Fra work-life balance til work-life integration

15.10.2018

Stefan Nygaard

Work-life balance har været et varmt emne på både ledelsesgange og i universitetskontorerne de sidste mange år. Men i dag er forestilling om balance truet af det grænseløse arbejdslivs erosion af de skel mellem arbejde og fritid, som var en fast søjle i industrisamfundets arbejdsliv.

Filosof og erhvervsmand, Morten Albæk, kalder i sin seneste bog work-life balance for et af de farligste begreber, mennesket nogensinde har skabt. Og i dag taler forskere da også snarere om integration i stedet for balance. Balance synes ikke rigtigt at give mening i det grænseløse arbejdsliv, hvor arbejdet konstant er med os. Vi giver her en kort beskrivelse af begrebets udvikling.

I den sidste halvdel af 80’erne begyndte man i USA at tale og skrive om work-family balance. Idéen er, at medarbejderens produktivitet og trivsel kan lide skade, hvis man ikke evner at balancere forholdet mellem arbejdsliv og familieliv. Der gik ikke ret længe, før man fandt begrebet utidssvarende og skiftede til work-life balance for også at inkludere mennesker uden en familie.
Men man er stadig ikke helt klar over, hvad work-life balance dækker over: Forskningen har ikke en entydig forståelse af begrebet.
De forskellige definitioner er enige om, at mennesket opfylder forskellige roller i tilværelsen. Og når man taler om work-life balance er der særligt to roller, der er relevante. Den rolle vi indtager, når vi er på arbejde, og den rolle vi indtager, når vi er væk fra arbejde.
Ifølge den amerikanske sociolog Christena Nippert-Eng findes der to typer vidensarbejdere i dag. Enten er man en ’segmentor’ eller en ’integrator’. Segmentors forsøger at skabe klare grænser mellem arbejde og privatliv. Integrators kan ikke se en meningsfuld distinktion mellem arbejdsliv og privatliv, hvorfor disse typisk skifter umærkeligt mellem de to roller.
En intern Google-undersøgelse fra 2016 ville vide, hvordan medarbejderne i Google balancerer arbejdsliv og privatliv. Undersøgelsen benyttede sig af Nippert-Engs to kategorier. Medarbejdere, der så sig selv som segmentors, var væsentligt gladere i deres liv end integrators. Desuden var segmentors dobbelt så gode til at abstrahere fra arbejdet, når de ville.
Ifølge det svenske forskningsprojekt ’Vägar till ett hållbart digitalt arbetsliv’ findes der ikke bare to strategier, men hele syv. I stedet for segmentor er der i den svenske undersøgelse tale om en ’separerer’.