Marcus er 22 og leder af to byrådsudvalg

”Jeg kan godt lide at holde mig aktiv. Ofte forlader jeg mit hjem klokken syv om morgenen og er hjemme igen ved 21-22-tiden. Det er egentlig sådan, at jeg godt kan lide det,” fortæller han.

Marcus Guldager er opvokset i Hørsholm, hvor han i dag bor med sin kæreste, mens hans forældre er draget mod København. Og hans interesse for politik har været der, siden han var helt lille.

”Mine forældre var medlem af Radikal Ungdom, da de var unge, og TV Avisen har altid været tændt hjemme hos os. Politik har altid været en del af mit liv,” fortæller han.

I 2015 meldte Marcus Guldager sig officielt ind i Socialdemokratiet. Og selv om han i lang tid før det har været politisk aktiv, satte det for alvor gang i den politiske karriere. Han brænder så meget for politik og hele tiden at holde sig opdateret, at arbejde og fritid for ham smelter sammen.

”Jeg ser ofte Debatten eller Tirsdagsanalysen. Det er en del af min fritid, selvom det også er relevant for mit politiske virke. Og da jeg stillede op til kommunalbestyrelsen, vidste jeg ikke, at man fik løn. Så det var noget, jeg ville gøre som en del af min fritid,” forklarer Marcus Guldager.

”Jeg kan ikke ændre min alder”

I januar 2018, da Marcus Guldager var 19 år, kom han ind i kommunalbestyrelsen. Rollen som offentlig politisk person har bl.a. betydet, at han har oplevet at blive genstand for kritik.

Efter at han i december 2020 overtog posten som formand for Børn- og Ungeudvalget, har flere ytret, at det sender et forkert signal at have ham for bordenden i udvalget. Som 22-årig har man ikke den nødvendige livserfaring til bl.a. at være med til at træffe beslutninger om tvangsfjernelser, har kritikken bl.a. lydt.

Marcus Guldager selv tager dog situationen med ophøjet ro.

”At der er nogle, der synes, jeg er for ung, har jeg taget med relativ stor sindsro. Jeg kan ikke ændre min alder. I udvalget sidder man forskellige personer af forskellige aldersgrupper, og vi tager beslutninger i fællesskab,” forklarer han.

Marcus Guldager oplever, at specielt sociale medier danner grobund for negative kommentarer. Allerede som 16-årig oplevede han, hvor voldsom en tone man kan blive mødt med, når man er en offentlig person.

”Det var første gang, jeg fik at vide, at jeg skulle slå mig selv ihjel, fordi jeg var socialdemokrat. Og på min første dag i kommunalbestyrelsen fik jeg en håndbog om vold og trusler mod kommunalbestyrelsesmedlemmer,” fortæller han.

Der dukker til tider kommentarer op om hans alder, som han ikke kan andet end at ryste på hovedet ad.

”Det er ofte på Facebook, hvor der bl.a. har stået, at jeg burde stille op til elevrådet i stedet for,” fortæller han med et grin.

Med årene har han forsøgt at opbygge en mental mur, som gør, at han i dag har lettere ved at se væk fra de negative kommentarer.

”Når du går ind i politik, vil der være mennesker, som synes, at du er det mest ubehagelige menneske nogensinde. Det er meget ubehageligt i starten, men når du har oplevet det i noget tid, så bliver du hurtigt kold over for det,” fortæller han.

Ilden brænder for politik

De negative kommentarer sætter da heller ikke en stopper for Marcus Guldagers politiske virke. Og sammenholdt med hans behov for en travl hverdag, er der ikke udsigter til, at der sker ændringer.

”Jeg skal helst holde mig i gang. Jeg bliver stresset af ikke at have noget at lave, og jeg laver noget, jeg synes er sjovt. Derfor har jeg heller ikke oplevet en udbrændthed endnu,” fortæller han.

For Marcus Guldager er nøglen til at kunne fungere i en hverdag med meget om ørerne at bruge sin tid på en fornuftig måde.

”For mig handler det om, at når jeg lukker computeren om aftenen, så bruger jeg min tid ordentligt. Flere bruger meget af sin tid på streaming og gaming, og det er også en fælde, jeg selv har været faldet i, da jeg var yngre. Hvis man skærer ned på de ting, så har man faktisk mere tid, end man lige skulle tro,” forklarer han.

Marcus Guldager har svært ved at se, at han ikke skulle være engageret i politik resten af sit liv. På nuværende tidspunkt er hans planer at genopstille til kommunalvalget, mens han sideløbende vil passe sit økonomistudie. Og han har allerede gjort sig tanker om fremtiden.

”Som udgangspunkt er det min plan at læse en ph.d. og undervise i økonomi. Jeg holder meget af at undervise. Men der er ingen tvivl om, at det især er inden for politik, at mit drive og min indre ild ligger,” understreger han og fortsætter:

”Jeg kunne godt forestille mig at fortsætte med at arbejde for fagbevægelsen eller for en tænketank, fx Cevea eller Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Og hvis jeg en dag får tilbuddet om at stille op i en kreds til Folketinget, så vil jeg ikke afvise, at jeg takker ja. Politik er ikke noget, jeg tænker, at jeg brænder ud på.”