Studerende kæmper for grønt pensum

”Vi anser klimaforandringer som den måske største politologiske problemstilling overhovedet. Det er en problemstilling, der spiller ind på alle områder af politik.”

Sådan lyder det fra Johan Aagaard Hagemann, der studerer statskundskab på Københavns Universitet. Han repræsenterer Kritisk Politologisk Studiekreds (KPS) – en studenterorganisation tilknyttet statskundskabsstudiet, hvor en stor del af landets politikere og embedsfolk traditionelt er blevet uddannet.

KPS og den tværfaglige studenterorganisation SIMA er gået sammen om at kræve mere klima-undervisning på statskundskabsstudiet.

De to organisationer har analyseret klimaets rolle i fire fag:

• Økonomi
• Politisk teori
• Videnskabsteori
• International politik

Konklusion: Klimaet fylder ganske lidt i pensum, og det dækkes for ensidigt.

Alle skal forstå klimaet

Og dét er ikke godt nok, mener Johan Aagaard Hagemann fra KPS.

”Om det er international politik, politisk teori eller økonomi: På alle de her dele af uddannelsen er man nødt til at have en forståelse for, hvordan klimaforandringer relaterer sig til faget. Vi mener ikke kun, at klima i høj grad skal indgå i pensum på bacheloruddannelsen, men også at man skal præsenteres for forskellige vinkler, man kan analysere klimaforandringer ud fra,” siger han.

Nu ligger de to studenterorganisationer i dialog med faglige ledere på universitetet. Og Johan Aagaard Hagemann melder om bred opbakning.

En af lederne er Andreas de Neergaard, prodekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

”Det er så fedt,” siger han om de studerendes dagsorden.

”Jeg opfatter det som et moralsk imperativ, at vi skal gøre noget ved det som uddannelsesinstitution. Det her fakultet uddanner fremtidens politikere og fremtidens forvaltere på alle niveauer i det her land. Vi uddanner også økonomer, der rådgiver politikere, og adfærdsforskere og psykologer. Det har en kæmpe betydning, hvilken ballast de mennesker har,” siger Andreas de Neergaard og uddyber:

”Det ville være en udeladelsessynd af de helt store, hvis ikke vi fik rykket på det her nu.”

Ikke bare en markedsfejl

De studerendes kritik handler ikke kun om kvantitet. De vil også have mere bredde i undervisningen – bl.a. på økonomifaget.

”Et af de fag, vi har analyseret, er økonomifaget på statskundskab. Her bliver man introduceret til klimaforandringer som en markedsfejl – som en negativ eksternalitet, der kan løses ved at prissætte CO2-udledningen,” forklarer Johan Aagaard Hagemann fra KPS.

”Det er jo meget godt, at klimaforandringer på den måde indgår. Og at der er en forståelse for, at det er så vigtig en politologisk problemstilling, at man er nødt til at beskæftige sig med det. Og det kan også være et legitimt synspunkt, at man analyserer det som en markedsfejl.”

”Men vi mener ikke, at den mainstream-økonomiske analyse af klimaforandringerne er den eneste relevante. Vi mener, at de studerende også bør blive præsenteret for andre økonomiske syn på klimaforandringer. Fx det, der kaldes økologisk økonomi,” siger Johan Aagaard Hagemann.

Økologisk økonomi beskæftiger sig kort sagt med samspillet mellem samfundet og økologiske systemer.

”De økologiske økonomer stiller spørgsmålstegn ved, om markedet overhovedet er i stand til at løse et problem som klimaforandringer. Og de anser markedet og vækstøkonomien som selve årsagen til, at klimaforandringer findes,” forklarer Johan Aagaard Hagemann.

En planlagt proces

Samarbejdet mellem KPS og SIMA begyndte at tage form i efteråret 2018. De to studenterorganisationer har nu sat flere skibe i søen. Den vigtigste flanke er dialogen med de faglige ledere. Og med deres dagsorden sætter de studerende turbo på en udvikling, der allerede var så småt i gang, fortæller Andreas de Neergaard.

”De studerende er gået til mig, til studieledelsen på de forskellige fag og i nogen grad til underviserne. Og så er jeg gået til studieledelsen oppefra og har sagt: ’Skal vi gøre noget ved det her?’ På den måde prøver vi fra hver vores position at påvirke undervisningen på fakultetet,” som Andreas de Neergaard siger det.

Organisationerne forsøger også at inddrage de studerende bredt. I en Facebook-invitation til et åbent møde i denne uge, invitererede de ”alle interesserede til at give udtryk for deres mening.”

Udviklingen var allerede i gang

På fakultetet var man dog allerede i gang med at lægge mere klima ind i uddannelserne, inden de to organisationer meldte sig på banen.

”Vi er på en vækstkurve,” fortæller Andreas de Neergaard.

Han oplyser, at de sociologistuderende har fået et kursus med Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, hvor de skal se på brugerpræferencer i forhold til klimamærker på fødevarer. Og at de antropologistuderende har et løsningsorienteret kursus, hvor de skal undersøge, hvordan campus kan gøres grønnere.

”De skal se på alt fra kantinemad og flyrejser til isolering af bygningerne,” fortæller Andreas de Neergaard.

Og de statskundskabsstuderende vil snart kunne specialisere sig i bæredygtighed og klima på kandidatdelen.

”Man vil komme ud med en forståelse for eksempelvis internationale aftaler omkring kvoteaftaler og politiske forhandlinger. Eller – i en anden skala – hvordan kommuner kan samarbejde med virksomheder om at blive CO2-neutrale,” fortæller de Neergaard.

Specialiseringen vil formentlig være klar efter sommerferien. Der vil dog ikke være tale om en særskilt uddannelse – men ’kun’ om halvårskurser.

Skal ind i grunduddannelsen

Næste trin er at fundere klimaet bredere på statskundskabsstudiet.

”Jeg mener ikke, man bør kunne blive statskundskaber – eller for den sags skyld tage en af vores andre uddannelser – uden at have en forståelse for, hvordan éns fag relaterer sig til klimaudfordringen,” siger Andreas de Neergaard.

Og udviklingen i den klimarelaterede forskning vil snart komme de studerende til gode allerede på bachelordelen.

”Det bevæger sig langsomt fra at være frontforskning til at være noget, man kan specialisere sig i, til at det bliver en del af grundsubstansen i uddannelsen,” siger Andreas de Neergaard.

Samtidig understreger prodekanen dog, at klimaet skal indpasses i pensumlister, der allerede er tæt pakket. Og at ”helt almindelige hensyn” vil gøre sig gældende.

Studerende er tilfredse

Johan Aagaard Hagemann glæder sig over, at emnet bliver taget seriøst.

”Vi har allerede fået ret positiv respons. Vi har skrevet ud til alle fagkoordinatorer på de enkelte fag og har fået svar tilbage. Sociologifaget vil inkorporere to undervisningsgange med fokus på klimaforandringer. Og det fag, der hedder ’Introduktion til politologiske problemstilligner’, vil også inkorporere klima som tema,” siger han og fortsætter:

”Så der bliver faktisk rykket noget fra instituttets side, og det er vi selvfølgelig enormt glade for at se. Og vi har oplevet en ret stor velvilje til at indgå i dialog.”

Bred klimadagsorden

Universitets egen klimabelastning er også til debat, fortæller Andreas de Neergaard. Det kan man opleve 15. marts, når studerende holder klimastrejke. I den forbindelse vil universitetet holde debatter med forskere, studerende og folk udefra.

Andreas de Neergaard forventer også, at universitetet vil omsætte bekymringen for klimaet til handling. Fx bør der kigges på de ansattes rejseaktivitet, og hvordan universitetet kan være med til at skabe mere bæredygtige valg, mener han.

”Man kan spørge sig selv, om ikke man kan give tilskud til elcykler til vores ansatte,” foreslår han.

Klima-formand bakker op

Peter Møllgaard, formand for Klimarådet og dekan ved Maastricht University School of Business and Economics, glæder sig også over udviklingen.

”Der er grund til at takke de studerende for at være proaktive på det her område," siger han.

"Det er vigtigt, at politikere, der træffer valg på vegne af andre, ved noget om klimaet. Men jeg mener også, at hele befolkningen skal vide mere om klima for at kunne navigere i den her fælles fremtid, vi har," mener han.

Oplever du, at nutidens politikere og embedsfolk ved nok om klimaet? 

"Jeg tror, at mange politikere og embedsfolk har været på efteruddannelse på det her område. Og noget af det foregår i medierne og i de debatter, der foregår overalt i verden lige nu," siger formanden.

Han synes dog ikke, man kan ”klage over manglende viden” blandt politikerne for tiden. Men samtidig siger han:

"Man kan lægge en mere systematisk vidensbase på universitetet, end den man får ved at tillære sig det efterfølgende."

Har du konkrete forslag til undervisningen på Københavns Universitet? 

"Jeg synes, man skal læse Klimarådets rapporter. Men ellers vil jeg nødigt blande mig i pensum. I stedet vil jeg anbefale de studerende, at de også bliver politisk aktive på universiteterne og melder sig ind i studienævnene, der er med til at fastlægge pensum,” siger Peter Møllgaard.