Ny lov på vej

Udlandsdanskere mister ret til dagpenge: "Jeg føler mig snydt"

31.10.2018

af

Foto: GaudiLab/Shutterstock

Foto: GaudiLab/Shutterstock

Har du arbejdet uden for Europas grænser i mere end et år, må du opgive retten til dagpenge – selvom du troligt har betalt til din a-kasse. Det er virkeligheden, hvis et nyt lovforslag bliver vedtaget. Det får Ditte Ravnild, der arbejder i New York, til at føle sig som "en andenrangsborger".

Ditte Ravnild har betalt til sin a-kasse siden 2012. Men inden længe kan alle disse penge være indbetalt forgæves. Et lovforslag, som netop nu er til behandling i Folketinget – og er støttet af regeringen og DF – vil betyde, at danskere mister ret til dagpenge, hvis de har arbejdet i mere end et år uden for EU og visse andre europæiske lande.

Og det har Ditte. For halvandet år siden flyttede hun til New York for at arbejde i virksomheden Linkfire, som også har kontor i Danmark. Hun er dog på amerikansk kontrakt og vil blive ramt af lovforslaget, hvis det bliver vedtaget.

”Man betaler til en a-kasse som en form for tryghed, og selvom jeg ikke er taget herover, fordi jeg har tænkt, at jeg bare skal hjem og være arbejdsløs, kan man ikke vide, om man får brug for dagpenge på et tidspunkt. Det føles, som om jeg er blevet en andenrangsborger, der ikke kan få hjælp,” siger Ditte Ravnild.
Hvad går de nye regler ud på?

Den nye aftale indeholder et opholdskrav, der betyder, at man skal have opholdt sig i et EU eller EØS-land (samarbejdet mellem Norge, Island, Liechtenstein og EU) i syv ud af de sidste otte år for at få ret til arbejdsløshedsdagpenge. Det indebærer, at man med tilbagevirkende kraft mister retten til dagpenge, hvis man har opholdt sig uden for Europa i mere end et år.

Desuden kan man også af forskellige årsager i den nye lov risikere at miste sin ret til feriedagpenge, sygedagpenge og barselsdagpenge.

Regeringen har dog foreslået en indfasningsordning, der betyder, at man fra 2019 kan have arbejdet tre år uden for EU, mens det kun er 12 måneder i 2021.

Desuden skal man vente syv år, før man igen kan få udbetalt dagpenge. Det er den såkaldte optjeningsperiode.

Reglerne gælder dog ikke, hvis man er udstationeret for en dansk virksomhed, arbejder i en dansk myndighed eller studerer i udlandet.

Beskæftigelsesministeriets beregninger viser, at cirka 1.750 danskere vil være omfattet af regelændringen. 

ft.dk og Danske A-kasserKilder:

Udlændingepolitisk ærinde

Regeringens mål med de nye regler er at gøre det sværere for udlændinge at modtage danske velfærdsydelser. 

"Det er en måde, vi kan afskærme vores velfærdssamfund over for udlændinge, der bliver tiltrukket af vores høje ydelser […] Det har ikke været et mål at ramme udlandsdanskerne, men vi må ikke diskriminere på baggrund af nationalitet,” forklarede den daværende konservative beskæftigelsesordfører Rasmus Jarlov tidligere i år til Altinget og tilføjede:

"Det er jo meget ressourcestærke mennesker, der rejser til udlandet. De skal nok klare det alligevel."

Ditte Ravnild betragter ikke sig selv som ressourcestærk.

”Jeg får en helt almindelig løn i mega-dyre New York. Og jo, jeg har da nogle forældre, som jeg kan bo hos, hvis det går helt galt. Men jeg tror ikke, at man er super-ressourcestærk, bare fordi man tager til udlandet. Nogle gange kan et praktikophold lede til en forelskelse eller til en interesse i en industri, der gør, at man bliver længere, og så pludselig er der gået et år,” siger Ditte Ravnild.

Meget kritisabelt

Forslaget har mødt stor kritik hos fagforeninger og a-kasser. Paraplyorganisationen Danske A-kasser skriver eksempelvis i et brev til beskæftigelsesministeren, at de er ”dybt bekymrede for, at forslaget rammer utilsigtet.”

Formand for Djøf Privat, Henrik Funder, er også stærkt imod forslaget.

”Vi synes ikke, det fordrer det, vi gerne vil i Danmark. Vi vil gerne have, at folk tager ud og får erfaring, og at folk kommer hjem med den erfaring. Det er også noget, mange virksomheder efterspørger,” siger Henrik Funder.

Rasmus Jarlov har sagt, at det i forvejen er de ressourcestærke, som tager ud. Er det i bund og grund ikke et luksusproblem?

”Det er ligegyldigt, om du er ressourcestærk eller ej – du kan stadig miste dit job. Jeg synes, det er et mærkeligt argument. Du forsøger at få en masse erfaring, og så kommer du hjem på dårligere vilkår. Du har endda betalt til din a-kasse. Det giver for mig ikke særlig god mening,” siger Henrik Funder.

"Jeg føler mig snydt"

En rundspørge foretaget af Danske A-kasser blandt deres 23 medlemsorganisationer viser, at 16 ud af 23 a-kasseledere frygter, at de nye dagpengeregler i høj eller nogen grad vil føre til udmeldelser.

Ifølge Beskæftigelsesministeriets eget tal vil cirka 20.350 personer melde sig ud.

Ditte Ravnild er ikke i tvivl. Bliver de nye regler indført, vil hun skrotte a-kassen omgående.

”Det vil være det første, jeg gør. Hvorfor skulle jeg betale til den? Jeg føler mig snydt. Det er mange penge. Jeg betaler hvert kvartal, og det bliver fornyet til januar, så jeg vil melde mig ud med det samme. For jeg ved ikke, hvad jeg skulle bruge min a-kasse til,” siger Ditte Ravnild.

Danske A-kasser har også undersøgt, om færre vil rejse ud og arbejde, hvis loven vedtages. Blandt seks medlemsorganisationer, der dækker både faglærte og ufaglærte, har 78 procent svaret, at de i nogen eller høj grad vil undlade at rejse uden for EU/EØS, hvis loven vedtages.

Lovforslaget giver også Ditte Ravnild og hendes amerikanske ægtemand overvejelser om deres fremtid.

”Jeg har talt med min mand om, at vi gerne vil prøve at bo i København. Jeg har et lejemål, der udløber i København i 2020. Det har da gjort, at vi taler om, hvor det giver mening at få børn, og hvornår vi skal tage til Danmark. Hvis jeg havde vidst det her i forvejen, var vi måske taget hjem tidligere for at undgå det,” siger hun.

Loven er netop blevet førstebehandlet i Folketinget og vil træde i kraft 1. januar 2019, hvis den bliver vedtaget. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Job
Grønlands Selvstyre, Formandens Departement
ANNONCE

Kommentarer

Svend Erik Ladefoged
6 år siden
Jeg tilslutter mig koret af protester mod det nye lovforslag. Det vil ramme mange danskere, der er rejst ud i verden for at arbejde. Vil loven også ramme de der er udsendt for FN og de danske humanitære organisationer? Med hensyn til hjemkomst og det at være ressourcestærk (re Rasmus Jarlov), erfarede forsvaret, at for hjemvendte veteraner, var det nødvendigt med støtte til at komme ind på det danske arbejdsmarked. Derfor oprettedes organisationen Velkommenhjem.net. Her kan man læse flere cases, hvor mentorer fra dansk erhvervsliv udtrykker overraskelse over, hvor vanskeligt det har vist sig at få veteranerne ind på arbejdsmarkedet. Interessant er det også, at flere mentorer bemærker, hvor traditionelt erhvervslivet rekrutterer arbejdskraft. Med andre ord, erhvervsfolk erkender, at det danske arbejdsmarked ikke har blik for de erfaringer der gøres ved at arbejde/være udstationeret i udlandet. Oppe imod dette kan man være nok så ressourcestærk – lige lidt hjælper det. Kommentaren ”Mit mislykkede forsøg på at vende ’hjem’ til Danmark” af Julie Strøyer Rasmussen (GlobalNyt, 24. april 2018, se også Politiken 1. maj 2018) opsummerer fint mine egne erfaringer. Og også de erfaringer, som flere, jeg har mødt, gjorde sig. Ligesom Julie Strøyer Rasmussen rejste de ud igen. Jeg var så heldig at kunne få arbejdsløshedsunderstøttelse. Arbejdsmarkedet ’skriger’ på arbejdskraft, men frasiger sig i vid udstrækning de kompetencer hjemvendte udlandsdanskere kan bidrage med. Den nye lov vil strø salt i prøvelserne på et i forvejen vanskeligt arbejdsmarked at komme ind på efter endt arbejde i udlandet. Jeg er tidligere chefrådgiver indenfor erhvervsudvikling og erhvervsuddannelser i Afrika og Mellemøsten