før har hørt.
Dødtrætte af statens arbejdsgiverpolitik
Moderniseringsstyrelsen har på den anden side sagt – da vreden i sidste uge brød ud hos de statsansatte – at ministeriet ikke er gået til angreb på den betalte spisepause, men alene påpeger, at den er en lokal kutyme ude på de enkelte arbejdspladser og ikke en del af overenskomsten.
Derfor er det ifølge Moderniseringsstyrelsen op til ledelserne selv, om de vil tilbyde betalt spisepause eller ej. Skulle de vælge ikke at gøre det, vil de derfor også blive bakket op af Moderniseringsstyrelsen.
Hos Mads Fløe Holm i Ankestyrelsen, som hører under Økonomi- og Indenrigsministeriet, oplevede de sidste år, at deres kutymefridage, herunder juleaftensdag og nytårsaftensdag, blev opsagt, så de nu skulle bruge feriedage i stedet.
"Det kom oveni, at vi i forvejen havde været gennem forringelser af vores arbejdsvilkår, bl.a. udflytninger, og at vores ledelse opsagde vores arbejdstidsaftale. Mine medlemmer oplever samtidig også, at vores rådighedsforpligtelse bliver udnyttet til det yderste," forklarer han.
"Så der er opstået en stor frustration rettet diffust mod både Djøf – uanset om Djøf kunne have gjort fra eller til – vores egen ledelse, regeringen og Moderniseringsstyrelsen. Stemningen her på arbejdspladsen har ændret sig markant de seneste to år. Mine kolleger er dødtrætte af den måde, staten fører arbejdsgiverpolitik på."
Djøf: Nu skal det skrives eksplicit
CFU, altså de 180.000 statsansattes forhandlingstop, afviser, at den betalte frokost er en lokal kutyme. Den er en del af de statsansattes overenskomster.
Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig, fastslår det samme:
Betalt frokostpause er en integreret del af det aftalte overenskomstgrundlag mellem Akademikerne og de offentlige arbejdsgivere. Ikke et individuelt eller lokalt anliggende.
Men hvorfor fremgår den betalte frokostpause så ikke af jeres overenskomst sort på hvidt?
"Fordi det er en rettighed i vores overenskomstgrundlag. Vi har betalt frokost i vores overenskomst. Det er ikke en kutyme og kan ikke ændres uden forhandling. Det har været forudsat fra de allerførste overenskomster, som overhovedet blev indgået i stat, kommuner og regioner," siger hun.
Men når Djøf og de øvrige lønmodtagerorganisationer den 15. december afleverer deres ønsker til Finansministeriet forud for OK18, vil de have et krav med om, at den betalte frokostpause skrives eksplicit i de offentlige overenskomster.
Men I siger jo, at den allerede er med i overenskomsterne?
"Ja, men med al den uro, som Moderniseringsstyrelsens seneste udmelding har skabt, håber jeg, at de vil være enige i, at det vil være fornuftigt at få skrevet det, der allerede gælder, ind i overenskomsten."
Meld dubiøse jobannoncer
Djøf har på det seneste opdaget flere tilfælde, hvor statslige arbejdsgivere har slået et djøf-job op, hvor de omtaler betalt frokost som et særligt vilkår i ansættelseskontrakten på linje med fx frugtordning og træningsfaciliteter."
"Men det er ikke et særligt vilkår. Det er en integreret del af statsansattes samlede pakke," siger Sara Vergo.
"Så når vi ser sådan et opslag, tager vi fat i den pågældende arbejdsgiver. Vi hører meget gerne fra medlemmer, som opdager sådan en formulering i et stillingsopslag."
DR-ansatte fik lov at beholde betalt frokost
Så sent som i februar i år vandt lønmodtagersiden en voldgift mod Moderniseringsstyrelsen om betalt frokost i DR.
Kendelsen fastslog, at DRs ledelse ikke bare kan opsige den betalte frokost for de DR-ansatte.
Men Moderniseringsstyrelsen mener kun, at DR-kendelsen gælder for DR-ansatte. Ikke for resten af de statsansatte.
Sidste år tabte Djøf og AC omvendt en voldgift mod Moderniseringsstyrelsen om kutymefridagene juleaftensdag, nytårsaftensdag og Grundlovsdag, som blev anlagt, fordi Skat havde afskaffet dem.
Voldgiften fastslog, at Skat godt måtte stryge kutymefridagene. Dermed var det også fastslået, at Sophus Garfield ikke havde forbrudt sig mod overenskomsten.
Hvis det kommer til en voldgift om betalt frokost, risikerer I så ikke at tabe den?
"Kutymefridage og den betalte frokost er ikke det samme. Vi havde meget gerne set et andet udfald af voldgiften om kutymedagene. Men frokostpausen er utvivlsomt en del af overenskomsten. Derfor kan jeg ikke forestille mig, at vi skulle kunne tabe en voldgift om det."
Moderniseringsstyrelsen oplyser, at den ikke er bekendt med, at nogen statsinstitutioner har opsagt den betalte spisepause.
