Det sidste tabu

Kender du følelsen af at opdage, at du har regnet forkert? Ikke i et budget, men i din cyklus. Pludselig er der blod på papiret, og du bliver nødt til hviskende og med toiletpapir i trussen at henvende dig til dine kvindelige kolleger for at høre, om de tilfældigvis har en tampon eller et menstruationsbind med, som du kan få. Når du har lokaliseret 'emnet', så handler det om at udøve spionlignende skills, når du skal gemme det væk i lommen og gå de hurtige skridt ud på toilettet.  Her handler det om at åbne ’pakken’ så lydløst som muligt, så ingen hører, at du ... har din menstruation.

Kvinder udgør omkring halvdelen af den danske arbejdsstyrke. De fleste kvinder menstruerer regelmæssigt tre til syv dage om måneden, og ifølge sundhed.dk har 75 % af alle kvinder i kortere eller længere perioder fysiske eller psykiske symptomer i perioden mellem ægløsning og menstruationsstart. Op til 10 % har PMS, dvs. symptomer af en sværhedsgrad, som har betydning for det daglige funktionsniveau.

Et hollandsk studie fra 2017 viste, at menstruation og gener forbundet hermed kunne opgøres til ni tabte arbejdsdage om året baseret på svar fra 32.748 respondenter. Tallet dækker både over sygedage og mindre effektive dage på jobbet.

Kristian Reveles Jensen, der er reservelæge på Psykiatrisk Center København og også driver en klinik for behandling af svære præmenstruelle symptomer ved PMS og præmenstruel dysfori, vurderer, at det hollandske studie er retvisende – også i forhold til danske forhold. 

Hvad taler vi om, når vi ikke taler om det

Mavekramper, migræne, træthed, nedsat libido, øget appetit. Det er et udpluk af de gener, som Kristian Reveles Jensen møder i sit arbejde.

”Menstruationsgener kan være meget ubehagelige og forværres af et stigma, der forhindrer kvinder i at tale om deres oplevelser. Hvilket gør, at de normaliserer og bagatelliserer deres gener og føler sig utilstrækkelige, når generne bliver for meget," siger Kristian Reveles Jensen.

Det kommer til udtryk som fx irritabilitet, aggressivitet, humørsvingninger, nedsat stemningsleje, angst, grådtendens eller koncentrationsproblemer. 75 % af alle kvinder har i kortere eller længere perioder fysiske eller psykiske reaktioner i lutealfasen, som er fasen mellem ægløsning og menstruation.

Tallene om menstruation skal bruges med omhu. Det er ikke alle kvinder, som oplever alle gener, nogle oplever ingen, og for andre skifter det fra cyklus til cyklus, forklarer Kristian Reveles Jensen og understreger, at mange andre faktorer kan spille ind på fx kvinders humør.

Med alle forbehold for, at vi ikke skal tillægge menstruationen for stor betydning, så er generne, som lægen beskriver, til at tage og føle på. Spørgsmålet er, om der er plads til dem på arbejdspladsen.

Ud over trussekanten

For de fleste er det svært at finde to ting, der er mere modsætningsfyldte end det, der sker i underlivet og på arbejdspladsen. Det mest private sat over for det mest professionelle. Men er menstruation et tabu på arbejde, eller gider folk bare ikke tale om det?

”Hvis du stadig skal snige din tampon ud på toilettet, så er det et tegn på noget, du skal skamme dig over og gemme væk. Det er stadig nemmere at sige, at du har ondt i hovedet end at sige, at du har menstruationssmerter,” siger Maja Nyvang Christensen, journalist og medforfatter til bogen ’Gennemblødt’ fra 2016 om tabuet, mystikken og skammen, der er forbundet med menstruation.

Hun mener, at menstruation sagtens kan være privat og en del af den offentlige samtale på samme tid:

”Der er forskel på, hvad der sker i den enkeltes trusse og menstruation som fysiologisk og kulturelt fænomen. Det første skal alle holde så privat, som hver enkelt har lyst til. Det sidste må vi ikke privatisere, for så lukker vi ned for vigtige samtaler, hvor vi kan blive klogere på hinanden.”

Ifølge Maja Nyvang Christensen er menstruationen noget, vi er kulturelt programmeret til at holde skjult fra tidernes morgen, men tabuet står i vejen for at skabe arbejdspladser, der reelt er for begge køn.

”Kvinder ender med at kompensere for, at de har menstruation. Enten doper de sig, for at kunne være i smerterne, eller også lyver de og kan ikke give udtryk for, når de har det skidt. Det er udtryk for arbejdspladser, der er modelleret efter mænd, hvor kvinder skal indordne sig,” siger hun.

Hun frygter, at tabuet om menstruation giver grobund for fordomme, generaliseringer og stereotyper, der netop ender med at mystificere eller sygeliggøre kvinder, der menstruerer. I stedet er åbenhed vejen frem for mere inkluderende arbejdspladser.

”Der skal være plads til alle køn og kroppe på en arbejdsplads – og det er der reelt ikke, hvis vi skal lægge bånd på, hvordan vi psykisk og fysisk fungerer. Det er jo ikke en sygdom, men en kropslig funktion,” siger hun.

At menstruation ikke er et gængs samtaleemne på arbejdspladserne, er ikke et spørgsmål om kvinder mod mænd eller udtryk for ond vilje, konstaterer hun. Det er et særdeles sejlivet tabu, og vi mangler et sprog for at tale om det på en god og konstruktiv måde.

Mens menstruation stadig er et svært emne på arbejdspladsen, dukker det op flere steder i den offentlige samtale. Annika Aakjær blæste publikum til Zulu Comedy Awards 2019 bagover med sin fortælling og sang om dag nr. 2 (i menstruationen), DR har sat menstruation på programmet med Sarah Grünewald i spidsen, og i dette års X-factor proklamerede værtinden Sofie Linde, at hun var klar til at tage kampen op mod Thomas Blachman, da hun var på 'andendagen af sin menstruation'. Samtidig er flere reklamer for menstruationsprodukter begyndt at vise en rød væske eller ligefrem blod frem for den blå væske, der har været standarden.

”Reklamerne for bind og tamponer har altid fulgt samfundsudviklingen. Da kvinder kom på arbejdsmarkedet, handlede reklamerne om at skjule menstruationen, så kolleger ikke ville opdage, at det var 'den tid på måneden'. I de flippede 70'ere handlede de om at være fri som fuglen. Og nu handler de om at nedbryde menstruationstabuet, som de selv har været med til at opretholde i lige omkring 100 år,” siger Maja Nyvang Christensen.

Blod på banen

Et sted, hvor koblingen mellem cyklus og præstation er klokkeklar og endda bliver overvåget, er i kvindefodbold. På det amerikanske landshold bliver spillerne overvåget og kostplaner lagt efter, hvor spillerne er i deres cyklus. Flere klubber har fulgt trop – og Dansk Boldspil-Union har meddelt, at man også vil se nærmere på muligheden. Det er gjort for at minimere skader og optimere kosten og træningen, der varierer efter, hvor kvinder er i deres cyklus.

Den svenske virksomhed bag appen Forza Football, som viser resultater fra fodboldligaer og turneringer fra hele verden, har selv taget kampen op mod menstruationstabuet og er den første certificerede menstruationsvenlige arbejdsplads i Sverige. Det blev den i 2019, og det var den svenske organisation Mensen, der stod for processen. Mensen er et forum og en medlemsorganisation, der vil øge kendskabet og udfordre myter om menstruation. De har modtaget over en halv million svenske kroner fra den svenske regerings ligestillingsagentur.

Certificeringen af Forza Football skete på foranledning af en kvindelig ansat, og processen indebar bl.a. workshops for alle medarbejdere med det formål at højne vidensniveauet om menstruation. Det affødte også andre ændringer, som bl.a. gratis menstruationsartikler og skraldespande på virksomhedens toiletter, fleksibilitet i tilrettelæggelse af arbejdstimer, mulighed for at arbejde hjemme og opfordring til medarbejderne om at dele information om menstruation i deres teams alt efter behov.

For Klara Rydström, projektleder hos Mensen, er viden om menstruation først og fremmest et spørgsmål om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

”Arbejdspladser, hvor viden om menstruation er lav, risikerer at have en negativ indvirkning på menstruerende medarbejdere,” siger hun. Derudover handler det om at indrette arbejdspladser, så de reelt dækker behovene for begge køn:

”Der er en forventning om, at kvinder selv medbringer tamponer og bind på arbejde, men forestil dig reaktionen, hvis alle skulle medbringe deres eget toiletpapir,” spørger Klara Rydström.

Ud over det fysiske behov gør menstruationstabuet også, at mange kvinder lider i stilhed, hvis de oplever gener grundet menstruation, forklarer Klara Rydström: ”Der er mange, der ikke tør spørge om hjælp eller støtte, da de frygter at blive latterliggjort eller affejet.”

Mensen anbefaler følgende skridt til at komme i gang med at bryde menstruationstabuet på arbejdspladsen:

1. Kortlæg situationen på din arbejdsplads og identificer områder for forbedringer. Det kan fx gøres ved spørgeskemaer eller interviews med medarbejderne. Spørg ind til de fysiske, sociale og organisatoriske rammer.
2. Læg jer fast på konkrete tiltag baseret på input fra medarbejderne. Hvad skal gøres, hvem er ansvarlig og fastlæg en deadline. Dette kunne fx lægges under en arbejdsmiljørepræsentants ansvarsområde.
3. Endelig er det vigtigt at følge op på de forandringer, man har vedtaget, og se, om de har medført en positiv forandring, eller om de skal justeres.

Kommet for at blive

Herhjemme kæmper Cyklusinstituttet for at skabe positiv opmærksomhed om kvinders cyklus – også på arbejdspladserne. De to initiativtagere Laila Tórsheim og Nanna Ewald Stigel har skrevet bogen 'Dit hemmelige våben', som er en guide til at forstå den kvindelige cyklus og til at bruge den positivt.

"Cyklussen kan være genial at navigere efter, når vi har mulighed for at planlægge vores tid. Alle kvinder, vi har arbejdet med indtil nu, opdager det, mange kvinder godt ved: Vi kan det hele hele måneden, men der er nogle ting, vi er ekstra gode til på bestemte tidspunkter af måneden," fortæller Laila Tórsheim.

De to forfattere opfordrer kvinder til at være opmærksomme på cyklussens faser og dens påvirkning på éns måde at arbejde på – fx hvordan den spiller ind på, hvor kreativ man er, eller på éns kritiske sans. Det kan man bruge til at tilrettelægge sine opgaver, så man arbejder med cyklussen og i mindre grad på trods af den. De oplever, at frygten for at blive stemplet som svag på grund af køn og cyklus holder mange kvinder fra at bryde tabuet.

”Men vi kommer jo ikke udenom, at kvinder har en cyklus i 35 år af deres liv. Så cyklussen er jo på arbejdspladserne sammen med kvinderne,” konstaterer Nanna Ewald Stigel.