13.5.2015
af
Tine Santesson
Du er nået gennem nåleøjet til jobsamtalen. Men hvordan overbeviser du nu ansættelsesudvalget om, at du er den helt rigtige til jobbet?
Snakkede jeg for meget? Sagde jeg for lidt? Var jeg for ukonkret? Denne her gang skal det helst ikke glippe. Du er valgt ud til jobsamtale – formentlig på grund af dine kvalifikationer. Og nu vil du bare så gerne have jobbet. Men hvordan brænder du igennem til jobsamtalen, så det er dig, ansættelsesudvalget peger på som den rette kandidat til jobbet?
Helle Hvilshøj, chefkonsulent i Djøf, coacher og underviser jobsøgende medlemmer på Djøf-kurset ’Brænd igennem til din jobsamtale’. Et kursus, der bliver afholdt mindst 10 gange om året både i København og i Jylland.
Ifølge Helle Hvilshøj er forberedelsen en stor del af svaret på, hvordan du tager kegler til jobsamtalen – forberedelse på flere planer vel og mærke.
”Du skal selvfølgelig sætte dig ind i, hvad jobbet går ud på, og hvad der i det hele taget kendetegner virksomheden. Og så skal du finde dine faglige trumfkort, som du kan præsentere under samtalen. Opgaven minder om det stykke arbejde, du allerede har lavet, da du skrev din ansøgning, men det er oplagt at træne, hvordan du vil formulere det verbalt,” siger Helle Hvilshøj.
Det er afgørende at være konkret, når du spiller ind med dine kompetencer og erfaringer - og husk, at det er vigtigt at skabe en kobling til det job, du er i spil til, lyder hendes råd.
”Drop flosklerne: ’Jeg er god til at have mange bolde i luften’ eller ’jeg er meget innovativ’. Kom med eksempler: ’Jeg har udviklet en mødeskabelon for hele min afdeling, der betyder, at vi holder færre og kortere møder, men samtidig har et større udbytte af møderne’.”
En anden del af forberedelsen går på at kaste lys på dine ’ømme tæer’. Det kan være, du er blevet fyret, har været langtidssygemeldt med stress eller er gået konkurs.
”Find de spørgsmål, som de bare ikke må stille, og bliv dus med dem. Det er sikkert oplevelser, du ikke har lyst til at dvæle alt for længe ved til jobsamtalen og netop derfor er nervøs for, at arbejdsgiver spørger ind til. Men prøv at vende dem til en styrke: Hvilken indsigt har oplevelserne givet dig – hvad har du lært, som du kan bruge i fremtiden? At kunne vende disse dilemmaer på hovedet og perspektivere dem vil få dig til at fremstå stærkere og mere troværdig,” siger Helle Hvilshøj.
Hun anbefaler, at du øver dine fortællinger med din ægtefælle eller ven, så du føler, du kan sige dem med overbevisning.
Du skal selvfølgelig gerne kunne svare på arbejdsgivers spørgsmål, men du kvalificerer dig også ved selv at stille gode spørgsmål – så forbered dig på dem, opfordrer Helle Hvilshøj.
”Det gør det tydeligt for arbejdsgiver, at du er oprigtig interesseret i jobbet. Du kan fx spørge: ’Hvilke arbejdsopgaver bliver der lagt mest vægt på i jobbet?’ Hvordan er afdelingen sammensat i forhold til uddannelsesbaggrunde og køn?’ Eller ’hvad ser I som de største udfordringer for mig i jobbet?’”
Ud over at du får svar på det, du er nysgerrig på, og at du samtidig signalerer, at du er meget motiveret for at få jobbet, så giver spørgsmålene dig også lige et pusterum. På den måde undgår du måske også at falde i fælden, hvor du kommer til at speed-snakke. Det kan nemlig godt ske, når du er tændt og måske lidt nervøs, siger Helle Hvilshøj.
”Du skal selvfølgelig ikke undersælge dig selv. Men du skal heller ikke signalere blærerøv – en vis portion ydmyghed vil ofte virke godt.”
Du kan aldrig vide nøjagtig, hvad du vil blive spurgt om. Men forbered dig på klassikere som: ’Hvad fik dig til at søge jobbet? Hvilke tanker gør du dig om din karriere på længere sigt? Hvad er dine største styrker og svagheder?’
”Hvis du ikke kan svare på, hvad dine svagheder eller udfordringer er, vil arbejdsgiver med stor sandsynlighed sætte spørgsmålstegn ved din selvindsigt. Er du i tvivl, så spørg en tidligere kollega eller en studiekammerat eller læs mellem linjerne i den kritik, du tidligere har fået,” siger Helle Hvilshøj.
I en typisk rekrutteringsproces er der to samtaler, men der er ikke nogen facitliste over, hvordan det foregår, siger Helle Hvilshøj.
”Ofte vil første samtale dog fokusere på dine faglige færdigheder, mens efterfølgende samtale i højere grad typisk vil gå på dig som person.”
Glæder du dig til jobsamtalen, eller har du på forhånd dømt dig selv ude, fordi det måske ikke gik helt som håbet ved din seneste jobsamtale? Din indstilling til jobsamtalen gør en forskel, fordi den påvirker din adfærd og dermed dine muligheder for at brænde igennem til jobsamtalen, siger Helle Hvilshøj.
”Fokusér på, at du er valgt ud til samtalen – du har allerede kvalificeret dig. De er faktisk oprigtigt interesseret i at lære dig bedre at kende og høre om dine faglige kvaliteter.”
Vær positiv både i forhold til dig selv og i forhold til jobbet, du er i spil til, lyder opfordringen fra Helle Hvilshøj.
”Og undlad at tale negativt om din tidligere chef eller arbejdsplads, for så vil de bare tænke: Mon han også kommer til at tale sådan om mig?”
Du vil typisk blive spurgt om dit lønkrav til jobsamtalen, og her er det vigtigt, at du kan komme med et konkret udspil, siger Helle Hvilshøj.
”Det er ikke min erfaring, at man har større chance for at lande jobbet, hvis man presser sig selv på lønnen. Det svarer til, at en sælger ville sige ’hvad synes du?’, når kunden spørger om en pris på en given vare. Du skal have mod til at sætte pris på dig selv, for ellers vil de bare tænke: ’Hvad underspiller du ellers?’”
Det handler som nævnt i høj grad om forberedelse, hvis jobsamtalen skal falde godt ud. Men når du kommer til selve dagen, hvor du skal møde din forhåbentlig kommende arbejdsgiver, skal du prøve at slippe det hele lidt, lyder rådet fra Helle Hvilshøj
”Nu er du forberedt, og så skal du hvile i det og slippe det, for det skal nok dukke op, når du har brug for det. Nu handler det om at være dig selv og være til stede her og nu.”
Ledige stillinger