1.7.2015
af
Mikkel Arre
Gennem de seneste 30 år er børn blevet den primære årsag til, at danske kvinder halter efter mændene, når det gælder løn.
At blive mor gør dig rigere på kærlighed, men ikke på lønkroner. I starten af karrieren følger mænd og kvinders løn den samme opadgående udviklingskurve, men når kvinderne får børn, sakker de af en række grunde bagud – uden at indhente det tabte.
Det er et af resultaterne fra et forskningsprojekt, hvor økonomer ved Københavns Universitet og London School of Economics har undersøgt løngabet mellem mænd og kvinder i Danmark. Selv om forskellen løbende er blevet indsnævret, ligger kvinders løn i gennemsnit omkring 20 procent lavere end mænds.
Med afsæt i omfattende statistiske data fra 1980 til 2011 har forskerne beregnet, hvor stor en del af den samlede lønforskel der hænger sammen med, at kvinder får børn. Den andel er vokset i løbet af de tre årtier, som studiet dækker.
”For 30 år siden kunne omkring halvdelen af løngabet forklares af, at kvinderne får børn. Nu er det 80 procent,” siger Jakob Egholt Søgaard, en af forskerne bag studiet, som desuden indgår i den ph.d.-afhandling, han i juni forsvarede ved Københavns Universitet.
Tidligere har kvinders lavere uddannelsesniveau forklaret en del af det samlede løngab, men her er kønnene nu på omgangshøjde, og derfor spiller uddannelse ikke længere den store rolle.
Det er derimod tydeligt, at der sker noget, når kvinderne bliver mødre. Én ting er, at deres indtægt falder, mens de er på barsel. Men også i årene efter at de er blevet mødre, vokser sandsynligheden for en stribe ændringer i deres arbejdsliv: Kvinderne bevæger sig mere over i den offentlige sektor, ligesom de i højere grad træder ind på arbejdspladser, hvor der allerede er en stor andel af andre kvinder med små børn. Desuden falder kvindernes gennemsnitlige arbejdstid. Alt sammen får deres løn til at udvikle sig ringere end mændenes løn, som derimod ikke bliver påvirket af, at de bliver fædre.
Det løngab, der opstår i årene efter fødslen, får kvinderne ikke indhentet igen. Når barnet fylder 10 år, ligger moderens løn i snit 10 procent lavere, end den ville have gjort, hvis hendes lønudvikling havde fortsat samme tendens, som den fulgte i årene inden fødslen.
”Det virker, som om dét at få børn er en stor begivenhed, når det gælder løn. Så hvis man gerne vil have mere lige løn, er man nødt til at se på, hvordan kønnene opfører sig, efter at de har fået børn,” siger Jakob Egholt Søgaard.
De tre forskere har også haft mulighed for at analysere, hvad familiebaggrund betyder for omkostningen ved at få børn. Er den nybagte mor vokset op med en hjemmegående mor, er der en større sandsynlighed for, at hun selv kommer til at gå ned i arbejdstid.
Med andre ord har kvinderne tilsyneladende kønsnormer med sig helt fra barndommen, og disse normer komplicerer diskussionen om, hvordan omkostningen ved at få børn kan gøres mindre – og om, hvorvidt det overhovedet er et mål, der er værd at forfølge.
”At lønforskellen mellem mænd og kvinder i så høj grad hænger sammen med børn, kan selvfølgelig rejse spørgsmålet om øremærket barsel. Hvis kvinderne tager barslen, fordi der kommer en mor op i dem, og de gerne vil det, er det jo fint. Er det omvendt en norm, de bliver påtvunget, og man som politiker gerne vil bryde normen, kan man overveje øremærkning,” siger Jakob Egholt Søgaard.
Ledige stillinger