Omstilling

Udenrigsministeriet vil være supergrønt – men flyver videre

27.11.2019

af

Illustration: Helena Davidsson Neppelberg

Illustration: Helena Davidsson Neppelberg

Det danske udenrigsministerium vil være blandt verdens mest bæredygtige udenrigstjenester. Men de ansatte er nødt til at blive ved med at flyve meget. ”Vi skal være åbne og ærlige om det paradoks,” siger udenrigsminister Jeppe Kofod.

Fra ambassadørerne til studentermedhjælperne. Fra ministrene til kantinepersonalet. Danmark skal fremover føre udenrigspolitik med minimalt klimaaftryk, og skal det lykkes, skal Udenrigsministeriets samlede stab på godt 2.600 ansatte alle trække i samme retning. De skal cykle mere, spise mere plantebaseret kost, og så er det slut med kaffe i plastikkopper.

Det er et opgør med klimabelastende vanetænkning i hverdagen, fortalte udenrigsminister Jeppe Kofod, da han i denne uge sammen med udviklingsminister Rasmus Prehn præsenterede en ny bæredygtighedsstrategi i ministeriets kantine. 

“Kan vi ændre de små vaner, kan det gøre en kæmpe forskel,” sagde Kofod. 

Begge ministre var ankommet på cykel, og Rasmus Prehn indledte med at fremhæve de sundhedsmæssige sidegevinster i form af nedsat risiko for hjerte-kar-sygdomme.

“Desuden skulle det jo være godt for sexlivet med motion, så jeg tramper ekstra hårdt i pedalerne,” jokede han til stor fornøjelse for de mange ansatte, som var mødt op.

Men i udenrigstjenestens sag er ministrene og store dele af deres embedsværk langt hen ad vejen afhængige af transportmidler, der udleder mindre afrodisiakum og langt mere CO2 end en cykel.

Det er et paradoks, at flytransport er nødvendigt, og vi skal være åbne og ærlige om det paradoks.

Jeppe Kofod, udenrigsminister

Flyvning kan ikke undgås

Præsentationen af den nye bæredygtighedsstrategi er seneste led i en storstilet grøn omstilling i Udenrigsministeriet. Det er et femårigt projekt, som bl.a. skal hjælpe regeringens målsætning om 70 % CO2-reduktion inden 2030 samt FN’s verdensmål på vej.

Første del blev lanceret den 10. november. På det tidspunkt blev 15 danske ambassader rundt om i verden udnævnt til såkaldt klimafrontposter. Ambassadernes formål er at styrke den grønne omstilling, bl.a. gennem fremme af dansk teknologi på klimaområdet og på den måde placere Danmark i front inden for FN’s Verdensmål 7, som handler om at skaffe så mange af klodens beboere som muligt adgang til bæredygtig energi. For at præsentere og sælge de idéer er flytransport nødvendigt, mener udenrigsminister Jeppe Kofod.

“Hvis vi skal redde klimaet, og det skal vi, skal vi ud med vores teknologiske løsninger, investeringer og klimabistand i hele verden. Det er ikke nok, at vi bare gør det i Danmark eller Europa. Vi skal ud og hjælpe. Det er udenrigstjenestens opgave. Vores tilstedeværelse ude i verden er med til at gøre en stor forskel. Det er et paradoks, at flytransport er nødvendigt, og vi skal være åbne og ærlige om det paradoks. Men det er nødvendigt,” sagde han, da Djøfbladet fangede ham efter præsentationen.

Ingen planer om at klimakompensere

Af et notat fra den grønne tænketank Concito fremgår det, at flytrafik står for et sted mellem fire og fem pct. af den menneskeskabte globale opvarmning. Andre sektorer, ikke mindst dele af fødevareindustrien, står for et større indhug, men flytransport er særligt bekymrende, fordi udledningen stiger. I foråret kunne The Guardian berette, at Ryanair var kravlet op på en 10. plads på listen over EU’s største CO2-syndere. En liste, som ud over det irske luftfartselskab ellers udelukkende bestod af kulkraftværker.

Henrik Gudmundsson, seniorforsker hos Concito, vurderer Udenrigsministeriets tiltag på hjemmefronten som væsentlige. Samtidig påpeger han, at ministerier og politiske udvalg, som hævder at være grønne, bør skilte tydeligt med, hvordan CO2-udledningen fra deres flytransport udregnes. Når man ikke kan undgå at flyve, er et alternativ at kompensere ved at investere i projekter, der fjerner CO2 fra atmosfæren. For at lappe på den skade, man forvolder i form af sit CO2-forbrug på en flyrejse, kunne man fx støtte projekter, som planter mangroveskov i Asien, siger han.

“Sådan nogle ting bliver flyselskaberne også pålagt at gøre fremover for den del af deres udledning, som overstiger et fastlagt niveau for 2020. Det er et eksempel på en strategi, man kunne vælge, og som ministeriet også kunne have meldt klart ud,” siger Henrik Gudmundsson.

Jeppe Kofod siger: ”Vi har i regeringen mange overvejelser om, hvordan vi kan reducere den samlede CO2-udledning. Men der er endnu ikke taget stilling til, om staten vil klimakompensere for flyrejser”.

Savner alternativer til fly

Udenrigsministeren mener, at mange flyvninger inden for Europa er nødvendiggjort af manglende alternative transportmuligheder.

“Vi skal kigge på andre transportformer. Hvorfor har vi ikke et bedre jernbanenet i Europa, så man kan flytte sig hurtigere med tog, som man kan eksempelvis mellem Bruxelles og Paris eller London og Paris? Der findes allerede i dag muligheder, som jeg også selv har brugt som udenrigsminister. Vi har brug for flere alternativer,” siger han.

Samtidig ser han muligheder for flere videokonferencer. Og så kommer regeringen til at satse massivt på forskning inden for alternative brændstoffer, så emissionerne fra tung trafik som skibsfart og fly kan nedbringes, siger han:

“Men vi kommer ikke til at afskaffe, at folk flyver i den nærmeste fremtid.” 

Det var utilfredsstillende at sidde til møder og tale om bæredygtighed på et højere plan – at virksomheder skal være mere grønne, og at vi skal have flere vindmøller ud i verden – mens vi drak kaffe af plastikkopper.

Camilla Munksgaard, fuldmægtig, Udenrigsministeriet

Ingen spareøvelse

Den grønne linje i Udenrigsministeriets betongrå bygning på Asiatisk Plads i København blev lagt for flere år siden. Ifølge ministeriets egne tal har de siden 2006 reduceret energiforbruget med 40 pct. ved at udskifte ventilationssystemet og installeret LED-lys. Derudover har flere danske ambassader i løbet af de seneste år opnået besparelser ved at udskifte aircondition-anlæg, opsætte solceller, affaldssortere og skrotte engangsbestik.

Men strategien er ikke en spareøvelse, fortæller Erik Brøgger Rasmussen, direktør for organisation og borgerservice. Derfor er der heller ikke blevet regnet på effekten ved fx at investere i mere energibesparende it-systemer, indføre en kødfri dag i kantinen eller placere solceller på ministeriets bygninger verden over.

“Nu har vi lagt en femårig strategi,” siger Erik Brøgger Rasmussen. “Den skal højne bevidstheden. Så skal den omsættes til noget konkret. Der har været en handlingsplan for andet halvår i år. Næste år skal vi have en helårs-handlingsplan.”

Planlægningen er i gang og kommer til at løbe året ud. Pengene til de forskellige initiativer, handlingsplanen knopskyder, skal findes et sted i udenrigstjenestens samlede driftsbudget, som er ca. 1,8 mia. kr. 

“Jeg ved ikke, om man kan sige, at det alt sammen kan bruges bæredygtigt,” siger Erik Brøgger Rasmussen. “Men alt det, vi bruger på energi, kan vi jo måle. De penge kan komme i spil. Alle de penge, vi bruger på renovering og husleje. Nogle steder ejer vi ejendomme, andre steder lejer vi. Vi skifter jævnligt ud i vores ejendomsportefølje, så det er klart, at den husleje nu skal bruges på ejendom, der er mere bæredygtig.”

Derudover består øvelsen for direktionen i at finde ud af, hvad der virker hvor.

“Det er ikke one size fits all,” siger Erik Brøgger Rasmussen. “Der er kæmpe forskel på at drive en ejendom i Paris og én i Afrika. Det er fint, at de laver affaldssortering i Ghana, men der er steder, hvor det ikke giver mening, fordi de folk, der kommer og henter affaldet, alligevel smider det hele sammen.”

Kravet kom nedefra

Den gennemgribende indsats, som skal omkalfatre ministeriets gøren og laden lige fra renovation af ejendomme til indkøbspolitik, affaldssortering, transport til og fra arbejde og meget andet, er opstået på efterspørgsel fra de ansatte.

“Det er fedt, at bæredygtigheden bliver mere systematisk,” sagde fuldmægtig Camilla Munksgaard, som var blandt tilhørerne til dagens præsentation. Hun har ikke selv været med i gruppen, som har udformet strategien.

“Men vi har da talt om, at det var utilfredsstillende at sidde til møder og tale om bæredygtighed på et højere plan – at virksomheder skal være mere grønne, og at vi skal have flere vindmøller ud i verden – mens vi drak kaffe af plastikkopper.”

Den nye strategi skal ikke forstås som krav til de ansatte, men som en vejledning, der skal sikre, at den danske udenrigstjeneste statuerer et eksempel, som virksomheder og regeringer herhjemme og i udlandet får lyst til at emulere.

“Selvfølgelig kommer en plastikkop her og der ikke til at rykke noget i sig selv. Men vi skal nudge og inspirere hinanden, indtil vi får udviklet et DNA, hvor vi automatisk tænker bæredygtighed ind i de beslutninger, vi træffer,” siger projektleder Lis Rosenholm.

Hvordan det kommer til at ske; hvordan det spirende grønne diplomati kommer til at forme sig i løbet af de næste fem år, og hvad det hele kommer til at koste, vil vise sig. Som departementschef Lars Gert Lose formulerede det:

“Det er et projekt, hvor vi må bygge flyet, når vi er i luften.”

Tre ambitioner

Udenrigsministeriets bæredygtighedsstrategi er styret af tre overordnede ambitioner:

  • CO2-aftrykket skal reduceres.
  • Bæredygtighed skal være ledetråden i det daglige arbejde.
  • Ministeriet vil være Danmarks bedste offentlige arbejdsplads.
Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Retten i Næstved
Job
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Job
Digitaliseringsministeriets departement
Job
Børne- og Undervisningsministeriet
ANNONCE

Kommentarer

Jens Kvorning
4 år siden
Det er meget positivt, at der handles på de mange grønne ord også internt i ministeriet, men der er flere væsentlige forhold, som ikke nævnes i artiklen. En væsentlig klimabelastning ved flyvning, som kan undgås uden videre er flyvning på Business Class og andre klasser, som fylder og vejer langt mere pr. sæde end Economy og dermed belaster klimaet 50% - 100%? mere. Hvordan er ministeriets politik på det område? Har ministeriet forsøgt at benchmarke sig i forhold til f.eks. NOVO, som har ændret sin transportpolitik radikalt? Opfordrer ministeriet sine kolleger og partnere i udlandet til at holde flere webinarer, så deltagerne i møder selv kan vælge, hvordan de vil deltage og så processen mod færre klimabelastende møder kan speedes op?