Jobsøgning

Er det OK at lade ChatGPT skrive ansøgninger?

13.3.2024

af

Illustration, hvor en chatrobot sidder ved en laptop med sin ene hånd på tastaturet

Illustration: Amir Sajjad/Shutterstock

Da Allan Tharuman slog en stilling op, vakte en af ansøgningerne hans mistanke. Han spurgte ChatGPT: ”Har du skrevet det her?” Da han fik svaret, blev han i tvivl. For var det en tand for dovent, eller var det egentlig meget fedt?

Der var noget særligt ved en af de over 150 ansøgninger, der fik Allan Tharuman til at studse. Han plejer at læse cv’et først og så gå videre til ansøgningen hos de umiddelbart interessante kandidater.

Og det var her, denne ansøgning skilte sig ud.

”Den var næsten for perfekt skrevet. Den havde alle de bullets med, der var i opslaget. Men den var nærmest også bare en copy paste af jobopslaget,” fortæller han.

Allan Tharuman er group strategy director i Rambøll. Han er ansvarlig for et stort projekt, der handler om at gennemføre og drive en AI-transformation i organisationen. Så han har om nogen leget med og testet kunstig intelligens i mange sammenhænge.

Da han sad med ansøgningen, konsulterede han ChatGPT og spurgte: ”Har du skrevet den her?” Svaret var ja. (OpenAI, der står bag chatbotten, skriver på sin hjemmeside, at ChatGPT's svar på den her type spørgsmål er "tilfældige og ikke er baseret på fakta", red.)

Han fortalte om sin oplevelse på LinkedIn og spurgte sit netværk: ”Ville du kalde en ansøger ind til samtale, som har brugt ChatGPT til at skrive sin ansøgning?”

Han hældte selv til, at vedkommende ikke skulle til samtale.

Andre i hans netværk argumenterede omvendt for, at han da netop skulle gøre det, fordi ansøgeren havde demonstreret en interesse for og en viden om AI.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Nemt at spotte

Hos Djøf kan medlemmer få feedback på deres ansøgning, inden de sender den til en potentiel arbejdsgiver.

Her oplever rådgiverne også, at flere bruger AI til at skrive ansøgninger og cv’er. Særligt de unge har taget AI-redskaberne til sig, fortæller Lotte Jepsen, der er chef for de konsulenter, der giver feedback på ansøgninger.

Hun har også selv siddet i et ansættelsesudvalg, hvor hun klart fornemmede, at en ansøgning var skrevet af en ’maskine’.

Hun oplever, at det i nogle tilfælde er nemt at spotte – fuldstændig som Allan Tharuman gjorde.

”Det karakteristiske er, at sproget og sætningerne er meget upersonlige og generiske. Nogle gange også med fremmedord, der er lidt for specielle.”

Lotte Jepsen mener dog ikke, der er noget galt i at bruge ChatGPT, når man skal skrive en ansøgning eller et cv, og ”skærmen står og stirrer på én,” som hun siger.  Den skal bare bruges med omtanke.

”Brug den til research. Brug den til at trække essens ud af jobopslaget og få eventuelt også tip til gode formuleringer.”

Men ChatGPT har sine begrænsninger.

”Din kommende arbejdsgiver kigger også efter personlighed og konkrete eksempler på kompetencer. Det er jo kun dig selv, der kan give en ansøgning det – det kan ChatGPT ikke – men du kan fodre den med det.”

Hos Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles Arbejdsløshedskasse (FTFa) er de gået så vidt, at de har udviklet Jobmakker, en chatbot, der hjælper med udkast til ansøgning og giver feedback på ansøgninger. 

Tryk på en knap

Rekrutteringsfirmaet Ballisager anbefaler de folk, som de hjælper videre til et nyt job, at bruge AI som hjælpeværktøj.

”Men ikke ved at trykke på en knap og sige: 'Skriv min ansøgning.' ChatGPT skal fodres fx med en bestemt stil og tone, man gerne vil have skrevet ansøgningen i, og med motivationen og baggrunden for, at man søger,” siger direktør Morten Ballisager.

Den første version, ChatGPT spytter ud, er sjældent god, siger Morten Ballisager.

Det er nok sådan én, Allan Tharuman er faldet over, siger han.

”Og så kan jeg godt forstå, hvis han syntes, det var lidt uambitiøst at få ChatGPT til at skrive en ansøgning for sig.”

Allan Tharuman er selv ret overbevist om, at det lige netop er sådan en ansøgning, han fik.

Han er heller ikke modstander af, at man bruger kunstig intelligens som hjælper til at skrive en ansøgning. Og det er også fint, at en ansøger demonstrerer, at vedkommende ved meget om teknologi. Så det er ikke sådan, at det røde flag straks bliver hejst.

”Men én ting er, at du kender til teknologien – du skal også kunne bruge den rigtigt. Bruge den som et add-on til det, du leverer. Du skal gribe muligheden for at skalere dine kompetencer med AI.”

Ellers bliver din ansøgning i bedste fald gennemsnitlig, siger Allan Tharuman.

”Forestil dig, at alle smed et stillingsopslag i ChatGPT og bad om en ansøgning. Så ville du jo modtage 150 enslydende ansøgninger. Du skal stadig bruge tid på at målrette din ansøgning.”

Allan Tharuman fik læst alle cv’er igennem og nogle af ansøgningerne. Stillingerne er besat. Men kandidaten med den åbenlyst ChatGPT-genererede ansøgning var ikke én af dem, der blev inviteret til samtale.

ANNONCE

Drop ansøgningerne

Den kunstige intelligens er også én af grundene til, at Ballisager selv har droppet den motiverede ansøgning.

”Måske skal man spørge sig selv, om det i det hele taget ikke er en kunstig øvelse at skrive en ansøgning. Man kan jo få hvem som helst til at skrive den for én. Man kan endda betale sig fra det.”

Derfor har firmaet helt droppet ansøgninger og beder kun om cv’er, når de selv rekrutterer.

”Vores syn på det er, at vi bedst kan vurdere en ansøger på cv’et og på nogle test, kandidaterne tager,” siger Morten Ballisager.

 

Artiklen er 18. marts opdateret med oplysningen om, at ChatGPT ifølge firmaet bag ikke er i stand til at svare sandfærdigt på spørgsmål om, hvorvidt chatbotten har skrevet en tekst.

Kommentarer

Rasmus Juul Wagner
sidste md.
Generativ AI som ChatGPT kan ikke ret meget. Men den er virkelig god til at producere bullshit. Tekststykker der skal opfylde en forventning, hvor præcision og faktualitet er irrelevant, og innovation er ildeset. Og den "motiverede ansøgning" er et skoleeksempel på bullshit. Det er den mest perfekte anvendelse af generativ AI jeg kan forestille mig.
Gitte
sidste md.
Hvorfor afskaffer vi ikke bare mennesker? De kan ikke økonomisk betale sig, er yderst fejlbarlige, humane, følelsesbetonede. Mange er der ikke særligt meget smartness over. Hvad skal vi bruge mennesker til - fremover? Nok også derfor, at flere og flere globalt regnes i kategorien "Useless Eaters" eller "Menneskeskrald". Ethvert levende væsen er ikke længere helligt i sig selv. Jeg tænker, at der sikkert blandt DJØFs medlemmer er mange, der allerede har regnet på det her i mange sammenhænge - og selv har konstateret det samme. Ja laver sig gode karrierer på at sikre, at så mange "Useless Eaters", der ikke er en dagsløn værd; ikke er arbejdsgiver-lækre stykker økonomi-effektive human kapital, at de "ikke kan være del af samfundet".