Få din ferie tilbage, hvis du bliver syg

25.6.2012

af

Ender du med at bruge din ferie i sengen frem for på stranden? Læs, hvordan du får vekslet dine sygedage til feriedage.

Bliver din sommerrundrejse i New England afsporet af genstridig maveinfluenza i Boston, eller brækker du anklen hjemme i kolonihaven – ja, så er der håb forude, selv om din ferie går i vasken.

En lovændring giver nemlig bedre mulighed for at få erstatningsferie, hvis du bliver syg. Tidligere har ferieloven kun givet den rettighed til folk, der blev syge inden ferieperiodens start.

Den regel var dog nok i strid med EU-retten, så nu er alle lønmodtagere omfattet, lige meget hvornår sygdommen er begyndt, siger konsulent i Djøf Benjamin Vindum.

”Hvis du bliver syg, er der to ting, du skal gøre. For det første skal du melde dig syg til din arbejdsgiver på samme måde, som du gør normalt. For det andet skal du selv sørge for dokumentation fra en læge. Og her er det ikke nok at ringe til din egen læge – uanset om du er i udlandet eller herhjemme, skal du opsøge en læge. Udgifterne skal du selv betale,” forklarer Benjamin Vindum.

Det er dog ikke alle arbejdsgivere, der kræver en lægeerklæring.

”Når du ringer og melder dig syg, er det derfor en god idé at spørge, om det er nødvendigt, at du går til lægen. Hvis det er det, så spørg, om arbejdsgiveren vil betale for lægeerklæringen,” lyder rådet fra Benjamin Vindum.

Ikke fuld kompensation

EU-lovgivningen om erstatningsferie beskytter fire ugers ferie, mens den danske ferielov giver ret til fem uger. Derfor kan man ikke få erstattet de første fem sygedage.

Ikke desto mindre kan det stadig betale sig at melde sig syg, når man kun er tvunget under dynen i et par dage. De fem dages karensperiode gælder for hele ferieåret, så flere sygdomsperioder kan til sammen føre til erstatningsferie.

Har du optjent mindre end fem ugers ferie, er karensperioden kortere end de fem dage. Står der eksempelvis tre uger på din feriekonto, er karensperioden på tre dage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Region Midtjylland
Job
Grønlands Selvstyre, Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø
Job
Grønlands Selvstyre, Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø
Job
Region Nordjylland
Job
Grønlands Selvstyre, Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet