Måske skulle SKAT have prøvet med en runde negativ brainstorm for 10 år siden?
Det ville psykolog og ph.d.-studerende i praktisk filosofi Ida Hallgren fra Göteborgs Universitet helt sikkert have anbefalet. Ud over at hun forsker i moralfilosofi, holder hun kurser i 'negativ tænkning' uden for universitetet.
Hendes budskab er, at man for at træffe kloge beslutninger må se helheden – også det af den, som man ikke bare skal omdøbe fra 'problem' til det mere venlige og sympatisk klingende 'udfordring'.
Men hvad er det, som Ida Hallgren mener, man kan få frem ved at arbejde med 'negativ tænkning' på jobbet? Det første og største er måske, at der er ting, som aldrig bliver ført ud i livet, siger hun til Djøfbladet.
"Nogle projekter og idéer gør sig bedst ved aldrig at blive realiseret. Prøv at læse kapitlet om det i britiske Oliver Burkemans bog 'The Antidote – Happiness for People Who Can't Stand Positive Thinking'. Her skriver han om fejlslagne forretningsidéer og om The Museum of Failed Products i Michigan."
Vigtigt at sige tingene højt
Men hvordan håndterer man og bruger de negative tanker og indsigter konstruktivt, som kommer frem ved en brainstorm i negativ tænkning på arbejdspladsen?
"Det er i høj grad op til cheferne. I en kultur som vores, hvor alt helst skal være positivt, kan konsekvensen blive, at dén, der ellers ville rejse problemer eller engagere sig fagligt i arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, forbliver tavs. Eller måske ligefrem bliver frosset ud eller mærker det på lønsedlen, fordi der ikke kommer nogen lønforhøjelser. Medarbejdere under en chef, som kan tåle ubehaget ved at erkende fejl og mangler, føler sig lyttet til. Som vi alle ved, er det nogle gange nok bare at få sagt tingene højt. At der er en fælles bevidsthed om, at der altså er nogle forhold, som er svære at håndtere. At blive hørt og ikke føle, at man står alene med fx at se en risiko ved et projekt."
Sådan gør du
Hvordan afvikler man en workshop med 'negativ brainstorm' på arbejdspladsen?
"Når jeg som 'praktiserende filosof' faciliterer workshops, bruger jeg et whiteboard. Jeg får alle deltagere til at skrive eksempler op på noget, som kan gå galt på deres arbejdsplads i den kommende tid. Øvelsen kan afgrænses til et konkret projekt, en omorganisering eller et andet specifikt område. Ingen problemer er for store eller for små til at blive nævnt."
Næste trin er, at problemer, som ligger uden for de bekymredes kontrol, bliver strøget fra whiteboardet, forklarer hun.
"Der findes mulige problemer, også meget alvorlige, men hvor vi bare må erkende vores sårbarhed og håbe på det bedste. Derefter rangordner vi de øvrige problemer efter, hvor sandsynlige de er, og hvor alvorligt det er, hvis de virkelig indtræffer – og hvor let eller svært det er at gøre noget ved dem. Derefter bliver det lettere at prioritere og gå videre. Forhold, som ikke er så farlige, som er ret usandsynlige og også svære at gøre noget ved, er måske ikke dem, der skal prioriteres her. Meget alvorlige risici kræver dog fokus, også selv hvis de ikke er særlig sandsynlige."
Hvornår er det en særlig vigtigt med en 'negativ brainstorm' på arbejdspladsen?
"Når en klassisk positiv brainstorm har givet masser af sjove idéer, eller når alle er klar til at kaste sig ud i et nyt projekt. Så er det tid til at tage et break og eventuelt turde 'kill your darlings'. Også selvom det føles, som om nogen sætter foden tungt ned, at der ligger utilfredshed nedenunder, eller at nogle af medarbejderne måske rent faktisk lider af stressproblematikker og så videre. Det er bedre at komme til bunds i, hvad der er årsag og løsning, end at prøve at peppe falsk positivitet frem."
Slår åbne døre ind
Ligesom Svend Brinkmann, psykologen fra Aalborg Universitet, slog åbne døre ind og fik enorm opmærksomhed med sit budskab om at tage nej-hatten på i bogen 'Stå fast – et opgør med tidens udviklingstvang', synes noget lignende at komme Ida Hallgreen til del.
Ida Hallberg har givet de negative tanker et ansigt, mener journalist og kommunikationsrådgiver Agnes Arpi, som har skrevet et blogindlæg om at være på kursus hos Ida Hallgren på tidningenkarriar.se, der udgives af Jusek, fagforeningen for de 'svenske djøfere'.
'At være på kursus i negativ tænkning er noget af det sjoveste, jeg har gjort i lang tid', skriver Agnes Arpi.
