Senfølger

Stigning i hjernerystelser: Nu prøver P+ at hjælpe djøfere tilbage i job

21-06-2022
2 min.
Akademikere med senfølger efter en hjernerystelse kan have svært ved at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det kan være dyrt for pensionskasserne, og derfor vil P+ gerne hjælpe medlemmer på benene igen. Illustration: Vectorium/Shutterstock

Senfølger af hjernerystelser sender stadig flere på invalidepension, og det koster dyrt for pensionsselskaber. P+ tilbyder hjernerystelsesramte medlemmer et forløb med målet om at få dem tilbage i job. Resultaterne er lovende.

For 10 år siden var der nærmest ingen medlemmer af P+, der ansøgte om invalidepension på grund af senfølger efter en hjernerystelse. I dag udgør de 13% af alle ansøgere.

Det har fået pensionsselskabet til at tilbyde et særligt forløb, der skal hjælpe hjernerystelsesramte på benene igen og tilbage i job.

En tidligere undersøgelse viser, at folk med en videregående uddannelse har dobbelt så stor risiko for at miste jobbet, efter at de har fået en hjernerystelse.

Charlotte Lyhne, der er medlemschef i P+, har et bud på, hvorfor pensionskassens medlemmer er særligt udsatte. En del af årsagen kan ligge i et stort arbejdspres.

”Der er mange, der slår hovedet, som heldigvis hurtigt er ovre det igen og ikke får mén af det. Men hvis man fx er stresset, vil jeg tro, at der skal der mindre til, før man får senfølger af en hjernerystelse, fordi éns hjerne allerede er på overarbejde.”

En god businesscase

I 2021 henviste P+ 35 medlemmer til Hans Knudsen Instituttet (HKI), som de har allieret sig med til at hjælpe de medlemmer, der er ramt af hjernerystelse. Året før var det 19 medlemmer.

Et forløb varer typisk 26 uger, og her får deltagerne både øvelser og hjælp til at kommunikere med fx arbejdspladsen, jobcenter, sundhedssystemet og pensions- og forsikringsselskaber.

Charlotte Lyhne fortæller, at mere end tre ud af fire af dem, der var i et forløb i 2021, blev fuldt eller delvist raskmeldt og kunne vende tilbage til jobbet igen. Eller til en ny arbejdsplads, hvis senfølgerne havde kostet dem jobbet.

Og det er en god businesscase for P+, som hun siger:

”Vi er jo sat i verden for at give de bedst mulige pensioner til vores medlemmer. Og når vi kan se, at et stigende antal medlemmer bliver sygemeldt pga. senfølger af hjernerystelse, koster det jo fællesskabet penge.”

Så det er med et håb om at kunne holde priserne nede på de forsikringer, der er tilknyttet pensionsopsparingerne, at P+-medlemmer bliver tilbudt et forløb hos HKI.

”Når mere end hvert 10. af de medlemmer, der søger om midlertidige eller varige invalidepensioner, gør det pga. senfølger af hjernerystelser, er det noget, vi tager alvorligt. Og hvis vi med en lille økonomisk indsats kan spare fællesskabet for udbetaling af en masse invalidepensioner, er det jo en klar gevinst både for den ramte og for alle medlemmer,” siger Charlotte Lyhne.

Jo før, desto bedre

Charlotte Lyhne kan ikke sige noget om, hvorvidt tilbuddet om et forløb hos HKI har haft indflydelse på antallet af tildelte invalidepensioner, der bunder i en hjernerystelse, fordi det er et forholdsvis nyt tilbud.



”Det er også svært at måle, fordi vi samtidig får flere og flere henvendelser fra medlemmer, der har mén efter en hjernerystelse.”

Det er selvfølgelig en trist tendens, men det er positivt, at de kontakter P+ – jo før, desto bedre, siger Charlotte Lyhne.

”Når vores medlemmer er sygemeldte og måske allerede har mistet deres job, ringer de for at søge invalidepension. Så dem skal vi nok få fat i. Men hvis vi kan få fat i vores medlemmer tidligt i forløbet – før de har fået senfølger – kan vi måske knække kurven, for så er der en stor sandsynlighed for, at de ikke ender med at skal have en udbetaling fra os.” 

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.