Skjult lyd

Højesteret godkender hemmelig optagelse af chef

21.8.2019

af

Illustration: Anatolir/Shutterstock

Illustration: Anatolir/Shutterstock

Sidste år blåstemplede Landretten en bortvisning af en ansat, som i skjul havde optaget et møde med chefen. Nu omgør Højesteret dommen og fastslår, at det kan du ikke bare bortvises eller fyres for. Det afhænger helt af omstændighederne. Se Djøfs advarsel her, før du tænder for optageren.

Højesteret omgjorde i denne uge en dom fra Vestre Landsret, som sidste år fastslog, at det var i orden at bortvise en medarbejder med tilbagevirkende kraft, efter at den ansatte i hemmelighed havde optaget en samtale med chefen.

Landsretten fastlog, at den hemmelige optagelse var i strid med den ansattes loyalitetsforpligtelse. Dermed var det en misligholdelse af ansættelsesforholdet. Men nu fastslår Højesteret, at lydoptagelsen i den konkrete sag ikke var en misligholdelse af ansættelsesforholdet, og at bortvisningen var uberettiget.

Opdagede det i retten

Sagen opstod i en jysk virksomhed, som udlejer vikarer til bl.a. byggebranchen.

En kundekonsulent, i dommen kaldet A, var uenig med sin arbejdsgiver om sin provision. Det kulminerede på et højspændt møde, hvor A bl.a. kastede med en computermus. Arbejdsgiveren bortviste A efter mødet. Det mente arbejdsgiveren i hvert fald selv. Det mente A ikke. A hyrede en advokat og lagde sag an om erstatning på 220.000 kr. for løn, overarbejde og provision.

Under retssagen om bortvisningen opdagede arbejdsgiveren, at A i hemmelighed havde optaget mødet, da A's advokat fremlagde en udskrift af lydfilen. Det fik arbejdsgiveren til straks at bortvise A 'igen' med tilbagevirkende kraft – denne gang på grund af lydoptagelsen.

Det sagde Landsretten god for. Landsretten mente, at lydoptagelsen var illoyal, fordi arbejdsgiveren ikke havde fået at vide, at A optog samtalen. A fik ingen erstatning, men skulle betale 50.000 kr. i sagsomkostninger.

Højesteret giver ikke carte blanche til skjult lyd

I sin dom fastslår Højesteret imidlertid, at hverken lydoptagelsen eller fremlæggelsen af båndudskriften i retten var en misligholdelse af ansættelsesforholdet. Lydoptagelsen kunne ikke begrunde bortvisning og heller ikke opsigelse. A skal derfor have en erstatning fra arbejdsgiver, fastslår Højesteret.

Men giver Højesteret så carte blanche til en tændt diktafon skjult i lommen, når du skal til ballade-samtale med din chef?

Nej. Højesteret siger, at det beror på en konkret vurdering i hver enkelt sag. Hensynet til den ansatte skal afvejes over for hensynet til arbejdsgiveren og andre berørte. En medarbejder må kun optage sin arbejdsgiver, hvis der er et konkret formål, en saglig begrundelse og proportionalitet (se mere i boksen under artiklen).

På sin plads i chikanesager

Trods disse forbehold er der alligevel tilfredshed med dommen hos Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH (det fusionerede LO og FTF, red.), som har været med til at få sagen helt til Højesteret.

"Det havde været katastrofalt, hvis Højesteret havde fulgt Landsrettens afgørelsen," lyder det fra næstformand i FH, Arne Grevsen, på FH's hjemmeside.

"Hvis du som medarbejder har en chef, der mobber, chikanerer eller opfører sig upassende, hver gang ingen lytter med, så skal man da kunne optage episoden uden at blive bortvist med tilbagevirkende kraft uden løn," forklarer han.

Djøf: Lad helst være og kun i en særdeles optrappet konflikt

I Djøf undrede man sig også over Landsrettens dom, og Djøf er tilfreds med, at Højesteret er kommet frem til en anden afgørelse. Men Djøf bliver dog fortsat nødt til at advare djøferne mod at lave skjulte optagelser, når de skal afgøre en tvist med chefen.

Det siger Djøfs juridiske chef, advokat Rami Christian Sørensen.

"Hemmelige lydoptagelser bør som altovervejende hovedregel ikke finde sted. Og hvis man gør det, bør det kun være i en særdeles optrappet konflikt, hvor man ikke kan sikre sig beviser på anden måde. Ellers kan man ikke regne med, at optagelsen kan vurderes som sagligt begrundet. For det er jo det, som Højesteret også siger," forklarer han.

Ring til Djøf i stedet

Kort sagt: Man løber en stor risiko ved i skjul at lydoptage sin chef, hvis man ikke er helt sikker på, at man kan bevise, at der var en saglig begrundelse for det.

"Men også selvom man kan bevise det, risikerer man at miste sit job, hvis arbejdsgiveren opdager det. Også selvom man måtte få medhold i retten bagefter," understreger Rami Christian Sørensen.

Men ét er juraen. Noget andet er sunde samarbejdsrelationer. Det er en usund relation, hvis man oplever, at man er nødt til at have tingene på bånd, hvis man er uenig med ledelsen, siger han.

"Også derfor kan Djøf ikke understøtte hemmelige optagelser. I stedet opfordrer vi til, at man kontakter Djøf for at få hjælp."

Det siger Højesteret i sagen om A

Generelt:

1) Efter databeskyttelsesloven er det en generel betingelse for behandling af personoplysninger, herunder en optagelse af en samtale, at optagelsen har et sagligt formål.

2) Vurderingen af, om en ansats lydoptagelse af en samtale med sin arbejdsgiver uden dennes viden udgør en misligholdelse af ansættelsesforholdet, må bero på en konkret afvejning af hensyn til den ansatte over for hensynet til arbejdsgiver og andre berørte.
Ved vurderingen af, om optagelsen udgør misligholdelse, skal der bl.a. lægges vægt på, hvilke oplysninger den ansatte forventede eller havde til hensigt at optage, herunder om den ansatte havde særlig anledning til at sikre bevis for en tilsidesættelse af sine rettigheder.

3) Selvom en lydoptagelse ikke i sig selv udgør en misligholdelse af ansættelsesforholdet, vil den efterfølgende opbevaring og anvendelse af optagelsen efter omstændighederne kunne udgøre en misligholdelse. Det beror ligeledes på en konkret vurdering.

 

Den konkrete sag:

I den konkrete sag med kundekonsulenten (A) lægger Højesteret til grund, at formålet med, baggrunden for og indholdet af lydoptagelsen – samt A's efterfølgende anvendelse af denne – havde et sagligt formål, og at hensynet til arbejdsgiveren og de øvrige kundekonsulenter ikke oversteg A's interesse i at optage samtalen uden de øvriges viden. Der var derfor tale om en uberettiget bortvisning.

Kilde: Højesterets dom af 19. august 2019 og Djøfs juridiske chef, advokat Rami Christian Sørensen

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet