Sådan husker du bedst dine noter

Hvis du ikke allerede har den gode gamle linjerede notesblok liggende i skuldertasken eller på skrivebordet, er det måske på tide at få den gravet frem af gemmerne. I hvert fald sætter dine noter sig bedre fast i din hukommelse, når du bruger kuglepen frem for keyboard.

Det viser en række forsøg, som de amerikanske psykologer Pam Mueller og Daniel Oppenheimer har gennemført og for nylig beskrevet i en artikel i tidsskriftet Psychological Science.

Dybere læring hos håndskrivere

Deltagerne i forsøgene så et video-foredrag om et emne, der ikke hører til almen viden: fx flagermus, algoritmer, vacciner eller oversættelse af uddøde sprog.

Halvdelen af dem blev bedt om at tage noter i hånden, mens de øvrige havde en laptop uden internet-forbindelse.

Bagefter testede forskerne forsøgspersonernes viden om det, de havde hørt. Mueller og Oppenheimer prøvede i ét af forsøgene at gennemføre testen en halv time efter foredraget, mens deltagerne i et andet forsøg havde mulighed for at tage deres noter med hjem og studere emnet dybere, inden deres viden blev afprøvet en uge senere. I begge tilfælde viste testen, at håndskriverne havde forstået de centrale begreber klart bedst.

Større bearbejdning giver bonus

Forskellen mellem at skrive i hånden og på tastatur optager også lektor Anne Mangen, der forsker i læsning og skrivning ved Universitetet i Stavanger. Hun kender ikke Mueller og Oppenheimers forsøg i detaljer, men deres resultater er ikke overraskende, siger hun til djoefbladet.dk.

Når man tager noter i hånden, tager det mere tid. Det er sværere at følge med i foredragsholderens tempo, og samtidig er det vanskeligere at redigere i teksten bagefter. Det betyder, at man er nødt til at bearbejde stoffet mere, inden man sætter pennen mod papiret. Den ekstra tankeproces kan give en fordel, når det gælder om at omsætte noterne til lærdom.

”Det er selvfølgelig ikke det samme som at tage noter fra en forelæsning, men hvis du snakker med forfattere, der skal skabe kreative tekster, siger flere, at de foretrækker at skrive i hånden, netop fordi processen går langsommere. De har brug for den modstand for at kunne tænke tankerne helt ud,” siger Anne Mangen.

Selv har hun – sammen med den franske hjerneforsker Jean-Luc Velay – skrevet om neurovidenskabelig forskning, der sammenligner, hvordan håndskrift og tastaturbrug påvirker indlæringen af et fremmed alfabet. Her viste hjernescanninger, at håndskrivende elever havde aktivitet i en del af hjernen, der har med motorikken at gøre, når de genså de tegn, de havde lært at skrive. Tastaturbrugerne havde derimod ingen aktivitet i det område.

”Der opstår tilsyneladende et motorisk minde, når man skriver i hånden. Forskningen tyder på, at det støtter vores genkendelse af det, vi har lært,” siger Anne Mangen.

Mekanisk afskrift er blevet en vane

Mueller og Oppenheimers forsøg viste, at deltagere med laptops tog betydeligt flere noter og gengav mere af foredraget ordret. Det er en dårlig note-strategi, konkluderer de, fordi læring bliver erstattet af ”tankeløs transskribering”, som de kalder det.

I et af deres forsøg gav de derfor halvdelen af gruppen med computere nøje instrukser om at bruge deres egne formuleringer i stedet for at referere ordret. Den besked gav imidlertid ingen effekt: Alle laptop-brugerne havde samme høje rate af eksakte citater.

Det virker altså til, at det er blevet en indgroet vane – i hvert fald hos studerende – at bruge computeren til mere eller mindre mekanisk afskrift. I en artikel på Psychological Sciences hjemmeside giver Pam Mueller dog udtryk for en vis tiltro til, at ny teknologi kan gøre det muligt at kombinere håndskrift og elektronisk lagring.