Vi lever i et af verdens absolut bedste lande, og danskerne bliver gang på gang kåret som et af verdens lykkeligste folk. Det er jo herligt, men mange af os har alligevel en nagende tvivl, som kun bliver større, når vi ser på, hvordan der tilsyneladende bliver flere og flere stressede danskere. Flere går ned med stress, psykologerne har lange ventelister, og der anmeldes stadig flere psykiske lidelser til forsikringsselskaber og myndigheder. Og nu har vi så fået en ny rapport, som understreger alvoren i al denne snak om stress, nemlig Den Nationale Sundhedsprofil for 2017.
Undersøgelsen er gennemført af Statens Institut for Folkesundhed og hviler på mere end 180.000 besvarelser fra danskere over 16 år. Et enormt og imponerende datamateriale, selv om danskerne ikke er så flinke til at deltage i den slags, som de var for 30-40 år siden. Svarprocenten er 58% og meget lav blandt unge og indvandrere.
Hvad stress angår, har man stillet det samme spørgsmål tre gange siden 2010: ”Hvor ofte har du følt dig nervøs eller stresset inden for den seneste måned?” Andelen, der svarer ”ofte” eller ”meget ofte”, er steget fra 12,6% i 2010 til 16,8% i 2017. For 20 år siden lå andelen af ”ofte stressede” omkring 10%, så der er ingen tvivl om, at der er tale om en markant stigning på få år.
Undersøgelsen er beskrivende og prøver ikke at finde årsagerne til de mange fænomener, der kortlægges. Og når man spørger eksperterne, har de hver deres yndlingsforklaring, der svarer til, hvad de i øvrigt mener. Som arbejdsmiljøforsker, der har arbejdet med stress i mange år, har jeg naturligvis spurgt mig selv, om årsagen til den stigende stress kunne ligge i arbejdsmiljøet. Jeg er nået frem til, at svaret er nej, og det er der følgende grunde til:
For det første har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø gennemført en række undersøgelser af danskernes arbejdsmiljø i perioden 2012-2016, altså næsten den samme periode, som Sundhedsprofilen dækker. Denne systematiske afdækning viser, at der ikke er sket ændringer i det psykiske arbejdsmiljø. Faktisk viser resultaterne en helt forbavsende stabilitet, som mærkeligt nok ikke har vakt nogen særlig opmærksomhed. Det er således ikke sandsynligt, at det stigende stressniveau kan forklares med et forværret psykisk arbejdsmiljø.
For det andet viser tallene fra Sundhedsprofilen, at stressniveauet blandt de beskæftigede danskere er relativt lavt. I 2017 var der således 14% stressede blandt de beskæftigede, mens der fx var 28% blandt de uddannelsessøgende og 33% blandt de arbejdsløse. Fra 2013 til 2017 steg andelen med stress fra 18,9% til 28,4% blandt uddannelsessøgende, hvilket langt overgår den beskedne stigning på 3% blandt de beskæftigede. Heller ikke disse tal harmonerer særlig godt med, at arbejdsmiljøet skulle være en årsag til stigningen.
Og for det tredje viser de nye tal en udvikling, som man uden overdrivelse kan kalde alarmerende. De seneste tal viser nemlig, at langt den mest stressede gruppe i Danmark er yngre kvinder (16-24 år). I denne gruppe er der 36,3% stressede mod 18,2% blandt de unge mænd! Her har vi den nye og helt overskyggende udfordring, når det gælder danskernes stress. Og igen er der nok ikke så mange, der vil mene, at den voldsomme stigning i denne gruppe, som i vidt omfang består af studerende, skyldes arbejdsmiljøet.
