Akademiske flygtninge skal genopfinde sig selv for at få job

Ikke-vestlige indvandrere er den gruppe på arbejdsmarkedet, der har mindst gavn af deres uddannelse – også dem, der er uddannet på universitet. Og selv med akademisk baggrund kan det være svært at komme i gang på arbejdsmarkedet som flygtning.

Det siger Torben Tranæs, der er forskningsdirektør og professor ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, og en af fire formænd for De Økonomiske Råd.

”Navnlig flygtninge og familiesammenførte, der har en høj uddannelse med sig, har svært ved at finde arbejde på det niveau, de har været vant til. Og de klarer sig ikke markant bedre end dem uden uddannelse – i modsætning til personer med dansk baggrund,” siger Torben Tranæs.

Det er der tre primære forklaringer på, mener han. Uddannelsens kvalitet, kønsroller og lavere arbejdsevne.

”For det første er deres uddannelse ikke altid af den kvalitet, som vi forventer herhjemme – eller også kan kompetencerne ikke direkte overføres til Danmark. For det andet kommer de fleste flygtninge fra en tradition, hvor det overvejende er manden, der er på arbejdsmarkedet, mens kvinden er i hjemmet. Og for det tredje kommer flygtninge med langt mere i bagagen end andre og vil oftere have nedsat arbejdsevne på grund af deres oplevelser,” siger Torben Tranæs.

Mange flygtninge vil derfor være nødt til at starte forfra med en ny uddannelse, vurderer han. Til gengæld får de, der gør det, også betydeligt lettere ved at komme i arbejde. Alligevel mener -Torben Tranæs, at der altid vil være flere end normalt, der ikke er i job.

”Beskæftigelsen er bare lavere blandt personer, der har oplevet og er flygtet fra krig og forfølgelse, og man skal ikke forvente, at det vil ændre sig.”

Svært at være specialiseret

Samme vurdering har Else Iversen, der er chefkonsulent og ansvarlig for Djøfs mentorordning for flygtninge. Højtuddannede flygtninge er næsten altid nødt til at genopfinde sig selv, hvis de vil klare sig i Danmark, mener hun.

”Hvis du er jurist og flygtet til Danmark, så er det virkelig op ad bakke. For at arbejde her skal du ikke bare lære dansk lovgivning at kende, men også hele filosofien bag retssystemet og alle de praktiske arbejdsgange. Du skal mere eller mindre starte forfra,” siger Else Iversen.

”IT-folket har nok i højere grad universelle evner, men ellers er tommelfingerreglen, at jo mere specialiseret de har arbejdet i deres hjemland, des sværere bliver det her i Danmark.”

Det er en oplevelse, der for mange højtuddannede flygtninge udfordrer selvforståelsen og er forbundet med statustab, siger hun.

”Hvis du kommer som embedsmand fra Syrien, hvor bare det at have en uddannelse var forbundet med anerkendelse, og så pludselig skal arbejde som rengøringsassistent i et land, hvor også akademikere oplever arbejdsløshed og ikke ses som noget særligt… den er hård,” siger Else Iversen.

Det er her, Djøfs mentorordning kommer ind i billedet. I samarbejde med Trampolinhuset, der er et community for flygtninge i København, matcher Djøf akademiske flygtninge med en dansk djøfer, der kan tage de indimellem tunge samtaler om mulighederne på arbejdsmarkedet i Danmark. I modsætning til andre af Djøfs mentorer sker det også, at mentorerne kommer med konkrete forslag til, hvem flygtningene kan kontakte, når de undersøger deres muligheder.

”Meget af det handler om at finde ud af: De drømme, håb og ønsker, de har – hvad peger det i retning af? Hvordan kommer de derhen, og hvad er den realistiske målsætning?”