Undersøgelsen blev udsat

25.5.2010

af

Trivselsmålinger.

Arla Foods blev økonomisk hårdt ramt af finanskrisen og stod i 2009 over for et stort sparekrav på samlet en milliard kroner. Blandt de mange ting, der på den bekostning måtte ofres, var den årlige medarbejderundersøgelse. Betydningen af medarbejdernes input er dog ikke blevet mindre i selskabet af den grund.

”Som mange andre virksomheder blev vi ramt hårdt af finanskrisen. Valutakursudviklingen påvirkede nogle af vores primære markeder. Mange forbrugere har holdt bedre på pengene og har fx købt billigere produkter i Danmark og Sverige,” fortæller HR-manager hos Arla Foods Louise Gaide-Harringe om den situation, Arla stod over for i 2009, da den globale finanskrise tog fart.

”Vi havde kort sagt brug for at vurdere vores omkostningsstruktur: Hvad kunne vi vente med, holde op med eller bare gøre billigere. Så vi har kigget på alt fra rejser, opgaver, medarbejdere, ambitionsniveau, produktionsflow osv. At vi måtte spare Barometer væk, som vores medarbejderundersøgelse kaldes, var bare én af de konsekvenser, selskabet måtte tage,” konstaterer hun om krisens konkrete konsekvenser for hverdagen i Arla og fortsætter:

”Men det lykkedes at komme i mål med en besparelse på en milliard kroner.”

En nødvendig, men ikke rar beslutning

Beslutningen om at aflyse Barometer handlede primært om økonomi, men på grund af både nedskæringer i medarbejderstaben og et generelt behov for at samle alt fokus på at løfte virksomheden igennem de hårde tider, spillede det også ind i overvejelserne, at en knap ressource som arbejdstimer først og fremmest skulle bruges på kerneforretningen.

”Vi måtte effektivisere ved på den måde at skubbe alle opgaver, der overhovedet kunne udsættes,” forklarer Louise Gaide-Harringe. 

Det var ikke en rar beslutning, erkender hun, men den var helt nødvendig. Så selvom udmeldingen om aflysningen af årets medarbejderundersøgelse på den ene side blev mødt med ærgrelse, var der samtidig også accept af valget.

”Vi har oplevet enorm loyalitet fra medarbejderne og stor forståelse for situationen,” lyder det fra HR-manageren.

Fokus på medarbejderinput bevaret

For både HR-afdeling og topledelse har det været vigtigt at sende et klart signal om, at aflysningen af medarbejderundersøgelsen ikke skyldes, at medarbejdernes input er ligegyldigt.

”Vi har gjort meget ud af at fortælle, at målingen og opfølgningen på den stadig er lige så vigtig som tidligere. Vi har fra start kommunikeret, at der har været tale om helt særlige præmisser, og at vi har været tvunget til at lave en parentes på grund af krisen. Ydermere har det være et ønske fra dele af forretningen, at vi gennemfører Barometer hvert andet år, så vi kunne nu bruge denne anledning til at teste, hvad et ekstra år vil betyde for arbejdet med resultat og handlingsplaner,” forklarer Louise Gaide-Harringe.

Samtidig har opfordringen fra selskabets top været klar: Fortsæt arbejdet med 2008-målingerne! Brug personalemøderne, og fortsæt med at snakke om resultaterne. Skab i fællesskab de bedste præmisser for en god arbejdsplads og for at komme vel ud af krisen. Udnyt kort sagt tiden frem til næste undersøgelse, og bevar fokus.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Region Midtjylland
Job
Grønlands Selvstyre, Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø
Job
Grønlands Selvstyre, Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø
Job
Region Nordjylland
Job
Grønlands Selvstyre, Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet