Godt 36 norske erhvervskvinder står tilbage som de helt store vindere, efter den norske regering fra 2003-2008 indførte kønskvoter i norske aktieselskabers bestyrelser.
Målet med loven var, at kvinder skulle sidde på mindst 40 procent af bestyrelsesposterne i norsk erhvervsliv – og sådan er det blevet. Konsekvensen er, at et lille antal kvinder nu sidder på en anseelig del af bestyrelsesposterne.
I august 2009 delte godt 36 kvinder mere end 130 bestyrelsesposter imellem sig. Denne lille elite af erhvervskvinder – i norske medier kaldet ’guldskørterne’ – sidder altså på omkring 16 procent af kvindernes bestyrelsesposter på trods af, at de kun udgør godt seks procent af det samlede antal kvindelige bestyrelsesmedlemmer.
Konsekvensen er, at antallet af nye kvinder i norske selskabsbestyrelser er haltet gevaldigt efter stigningen i antallet af bestyrelsesposter til kvinder samt, at magten er blevet fordelt på færre hænder.
Få kvinder har erfaringen
Ifølge forskningschef i økonomi ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Mette Verner, skyldes udviklingen en mangel på norske kvinder med de nødvendige erfaringer. En mangel vi også ser i Danmark.
”Når man rekrutterer bestyrelsesmedlemmer, kigger man normalt i gruppen af administrerende direktører eller andre med en meget høj lederstilling. Den gruppe af kvinder er ikke særlig stor i Norge eller i Danmark for den sags skyld,” siger Mette Verner.
En anden effekt af bestyrelseskvoterne er, at norske virksomheder er begyndt at afsøge nabolandene for kvinder med de rette erfaringer. Andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer med norsk pas er faldet væsentligt, siden kvoteloven blev indført. Fra 85 procent i 2003 til 75 procent fem år senere. Blandt andet er flere danske kvinder trådt ind i norske bestyrelser.
Socialdemokraterne og SF har flere gange påpeget, at de ønsker at indføre en dansk kvotelovgivning efter norsk model, hvis de trækker sig sejrrigt ud af næste folketingsvalg. Et sådant forslag kan dog føre til en hård kamp mellem skandinaviske virksomheder om kvinderne med de påkrævede erfaringer.
”Konkurrencen om de pågældende kvinder bliver alt andet lige større. Så danske virksomheder kan risikere, at de ikke kan få fat i de bedste kandidater,” siger Mette Verner.
Virksomheder skal vågne op
Mette Verner mener, at langt flere virksomheder er nødt til at kaste sig ind i arbejdet for at styrke repræsentationen af kvinder på direktionsgangene. Hun påpeger, at en indsats på området kan gavne virksomhederne, hvad enten der bliver indført kønskvoter eller ej.
Hos DI er direktør Bolette Christensen enig i, at det danske erhvervsliv er nødt til at gøre en samlet indsats.
”Fødekæden skal styrkes. Virksomhederne er nødt til at sætte problemstillingen på dagsordenen, og det er vigtigt, at vi i DI sørger for at gøre vores medlemmer opmærksomme på, at jo mere de gør, jo bedre er det.”
Bolette Christensen påpeger, at indsatsen både skal henvende sig til virksomheder og til kvinder.
Guldskørterne tager over
Under implementeringen af den norske kvotelov fra 2003-2008 steg antallet af bestyrelsesposter til kvinder med 614 poster, og 403 nye norske kvinder trådte ind i en eller flere bestyrelser.
Fordeling af bestyrelsesposter i august 2009:
| Antal poster pr. person |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
| Mandlige bestyrelsesmedlemmer |
790 |
109 |
16 |
2 |
4 |
0 |
0 |
0 |
0 |
| Kvindelige bestyrelsesmedlemmer |
465 |
73 |
20 |
10 |
3 |
0 |
1 |
1 |
1 |
