OK18
16.5.2018
af
Eva Bøgelund
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Der var ros fra repræsentantskabet i Djøf Offentlig, da formand Sara Vergo fremlagde resultatet af OK18-forhandlingerne. Samtidig løftede hun lidt af sløret for, hvad arbejdsgiverne ikke fik igennem under forhandlingerne.
Det var et hørligt lettet repræsentantskab i Djøf Offentlig, som 14. maj mødtes for at tage stilling til overenskomstforliget, som blev landet endeligt 28. april efter otte uger i Forligsinstitutionen – lige på målstregen før en storkonflikt.
"Med fare for at lyde som én, der er røget ud af X-faktor: Sikke en rejse, OK18 har været," lød det fra Sara Vergo, Djøf Offentligs formand.
Til tider var det, som om hun sad i en rutsjebane uden ende.
"Til det sidste frygtede jeg faktisk, at vi ville ende i konflikt."
Men de kom i mål, og hun sagde ligeud:
”Bestyrelsen og jeg er rigtig stolte af resultatet.”
Det var repræsentanterne tydeligvis helt med på. Godt gået, sagde de.
For ud over at man hentede en større reallønsstigning end håbet hjem og også fik en bedre reguleringsordning (se bestyrelsens gennemgang af resultatet her), blev djøfernes helt store hurdle løst:
Den betalte spisepause, som Moderniseringsstyrelsen havde sendt til tælling lige op til forhandlingerne ved at sige, at den var en lokal kutyme.
Arbejdsgiverne gav op og skrev spisepausen ind i AC-overenskomsterne. Vil de senere prøve at skrive den ud igen, bliver det dyrt. Rigtig dyrt.
"Indrømmet, vi kom til at betale lidt for det. Men nu er spisepausen til en værdi på 7,2 pct. skrevet ind i overenskomsten for en pris, jeg vil kalde symbolsk. Det var ikke gratis – men næsten," sagde Sara Vergo og bekræftede dermed den vurdering, flere eksperter har givet Djøfbladet.
Det var repræsentanterne også med på. Som én sagde: Vi kan da godt gætte, at I nok har indgået en lille musketér-ed om ikke at prale med, hvor lidt der er betalt.
Men hvad var så ikke helt så godt gået?
"At vi har ikke fået vores fridage juleaftens- og nytårsaften tilbage," lød det fra en repræsentant fra Skat, hvor arbejdsgiverne har strøget de såkaldte kutymefridage – og hvor Djøf og Akademikerne efterfølgende tabte en voldgift om det.
En af de indrømmelser, som Djøf har givet Moderniseringsstyrelsen, har affødt et mindre oprør.
Djøf har – fordi det var et stærkt ønske fra modparten – sagt ja til, at der kan oprettes en ny stillingkategori blandt chefkonsulenterne: En slags 'mini-kontorchefer' i form af chefkonsulenter med personaleansvar.
De øvrige chefkonsulenter skulle så hedde 'seniorkonsulenter', men det har de bestemt ikke lyst til at hedde.
Sara Vergo kunne dog fortælle, at det er aftalt med Moderniseringsstyrelsen, at titlen 'seniorkonsulent' er ude igen. Fremover bliver der to slags chefkonsulenter: 'Chefkonsulenter med personaleansvar' og 'chefkonsulenter'.
Jeg kan ikke takke jer nok. Vi er ordentlige og konsensussøgende mennesker, men når man bliver truet, skældt ud og beskyldt for at være nærmest grådige, så må røsten hæves.
Sara Vergo, formand, Djøf Offentlig
Sara Vergo løftede sløret lidt for, hvad Moderniseringsstyrelsen ikke fik igennem i det lange slag om frokostpausen.
Finansministeriet kom til bordet med et stort ønske om mere decentral løn. I fremtiden skulle mindst 25 pct. af lønnen udmøntes decentralt som individuelle tillæg, og mindst 50 pct. af de statslige medarbejdere skulle selv forhandle deres løn uden om tillidsrepræsentanten.
Her skulle akademikerne i staten gerne gå forrest, og Sara Vergo fortalte, at Djøf var i intense forhandlinger lige til det sidste om en model, som var spiselig for begge parter.
"Vi bevægede os ind på deres bane og forhandlede om, hvordan en decentralisering kunne tage form."
Det endte dog med, at Finansministeriet gav slip på kravet.
Flere repræsentanter spurgte, om det er sidste gang, Djøf hører fra Moderniseringsstyrelsen om et mere individuelt AC-lønsystem.
Nej, svarede Sara Vergo.
"Det kommer vi til at høre om igen. Og jeg tror, at vi kommer til at gå i dialog med Finansministeriet om det for at tilpasse overenskomsterne til fremtiden – det ligger også i den danske model at gøre det."
Sara Vergo fastslog:
"Arbejdsgiverne vidste, vi var klar til at gå i konflikt for vores frokostpause."
Pæne Djøf-piger og -mænd 'smed stiletterne' og tog gule konfliktveste uden på jakkesættet og var synlige i det offentlige rum sammen med de andre faggrupper.
"Jeg kan ikke takke jer nok. Vi er ordentlige og konsensussøgende mennesker, men når man bliver truet, skældt ud og beskyldt for at være nærmest grådige, så må røsten hæves."
En mandlig tillidsrepræsentant takkede Djøf for de gule veste. Han havde også sin vest på, når han hentede barn i børnehaven.
"Jeg fik et helt nyt forhold til pædagogerne."
En repræsentant spurgte: Er samarbejdsklimaet med Sophie Løhde nu genoprettet?
"Vi er professionelle forhandlere," svarede Sara Vergo.
"Der skal arbejdes på relationen, men det vil vi selvfølgelig gøre. Det ligger i Djøfs natur."
Ledige stillinger