Guide
19.2.2019
af
Mads Matzon
Foto: Privat
Vil du gerne være chef? Så skal du tænke som Pippi Langstrømpe og finde ud af, hvorfor du inderst inde gerne vil op ad karrierestigen. Sådan lyder nogle af rådene fra tre chefer, der deler ud af deres erfaringer og fortæller, hvordan de selv gjorde.
Rygterne siger, at der er koldt på toppen. Alligevel er der rigtig mange, der drømmer om at komme derop. I 2016 svarede 80 procent af de adspurgte djøfere under 35 år, at de gerne ville være ledere i løbet af deres karriere, viser en undersøgelse fra Djøf.
Men hvordan bliver du chef, og hvordan har andre båret sig an? Vi har talt med en koncernchef i det offentlige, en partner i et advokatfirma og en kommunaldirektør i Kerteminde for at blive klogere af deres erfaringer og råd.
Michael GravesenCand.scient.adm. og koncernchef for Opvækst og Læring i Faaborg-Midtfyn Kommune. Det første chefjob fik han i 2010 som sekretariatsleder ved Børn og Ungeforvaltningen i Odense Kommune.
Da Michael Gravesen var konsulent i Odense Kommune, spurgte hans chef, om der var noget galt. Han var den eneste, som ikke talte om chefdrømme under MUS-samtalerne. Sådan var Michael ikke. Han var fællestillidsrepræsentant, kunne lide sit job og havde faktisk forsvoret, at han skulle gå ledelsesvejen.
En dag passerede han en chef på trappen. Chefen havde lige fået et andet job og spurgte Michael, om han ikke skulle søge den ledige chefstilling, som opstod i den sammenhæng. Michaels første tanke var at sige nej, men et eller andet fik ham dog alligevel til at søge stillingen, som han så fik. Senere har han ofte oplevet, at medarbejderne med tillidshverv bliver rekruttereret som ledere, da de allerede er engagerede og forstår, hvordan organisationen fungerer.
Annelouise Dalgaard Pedersen har fulgt den klassiske karrierevej i advokatbranchen. Hun begyndte som student hos Horten og blev senere fuldmægtig og advokat samme sted. I dag er hun partner i advokatfirmaet.
Hun trivedes ellers som advokat og havde ikke store partner-drømme, men hendes daværende chef puffede hende venligt ind på partnervejen. Han mente, at det var det næste naturlige skridt for hende. Her kunne hun blive presset på noget andet end fagligheden. I dag har hun det daglige ledelsesansvar for 15 mennesker og trives med det ekstra ansvar, som partnertitlen indebærer.
”Min karriereambition er at være god til det, jeg gør. Partnertitlen er for mig en velkommen tilføjelse, men den har ikke været afgørende for mine valg.”
De første seks år efter studiet forskede Tim Jeppesen i miljøøkonomi på SDU. En dag blev han kontaktet af en gammel studiekammerat, der var chef i Kommunernes Revision. Kammeraten sagde indirekte, at der var en god mulighed for, at Tim kunne blive chef inden længe, hvis han søgte et konsulentjob i organisationen. Efter få måneder fik chefen et andet job, og Tim overtog hans stilling.
Tim Jeppesen beskriver sig selv som typen, som ikke kan deltage i en generalforsamling uden at række hånden op og så enten blive kasserer eller formand. Han har altid haft fornemmelsen af, at han skulle være chef en dag. At kammeraten også så hans chefpotentiale, bekræftede ham i den opfattelse.
Du skal holde fast i dig selv. Det er der flere årsager til:
Ledige stillinger