Skriftlighedskultur
Og så er der noget andet.
Da Jonas Egebart kom til Sundhedsstyrelsen – fra jobbet som direktør for Akutberedskabet i Region Hovedstaden – slog det ham, hvor overvældende den skriftlige kultur er hos embedsfolket. Hvor meget der sker på mail, og hvordan sagerne flyver frem og tilbage elektronisk.
”Man erkender altid noget nyt, når man skifter job. Jeg ser en egenskab ved mig selv tydeligere nu: Jeg trives ved at træffe beslutninger i en direkte dialog fremfor på en mail.”
Derfor varer de ugentlige chef- og direktionsmøder med ham som direktør også længere end før.
Mange mails er med til at gøre et arbejdsmiljø mere hektisk overalt i en organisation, tror han.
”Så når vi starter en sag hos os – et problem, der skal løses – så lad os begynde et andet sted end i det skriftlige. Lad os først tale sammen. Det tror jeg kan trække noget tempo ud af nogle processer.”
Det handler også om sparring.
”Min ambition er ikke, at vores chefer skal være dem, som har mest travlt. For så kan medarbejderne ikke få den sparring, de har brug for.”
Faktisk bør der være mest ro i kalenderen og i møderne, jo højere oppe i ledelseskæden – af hensyn til alle dem under, mener han.
”Hvis dem, jeg selv er nærmeste chef for, arbejder for meget, taler jeg med dem om det. For det skinner jo videre.”
"God weekend og gå nu hjem"
Mener du, at folk skal gå hjem, når det er fyraften?
”Ja, det gør jeg faktisk.”
De første to-tre fredage, han var i styrelsen, gik han en runde og sagde ”god weekend, og mon ikke du snart skal hjem?” til dem, der stadig sad ved pc'en, selv om klokken var fyraften.
”Jeg sagde det jo med et smil, og så talte jeg lidt med dem om, hvad de sad med. Nogle sad der, fordi de ikke kunne lade være, eller fordi de gerne ville have en mere rolig mandag morgen. Det var både for at lære folk at kende og for at sende et signal.”
Han går ikke fredagsrunder mere, men signalet gælder stadig.
Som direktør i Akutberedskabet indførte han et princip om, at direktionen ikke sendte mails rundt efter arbejdstid eller i weekenden.
”Nu er jeg tættere på den politiske proces, så jeg kan ikke helt holde det, men som princip går jeg fortsat ind for det. Når vi først sender én mail ud, leder den til en masse cc'ere, og lige pludselig har vi forstyrret rigtig mange efter arbejdstid. Så det arbejder vi med.”
Og nej, det er ikke meningen, at embedsmænd konstant skal stå til rådighed ud over almindelig arbejdstid.
”Det vil jeg godt stå på en ambition om.”
For mange djøfere eller ej
Af Sundhedsstyrelsens godt 320 medarbejdere er de 90 djøfere, de 32 er læger, og resten er sygeplejersker, farmaceuter, tandlæger og andre faggrupper.
Mange røster påstår, at der er for mange djøfere ude i det danske sundhedsvæsen, er der det?
”Det tror jeg ikke, man kan svare ja eller nej til,” siger han, men prøver alligevel og understreger, at nu trækker han på sine erfaringer fra sine job ude i driftsdelen af sundheds-væsenet:
”Man skal holde patientens behov op for sig. Det er meget enkelt: Hvad skaber værdi for patienterne? Det gør mange fagligheder. Både dem, som fører skalpellen, og dem, som organiserer en effektiv afvikling af et operationsprogram. Vi har en flerfaglighed i vores sundhedsvæsen, og det synes jeg kun, jeg har nydt godt af at samarbejde i.”
