8.2.2012
af
Tine Santesson
Nabaz Anwar kan ikke helt huske, hvordan han fik ideen til sin noget alternative jobsøgningskampagne. Han ved bare, at han efter næsten to års jobsøgning var meget sulten efter et job.
Nabaz Anwar har optrådt som pølseterrorist på plakatsøjler i det københavnske bybillede, og man møder ham også iklædt fuldskæg, røde pølser og arabertørklæde på Facebook og Twitter.
Egentlig er han ’bare’ en helt almindelig 37-årig mand. Sociolog, autodidakt fotograf, gift og far til to. Nabaz Anwar har boet i Danmark, siden han var 14 år, men han er oprindeligt kurder fra det nordlige Irak. Og det er egentlig ikke, fordi han tror, at det er fordomme, der betyder, at han ikke har fået et job, men hans kone, der blev sociolog samtidig med ham, fik i hvert fald job med det samme.
Nabaz Anwar mener ikke, at man som arbejdsløs skal forvente, at det er ’systemets’ job at finde et arbejde til en. Og man skal heller ikke give op – heller ikke selvom der er gået næsten to år.
Det var vist nok hjemme hos svigermor i Nordjylland, at Nabaz Anwar, der med den næsten to år gamle, men stadig ubrugte kandidatgrad, fik ideen til sin alternative jobsøgningskampagne (se fotos). Der måtte nye våben i brug – røde pølser og et ’farligt’ fuldskæg.
Han har mindst søgt 200 stillinger på helt traditionel vis. Nogle samtaler er det da også blevet til, men ikke noget job, for jobbet er altid endt med at gå til ’en med mere erfaring’.
Så han ville gerne både provokere med sin jobsøgningskampagne, fordi det giver blikfang, og samtidig spille på humor, for når han fotograferer, gør han det gerne med et tvist og et særligt glimt i øjet. Og humoren skulle gerne være dansk – derfor de røde pølser, der jo slet ikke ville have virket i Italien, som han siger. Men danskerne rammer han – han har fået en hel masse respons på sin kampagne og vel at mærke næsten udelukkende af den positive slags.
Hvad har du fået ud af din jobsøgningskampagne?
”Jeg har fået opmærksomhed. Jeg har haft 10.000 besøgende på min hjemmeside. Jeg er blevet ringet op og har fået e-mails – både fra helt almindelige folk, der har sagt, at det var fedt, og nogle, der gerne ville købe min plakat – men også fra arbejdsgivere, der gerne ville tale med mig. Pudsigt nok er det mest kreative virksomheder, der har kontaktet mig!”
Har du fået et job ud af kampagnen?
”Alle de arbejdsgivere, jeg har talt med, har sagt, at de desværre ikke havde et job lige nu – på nær én. Jeg er blevet tilbudt et løntilskudsjob – og dem er der efterhånden også lang kø til. Jeg skal arbejde for Den Korte Snor, der er et tilbud til udsatte børn og unge, hvor jeg både skal bruge mine kompetencer som sociolog og som fotograf.”
Hvorfor ser kampagnen ud, som den gør?
”Den passer til mig og min personlighed. Og jeg vil gerne arbejde et sted, der passer til min personlighed. Hvis en arbejdsgiver reagerer positivt på min kampagne, er der en stor sandsynlighed for, at det er et sted, hvor jeg vil passe ind.”
Lukker du kampagnen ned nu?
”Nej, jeg søger stadig job ved siden af, for jeg ved ikke, hvad der sker om et halvt år. Jeg skriver også helt traditionelle ansøgninger, for min kampagne har jo ikke givet mig fast job endnu. Nogle siger, man skal være kreativ, nogle siger, man skal være traditionel. Så jeg forsøger begge veje.”
Ledige stillinger