Digitale vaner
11.12.2018
af
Eva Bøgelund
Foto: thebigland/Shutterstock
40 nærgående spørgsmål skal afklare, om medarbejderne har usunde digitale vaner. Det er kernen i et nyt koncept, som PFA tilbyder virksomhedskunder og også ruller ud blandt sine egne ansatte. Det er frivilligt, understreger den ansvarlige chef og betoner, at det er en opgave for ledelsen at skabe gode digitale vaner på jobbet.
Godt 300 af forsikringsselskabet PFA's 1.200 ansatte får i disse dage et tilbud i deres indbakke: Besvar 40 spørgsmål om dine mobilvaner – og vi skal sige dig, om din adfærd er så usund, at den giver dig stress.
Man kan også sige, at PFA afprøver deres nyudviklede medicin på egne ansatte. Selskabet har udviklet et screeningsprogram for usunde digitale vaner i samarbejde med lægen Imran Rashid, der er forfatter til bogen 'Sluk. Kunsten at overleve i en digital verden' og medlem af regeringens Nationale Stresspanel (se boksen nederst i artiklen).
Det er et koncept, som PFA nu vil tilbyde sine virksomhedskunder. For stress-sygdomme koster både virksomhederne og pensionsselskabet penge.
Screeningsprogrammet skal afsløre dine ubevidste digitale vaner. Dem, som stjæler fra din arbejdstid, men også dem, som står i vejen for, at du kan restituere i fritiden.
For når du griber efter mobilen, fordi du vil slappe af ved at surfe lidt rundt, holder du din hjerne i evigt beredskab. Det slider på den.
De 40 spørgsmål er bl.a.:
Rikke Bay Haaber er chef for Strategisk Sundhed i PFA. Hun understreger, at hele konceptet bygger på frivillighed og anonymitet.
Hvis man deltager, får man at vide, om man ligger i rød, gul eller grøn zone, afhængig af hvor usunde éns digitale vaner er. Men tilbagemeldingen er personlig. Der går ingen navne videre til arbejdsgiveren.
Arbejdsgiver får en anonymiseret rapport om, hvad screeningen viser om virksomhedens ansatte på et generelt plan.
"Det kan fx være, at virksomheden får at vide, at mange af medarbejderne føler, at de har svært ved at få noget koncentrationstid ind, fordi de bliver forstyrret af mobilopkald. Så må virksomheden overveje, om der er noget med tilgængelighed i virksomhedskulturen, som den bør se på," forklarer hun.
Rikke Bay Haaber er klar over, at PFA kan blive misforstået og programmet blive tolket som ledelsernes chance for at gøre stress til medarbejdernes eget problem.
"Men det er præcis dét, det ikke handler om. I PFA har vi arbejdet med stressforebyggelse som et tilbud til vores virksomhedskunder i en årrække, og vi er altid startet oppe fra med god ledelse og god virksomhedskultur," siger hun.
Gode digitale vaner på arbejdspladsen hører til god ledelse.
"Vi udstyrer vores medarbejdere med arbejdsmobil og alle mulige gadgets, men sætter ikke rammer om det. Vi gør jobbet tilgængeligt for de ansatte døgnet rundt, men vi fortæller ikke, hvad vores ledelsesmæssige forventning er. Vi siger ikke: 'Vi forventer altså, at I slukker, når I kommer hjem.'"
Nogle stressforskere påpeger, at der endnu ikke er entydige forskningsresultater, som viser en klar sammenhæng mellem bestemte digitale vaner og stress.
PFA har fået analyseinstituttet Epinion til lave en undersøgelse blandt 2.041 danskere.
Den viser:
Men hvad er usunde digitale vaner på jobbet – og derhjemme? Det er dem, som reelt er tidsrøvere, der bare stjæler dit nærvær, siger Rikke Bay Haaber.
På jobbet kan det fx bare være dét, at du til møder altid lægger din mobil foran dig.
"Jeg har selv været screeningsprogrammet igennem, og det er en af mine usunde digitale vaner. Det kan godt være, jeg vender mobilen med skærmen nedad. Men forskningen siger, at bare dét, at der ligger en mobiltelefon i rummet, gør noget negativt ved nærværet. Så det vil jeg holde op med," siger hun."
Derhjemme kan det være, at du står med din mobil i hånden, mens du taler med dit barn.
"Efter at været screeningen igennem – hvor jeg virkelig prøvede at svare så ærligt som muligt – er jeg blevet mere OBS på, hvornår jeg spilder min tid på ligegyldige ting på mobilen. Jeg hører til dem, som både har en arbejdstelefon og en privatmobil for at skille tingene ad. Men så griber jeg jo bare privatmobilen uden at reflektere nærmere over, om det, jeg tjekker, er nødvendigt."
Men her går I jo ind på medarbejdernes privatliv?
"Ingen af os vil undvære den fleksibilitet, som de digitale muligheder giver os. Man kan ikke sætte en grænsebom op mellem arbejds- og fritidsliv. Det hænger sammen. Vi prøver at tage en diskussion om alle de digitale forstyrrelser, som fjerner os fra fordybelse, nærvær og restitution – og dermed dræner os for energi. Kan vi regulere dem, så vi får mere overskud – også i fritiden?"
Men det handler vel også om at gøre medarbejderne mere produktive?
"Ja. Forstået på den måde, at hvis fx virksomhedskulturen hjælper dig til, at du kan skabe dig flowtid uden forstyrrelser til at løse en svær opgave, kan du løse den med mindre energidræn. Det er til gavn for dig selv, også når du er kommet hjem fra job."
Med til screenings-programmet hører et onlineforløb med hjælp til at få sunde digitale vaner. Det er et tilbud til alle, som man selv vælger, om man har lyst til at gøre brug af – uanset om man ligger i rød, gul eller grøn zone. I programmet tages der fat om én usund vane ad gangen – først på jobbet, så derhjemme.
Rikke Bay Haaber ved godt, at det lyder paradoksalt med et onlineprogram lige i denne sammenhæng.
"Men det handler jo ikke om, at vi ikke skal bruge vores mobil og de andre digitale muligheder. Men vi skal lære at håndtere dem, så de hjælper os uden at dræne os."
Medlemmerne af regeringens Nationale Stresspanel skal med sociolog Anette Prehn i formandsstolen komme med bud på 12 tiltag til, hvordan vi reducerer stress i samfundet.
Panelet afholdt i november et temamøde om, hvilken påvirkning som digitalisering og sociale medier har på udvikling af stress.
Panelet har også holdt temamøder om forebyggelse af arbejdsrelateret stress, om balance mellem arbejde og familieliv samt om årsagerne til unges mistrivsel.
Panelet afrapporterer til regeringen i begyndelsen af det nye år.
Ledige stillinger