Regeringsudspil
15.6.2018
af
Mads Matzon
Illustration: BabLab/Shutterstock
Regeringen vil have højere bøder og betinget frakendelse af beskikkelsen for advokater, der overtræder god advokatskik. Det medfører en fare for at ramme de forkerte, mener formanden for Djøf Advokat.
Regeringen vil udvide Advokatnævnets værktøjskasse, så nævnet bedre kan få ram på de brodne kar i branchen. Det skriver Radio24syv, som har fået indsigt i tre konkrete stramninger, der ifølge Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, skal styrke borgernes tillid til advokater. Stramningerne er en del af en samlet pakke, som regeringen inden sommerferien vil forhandle med Folketingets retsordførere.
Advokatnævnet skal for det første kunne fordoble bødetaksten fra 300.000 til 600.000 kr. i sager om særlig grove overtrædelser af god advokatskik. Dernæst skal nævnet kunne frakende advokaters beskikkelse betinget, og til sidst skal nævnet kunne frakende beskikkelsen midlertidigt under alvorlige sager.
“Folk skal kunne gå til en advokat og være helt tryg ved, at advokaten opfører sig ordentligt. Så når reglerne overskrides, skal der altså falde brænde ned,” siger Preben Bang Henriksen til Radio24syv.
Advokatnævnet behandler klager over medlemmer af Det Danske Advokatsamfund. Alle advokater i Danmark skal være medlem af Advokatsamfundet.
Advokatnævnet er en uafhængig klageinstans, der er nedsat i medfør af retsplejeloven. Enhver, der har en retlig interesse, kan gratis indbringe en klage over advokaters salærer og adfærd. Hvis en borger mener, at en advokat har tilsidesat god advokatskik ved sit arbejde, sin handlemåde eller udtalelser, eller at advokaten har taget et for højt salær, kan vedkommende klage til Advokatnævnet.
Kilde: Advokatnævnet
Formand for Djøf Advokat Mathias Krarup mener, at der selvfølgelig skal være mulighed for at ramme de særligt uvorne advokater, men understreger samtidig, at langt størstedelen af de danske advokater holder sig inden for reglerne.
”Eventuelle stramninger skal udføres med forsigtighed. Man risikerer ikke kun at ramme de rigtigt brodne kar, men også den enkelte ansatte advokat, som kan komme til at træde ved siden af,” siger han til Djøfbladet.
Mathias Krarup frygter bl.a., at et højnet bødeniveau kan smitte af på de mindre bøder, som advokater risikerer at få, hvis de fx glemmer at oplyse, at den pris, der står på en regning, er eksklusiv moms.
”Der er en forskel på, om man skal straffe en enkeltmandsvirksomhed, som er et broddent kar i branchen, eller en ansat advokat, som kommer til at begå en fodfejl.”
Han mener også, at man bør se på, om de muligheder, Advokatnævnet allerede har i dag, muligvis kan være nok. Omvendt kan han dog ikke afvise, at stramninger vil betyde, at de mere uartige advokater måske kommer til at tage nævnet mere alvorligt.
Djøfbladet har også været i kontakt med Advokatrådets formand, Peter Fogh. Han ønsker imidlertid ikke at udtale sig, før stramningerne har en mere konkret udsigt til at blive en realitet.
Sidste år modtog Advokatnævnet 1.298 klager over advokater. 786 var klager over advokaters adfærd, mens 186 var klager over salærer. I 149 klager var der klaget over både advokaters adfærd og salærer. Oven i det fik nævnet 177 anmodninger om genoptagelse af sager.
Nævnet afsagde kendelser i 531 af sagerne. I 72 tilfælde blev advokatsalæret nedsat, og i 15 sager fik advokaten en irettesættelse. 184 sager endte med en bøde.
I to sager blev advokater frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed.
Advokatnævnet har bl.a. uddelt bøder til advokater for ytringer på Facebook.
Kilder: Radio24syv og Advokatnævnets beretning 2017
Ledige stillinger