Genåbning af universiteterne

"Det kan virke som en gratis omgang"

10.5.2021

af

Pr-foto/Djøf

Pr-foto/Djøf

Genåbningen af universiteterne i hovedstadsområdet er så småt begyndt. Men det er simpelthen for sent, mener de studerende.

Universiteterne i hovedstadsområdet er lige så stille begyndt at slå dørene op for de studerende, som i lang tid har været forvist til hjemmestudiet.

Fra 6. maj må de videregående uddannelser i hovedstadsområdet nemlig have 30% fysisk fremmøde blandt de studerende, mens tallet bliver hævet til 50% den 21. maj.

Men det er langtfra, hvad de studerende havde håbet på. Når universiteterne så småt åbner op, afsluttes undervisningen nemlig for de flestes vedkommende.

”Det er godt, at der er studerende, der kommer tilbage, men jeg havde ønsket mere af genåbningsaftalen, og jeg havde ønsket, at den kom tidligere. Med genåbningen 21. maj vil det betyde, at der er nogle, der ikke når tilbage for at få fysisk undervisning, inden læseferien begynder,” fortæller formanden for Djøf Studerende, Rasmus Pilegaard Petersen.

Forperson for Danske Studerendes Fællesråd, Mike Gudbergsen, er på samme måde glad for, at flere igen kan komme på campus, men han tror samtidig, at det er begrænset, hvor stor en effekt det egentlig vil have.

”Undervisningen er godt og vel fuldstændig ophørt 21. maj, så det kan virke lidt som en gratis omgang at sige, at 50% til den tid kan møde op, fordi folk er alligevel ikke særlig meget på campus på det tidspunkt,” forklarer Mike Gudbergsen.

Både Rasmus Pilegaard Petersen og Mike Gudbergsen er dog også positive overfor, at campus åbner mere op, da det giver en mulighed for at bruge læsesalene til at studere og mødes med studiegruppen. Og netop det er forperson for Studenterrådet ved Københavns Universitet, Kevin Olesen, enig i. Alligevel tilslutter han sig også kritikken om, at det er synd, at genåbningen falder pladask oveni en læseferie.

”Det lyder godt på papiret, at vi må komme mere tilbage, men i praksis har det ikke den store indflydelse – i hvert fald ikke på undervisningen,” fortæller Kevin Olesen.

Man kan sidde i en biografsal, men ikke i en forelæsningssal, og det er der mange studerende, der undrer sig over.

Rasmus Pilegaard Petersen, formand for Djøf Studerende

Lavt prioriteret

Flere universiteter prioriterer lige nu at få de førsteårsstuderende tilbage, og det mener Kevin Olesen er en god idé. Alligevel mærker han, at stemningen blandt dem, der endnu ikke er kommet tilbage til campus, er dalende.

”Motivationen halter, og man er træt af, at man lige nu må tage på en bar eller café med sin computer og se forelæsningen sammen med 24 medstuderende, men du må ikke tage ind og følge det på campus,” siger han.

Både Mike Gudbergsen og Rasmus Pilegaard Petersen mener også, at universiteterne står for langt tilbage i køen i genåbningsaftalen.

”Genåbningen af universiteterne og andre videregående uddannelsesinstitutioner har vi oplevet som ikke værende super højt prioriteret, når vi ser ind i, at alle kan gå på bar, i biograf eller i fitnesscenteret, mens det på nuværende tidspunkt kun er 30%, der kan få fysisk undervisning,” understreger Mike Gudbergsen.

”Man kan sidde i en biografsal, men ikke i en forelæsningssal, og det er der mange studerende, der undrer sig over. Det er selvfølgelig godt, at man kan få et afbræk i hverdagen og gøre nogle af de ting, man gerne vil i sin fritid. Men en stor del af det at være studerende er også det fællesskab, man har på studiet,” fortæller Rasmus Pilegaard Petersen.  

”Vi er ikke i mål”

Genåbningsaftalen åbner op for, at de videregående uddannelser i hovedstadsområdet fra 6. maj må tage udendørsarealer i brug til undervisning. På den måde kan flere studerende samles og modtage undervisning. Men igen mener Mike Gudbergsen, at det er alt for sent.

”Det er en helt ny måde at undervise på, som underviserne skal til at indstille deres undervisning efter. Selv om man kan finde en god løsning, er virkeligheden igen, at der er læseferie lige om hjørnet, så spørgsmålet er, hvor meget energi man vil bruge på at forberede én eller to undervisningsgange?”

Rasmus Pilegaard Petersen tror på, at noget undervisning som fx vejledning godt kan foregå i det fri. Alligevel påpeger han, at en del undervisning afhænger af, at man kan sidde under ordentlige forhold, og at undervisningsmiljøet ikke skal sættes over styr.

”Der var de her sager fra KUA, hvor man fx fjernede bordene under den første genåbning sidste år. Sådan nogle situationer skal vi ikke ud i. Så det er vigtigt, at man sikrer, at der er et godt undervisningsmiljø, som understøtter faglig læring,” forklarer han.

Og ligegyldigt om det bliver til undervisning i det fri eller ej, er både Rasmus Pilegaard Petersen, Mike Gudbergsen og Kevin Olesen enige om, at genåbningsaftalen falder for sent og indeholder for lidt.

”Jeg havde egentlig håbet, at de studerende kom tilbage 100% fysisk, ligesom man ser med folkeskoleeleverne. Selvfølgelig med krav om test. Nu kigger vi frem mod, at der er mange, der ikke kommer tilbage inden sommerferien,” siger Rasmus Pilegaard Petersen og fortsætter:

”Det, vi har brug for nu, er en tidshorisont for, hvornår vi kan komme tilbage, så vi får gjort noget ved den usikkerhed, som mange oplever. Det gode er selvfølgelig, at der er flere, der kommer tilbage, men vi er bestemt ikke i mål, før alle er tilbage,” understreger han. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Michael
2 år siden
Det er supervigtigt, at universiteterne ikke begynder at spekulere i denne tid. Det må være særdeles omkostningsbesparende, at studerende, undervisere m.m. kan undervises hjemme. Det må ikke blive en "new normal". Den bedste undervisning modtager man ikke hjemme ved spisebordet i kombination med flere timers Voice-over Power Point show. Vi vil tilbage i lokalerne og mærke vores underviseres begejstrende undervisning. Vi har ikke længere lyst til at se på der lige er en kat, som skal lukkes ind eller et barn på skødet som trykker på en masse taster.
Isolde
2 år siden
Ja. Vi vil have vores universiteter tilbage. Man kan da ikke andet end at gyse over den lidt uhyggelige prioritering. Bar-ejere kan kompenseres økonomisk. Men at sætte stopklodser for videnskaben og nedlukke universiteterne må altså ikke ske medmindre bomberne nærmest flyver om ørerne på os. Krav om test er så fint. Videnskabernes rolle i et demokratisk samfund må ikke undervurderes igen.