2.7.2013
af
Tine Santesson
Flere og flere djøfere trækker ikke arbejdsstikket ud, når de tager på ferie. Sidste år arbejdede mere end halvdelen i løbet af deres ferie. Det er simpelthen et skråplan, lyder det fra HR-ekspert.
Antallet af djøfere, der ikke slipper arbejdet i ferien, er steget markant på bare fire år. I 2008 arbejdede godt hver tiende i ’høj grad’ i ferierne. I 2012 var det hver femte.
Og særligt topledere og mellemledere tager i stor stil arbejdet med på ferie.
Men menige medarbejdere lukker heller ikke ned for arbejdet. Alt i alt er det mere end halvdelen af djøferne, som i højere eller mindre grad arbejder efter, at de ellers har stemplet ud for at holde ferie.
Udviklingen er selvfølgelig forstærket af, at vi stort set alle sammen er udstyret med smartphones, bærbare computere eller iPads. Men det er ingen undskyldning, lyder det fra Jeanette Lemmergaard, leder af Institut for Marketing og Management ved Syddansk Universitet. Her forsker hun blandt andet i værdiledelse og arbejdsklima.
Hun mener, det er et skråplan, at vi i højere og højere grad er ’på’ – også når vi holder ferie.
”Som videnmedarbejdere har vi en opfattelse af, at vi er uundværlige. Og samtidig vil vi gerne virke dynamiske. Vi er ved at få skabt en ikke særlig gunstig arbejdskultur, hvor vi smitter hinanden. Hvis chefen og kollegerne tjekker e-mails og besvarer telefonen i ferien, så gør vi det også.”
Ifølge Lisbeth Kjersgård, arbejdsmiljøpolitisk chef i Djøf, er der også en anden årsag til, at så mange arbejder i ferien. En Djøf-undersøgelse fra 2012 viser, at over 90 procent af djøferne oplever, at opgaverne venter uændrede på dem, når de vender tilbage fra ferie, sygdom eller andet fravær.
”Mange oplever måske umiddelbart, at det gør dem mindre stressede, at de får svaret på mails og klaret nogle af opgaverne i ferien, så det hele ikke har hobet sig op, når de vender tilbage. Men det er en glidebane, for det betyder samtidig, at de ikke får den daglige stress ud af kroppen. Desuden er der risiko for, at man skaber en arbejdskultur, hvor det ikke længere opfattes som legitimt for medarbejderne at holde helt fri,” siger Lisbeth Kjersgård.
Og her er det så afgjort lederne, der må gå foran som et godt eksempel og være garanter for, at vi ikke får en kultur, hvor vi føler, at vi bliver nødt til at arbejde, når vi egentlig skulle holde fri, siger Jeanette Lemmergaard.
”Flere og flere brænder ud i deres job, fordi de aldrig holder fri. Vi er så bange for, at vi ikke performer, som vi skal. Og jo længere oppe i systemet du er, jo mere bliver der skelet til, hvad du gør. Men det er ledernes rolle at italesætte, hvad det gode fleksible arbejdsliv er. Og det gode fleksible arbejdsliv er ikke at være tilgængelig døgnet rundt.”
Jeanette Lemmergaard fortæller, at hun kender eksempler på virksomheder, der beder deres medarbejdere om at deponere arbejdsmobilen om fredagen, inden de går på weekend og også, når de holder ferie.
Og måske er det dét, der skal til i yderste konsekvens. For der skal ferie til. Lange ferier, hvor vi kan koble fra og lægge arbejdet helt bag os, understreger Jeanette Lemmergaard.
”Vi har brug for de her pauser. Vores hjerne er en stor muskel, der har brug for at restituere, akkurat som løbere har brug for at restituere. Og hvis vi virkelig får koblet fra, kommer vi tilbage med en hel mængde energi. Men hvis chefen ringer, eller vi konstant tjekker mails, får vi aldrig ladet batterierne helt op igen.”
Ledige stillinger