Alle vil redde klimaet og hellere i går end i morgen. Statsminister Mette Frederiksen har kaldt alle mand på dæk. Erhvervsorganisationer, pensionskasser og borgerlige politikere arm i arm med Greta Thunberg og venstrefløjen har entydigt signaleret, at Danmark skal have en af verdens mest ambitiøse klimaindsatser.
I vrimlen af meningsmagere og politikere til de store klimamøder rager en mager figur op over de andre. Han råber ikke så højt, men når han taler, bliver der lyttet.
Morten Bæk er strategen, der som departementschef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal styre embedsværket gennem en af de største omstillinger af det danske samfund i nyere tid. Og på papiret ligner han den perfekte mand til opgaven: En snorlige rejse fra at være nyslået fuldmægtig i Udenrigsministeriet til at sætte sig øverst i det embedsministerielle hierarki i en alder af blot 44.
Historien er dog mere nuanceret end som så, når man dykker ned under overfladen.
De fleste vil fortælle dig, at han er et behageligt væsen, som vil dig og samfundet det bedste. Alligevel er det med en snert af ærefrygt, man står på tærsklen til den 2,02 meter høje departementschefs kontor i det gamle Overformynderi på Holmen i København.
Morten Bæk slår døren til kontoret op på bagkant af en sommer og et begyndende efterår, som helt og holdent har stået i klimaets tegn. En ny og grønnere regering har overtaget hjørneværelserne på Slotsholmen, og det er fejret med en række tiltag, som skal vise danskerne – og resten af verden – at vi langt om længe tager klimatruslen alvorligt.
"Vi taler med en stærkere stemme"
Magtskiftet er også en brat afsked med den grønne realisme, som den tidligere regering med Lars Chr. Lilleholt (V) i spidsen advokerede for. Nu er det Dan Jørgensens tur til at manøvrere ministeriet, som efter udskiftningen har foretaget et diskret navneskift, så det nu er klimaet og ikke energien, der får forrang i den ministerielle porteføljebeskrivelse.
Men der er sket mere end det: Dan Jørgensen har fået sæde i det magtfulde økonomiudvalg. Et nyt grønt regeringsudvalg har set dagens lys, som skal sikre, at den grønne omstilling – og i særdeleshed målet om at jagte 70 % CO2-reduktion i 2030 – får den nødvendige politiske prioritet.
Og sidst, men ikke mindst er der sket en radikal omkalfatring af arbejdsdelingen i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Morten Bæk bruger sidste års energiaftale som eksempel på forskellen mellem den nye og gamle politiske virkelighed.
“Normalt har man sat sig ned for at lave en energiaftale, fordi der stod i den gamle, at det var tid til at lave en ny. Og så har man ellers regnet baglæns: Hvilke mål er det realistisk at nå ud fra den aktuelle situation? Hvad vil det koste at nå derhen? Og hvordan spiller de energipolitiske ambitioner sammen med de andre ministeriers ønsker? Det betyder, at man i sidste ende har stået med et produkt, som alle involverede parter følte sig trygge ved.”
“Nu har man vendt processen om: Man starter med at spørge, hvad IPCC siger, at vi skal gøre for, at verden ikke går helt til rotterne. Det er i dette tilfælde, at hele verden skal være klimaneutral i 2050. Og så har man ellers regnet sig tilbage derfra til en målsætning. Nu skal vi så til at finde de virkemidler, som gør, at vi rent faktisk kan nå i mål.”
Det lyder, som om du synes, at det er sjovere at arbejde for den nye regering?
“Jeg mener, at energipolitikken under skiftende regeringer længe har været på vej i samme retning, men at den nye regerings meget ambitiøse mål gør, at det er oplagt at lave transitionen nu. Jeg kan også mærke det på mig selv og mine medarbejdere: Når vores børn spørger os over morgenmaden, hvorfor vi går på arbejde, er det svært ikke at mærke stoltheden herinde (Morten Bæk lægger hånden på hjertet), når vi kan svare, at vi går på arbejde for at skabe en grønnere fremtid.”
Nu skal du sammen med Dan Jørgensen sidde med i regeringens økonomiudvalg. Betyder det så, at det er slut med at tabe armlægningen til Finansministeriet?
“Vi kommer til at spille en anden rolle end tidligere. Det er der ingen tvivl om. Hvor vi hidtil har været blandt de ministerier, som mødte op i Finansministeriet for at præsentere vores ønsker til lovprogrammet, sidder vi nu på den anden side af bordet og er med til at screene de andre ministeriers ønsker. Og det kommer til at være en stor omvæltning og et tydeligt tegn på, at vi taler med en stærkere stemme.”
