I har stemt: Her er det allerværste ord på jobbet

Jeg savner ordet "bias" i listen, som jeg for et par år siden måtte slå op i Den danske ordbog for at forstå. Et engelsk ord for bl.a. forudindtagethed, fordom, misvisende fremstilling.... https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=bias.
Både politikere og andre kendte via TV slynger om sig med ordet, som bevirker, at jeg ikke hører resten af, hvad de siger, for hvad mener de med bias. Hvorfor ikke bruge et dansk ord?

“Italesætte” er et af de mest latterlige ord og i øvrigt et ord som slet ikke eksisterer.

Italesætte er et rigtigt ord. det findes både i "den danske ordbog" og retskrivningsorbogen" så vidt jeg ved. så bliver det vel ikke mere korrekt...

Åbner op. Uanset om det er Statsministeren om samfundet eller andet, irriterer det mig vildt.

Ja, for man lukker nemlig op..! Det der med at åbne op, det er vist en udbredt dårlig vane etableret og fastholdt af en generation for hvem sproget er mindre væsentligt.

Jeg er ikke sikker på, at det nødvendigvis er en generationsting. Jeg tror, at der er personer som går mere eller mindre op i det i alle generationer.
Samtidig tror jeg, det er væsentligt at huske på, at sproget jo ikke er statisk, men hele tiden udvikler sig, og at ting nogle ser som endegyldige sprogligesandheder i dag, ikke nødvendigvis var det for 50, 100 eller 200 år siden og ikke nødvendigvis er det i fremtiden, hvor nye sandheder bliver forsvaret med samme ildhu. :-)

Ordet familue om min arbejdsplads passer mig af. Velkommen til xx-familien, er den første svada. Men i familier drager man omsorg for hinanden. I denne familie fyrer man hinanden, og her "levede man ikke op til forventningerne" eller "kompetencerne var ikke tilstrækkelige". Generelt misforstået begreb og billede anvendt på det at have et job.

Ordet "Lokation" burde have været på listen. Det hedder en "Lokalitet" på dansk.
Men okay, når man ser hvor mange, der ikke har styr på nutids-r, ligge/lægge, hans/sin osv. osv., så er det nok meget forlangt.

Hvis man er bevidste om, at man fælles bruger sproget til at lege med og bruge det kreativt, behøver der ikke være noget galt med lidt platte udtryk. På min tidligere arbejdsplads holdt lederen tilbagevendende lange festtaler om vores fælles rejse mod fjerne kyster, hvor vi var gaster, og han var styrmand. Det var fedt. Vi tog sammen pis på flosklerne i et seriøst sjovt sømandssetup, med stormvejr, folk på orlov osv., samtidig med det netop føltes ægte godt at være sammen om at udvikle vores arbejdsplads. Så hvis visse ord og -udtryk efterfølgende blev brugt i hverdagen, var det på en baggrund af humor og distance til business-smartness.

Helt enig i at 'rejse'-metaforen er den mest irriterende. Måske mest bare fordi den er så latterligt banal.

Jeg tror måske også at sproget påvirkes af at mange virksomheder har engelsk som virksomhedssprog, hvor man overtager ordene og lidt af kulturen for hurtigt og ukritisk

Lidt letkøbt leder-bashing. Man bør naturligvis altid bestræbe sig på sproglig ærlighed, kreativitet og præcision, men det er noget lettere at være kritisk end selv at udvise denne kreativitet. Desuden har mange af de listede ord oprindeligt haft en fin billeddannende betydning - fx "en rejse". Når vi alligevel reagerer negativt, så er det nok især fordi vi har hørt ordet for mange gange.

Eller også har vi hørt det og tænkt: Rejse? Jeg er ikke på en rejse, jeg er på arbejde.

Retorik er en svær ting, så måske der lige skal fejes for egen dør mht. "upræcis kommunikation og manipulering".. "Rejsemetaforen lover eksotiske oplevelser og afslapning", siges der. Nej, det gør den ikke! Hvis man snakkede om "ferier", så ja. Men det gør man ikke. Man snakker om rejser. En rejse er ikke behagelig. En rejse kommer man ikke tilbage fra. En rejse går ad ukendte veje og til en ukendt destination, hvor kun retningen til at begynde med er noget, man har blot en vag idé om. Det er faktisk en ganske passende metafor! (og ofte anvendt forkert og mega irriterende... for det er de færreste virksomheder, der rejser nogen steder, det er bare mere af det samme - som når svigerfamilien kommer på weekendbesøg). Men "eksotisk" og "afslapning" - dén kobling foregår kun oppe i hovedet på danske lønmodtagere, som aldrig har oplevet noget ubehageligt i deres liv, og som er vant til at få alting foræret. Det kan en leder med korrekt beherskelse af det danske sprog altså ikke skulle stå til ansvar for. (hvis der skulle findes sådan en..)

Vi kigger dog ind i en fremtid, hvor det agile vil vækste og det vil være nødvendigt at tage ja-hatten på for at spille hinanden endnu bedre i en række must win-battles, hvor sporene bliver lagt, mens vi kører og vi samtidig skal onboarde nye medarbejdere ... men ja, jeg hører, hvad I siger...

Artiklen formår ikke at afkode sin egen undersøgelse særlig præcist. I stedet for at fokusere på rangeringen burde man dvæle ved de nominelle tal, som jo er forbløffende små og bredt fordelt. Ret beset viser undersøgelsen blot, at dem, der irriterer sig over begreber og vendinger (og derfor har svaret), gør det over vidt forskellige ting. Og det er formentlig lovmæssigt: Luer man alle disse begreber og vendinger ud af sit sprog, vil folk blot begynde at irritere sig over de nye begreber og vendinger, man tager i brug. Sådan fungerer sproget.

Du ville nok også få et mere retvisende billede, hvis man kunne stemme på mere end et begreb. Det kan sagtens være top 5 er forholdsvis den samme, men top1 er forskellig.

... I forhold til de små tal, er det vigtigt at lægge mærke til, at tallene summerer til 100. Så når tallene er små, siger det ikke nødvendigvis, at kun få er irriterede over et givet ord
- men at der er spredte meninger om, hvad der er dét mest irriterende.

Godt tema og en sjov ide med afstemningen. Som leder er der altid en risiko for, at man får sig nogle “verbale tics”, særlig fordi man, bevidst eller ubevidst, efteraber den jargon og de termer, som lederkollegaer bruger. Jeg savner dog, at artiklen berører, hvad man som tilhører så kan gøre for at forbedre kommunikationen. Det er lidt for nemt bare at latterliggøre lederen. Oplagt er det selvfølgelig at bede leder om at være konkret, uddybe eller give eksempler. Man kunne også gå skridtet videre og selv komme med et bud på en oversættelse: “når du siger agil, mener du så lige som den gang vi…..etc”.
Man kunne selvfølgelig også bare sende denne artikel til leder - bullshit-erkendelsen er nok en del af lederens “rejse” her??.

Jeg har gemt artiklen, og jeg har tænkt mig at bruge den næste gang jeg støder på en oratorisk klaphat.

Så får du travlt :-)

Meget fin artikel - man må håbe, at det kan sætte øget fokus på denne problematik. Selv er jeg ansat på et universitet, hvor kommunikationen efterhånden alt overvejende foregår på engelsk. Her betones det igen og igen ved udsendte meddelelser, instrukser, opfordringer til deltagelse i møder mv., at det er 'very important'. Men hvis alt er 'very important'er netop intet jo længere 'very important'.