Ingen spareøvelse
Den grønne linje i Udenrigsministeriets betongrå bygning på Asiatisk Plads i København blev lagt for flere år siden. Ifølge ministeriets egne tal har de siden 2006 reduceret energiforbruget med 40 pct. ved at udskifte ventilationssystemet og installeret LED-lys. Derudover har flere danske ambassader i løbet af de seneste år opnået besparelser ved at udskifte aircondition-anlæg, opsætte solceller, affaldssortere og skrotte engangsbestik.
Men strategien er ikke en spareøvelse, fortæller Erik Brøgger Rasmussen, direktør for organisation og borgerservice. Derfor er der heller ikke blevet regnet på effekten ved fx at investere i mere energibesparende it-systemer, indføre en kødfri dag i kantinen eller placere solceller på ministeriets bygninger verden over.
“Nu har vi lagt en femårig strategi,” siger Erik Brøgger Rasmussen. “Den skal højne bevidstheden. Så skal den omsættes til noget konkret. Der har været en handlingsplan for andet halvår i år. Næste år skal vi have en helårs-handlingsplan.”
Planlægningen er i gang og kommer til at løbe året ud. Pengene til de forskellige initiativer, handlingsplanen knopskyder, skal findes et sted i udenrigstjenestens samlede driftsbudget, som er ca. 1,8 mia. kr.
“Jeg ved ikke, om man kan sige, at det alt sammen kan bruges bæredygtigt,” siger Erik Brøgger Rasmussen. “Men alt det, vi bruger på energi, kan vi jo måle. De penge kan komme i spil. Alle de penge, vi bruger på renovering og husleje. Nogle steder ejer vi ejendomme, andre steder lejer vi. Vi skifter jævnligt ud i vores ejendomsportefølje, så det er klart, at den husleje nu skal bruges på ejendom, der er mere bæredygtig.”
Derudover består øvelsen for direktionen i at finde ud af, hvad der virker hvor.
“Det er ikke one size fits all,” siger Erik Brøgger Rasmussen. “Der er kæmpe forskel på at drive en ejendom i Paris og én i Afrika. Det er fint, at de laver affaldssortering i Ghana, men der er steder, hvor det ikke giver mening, fordi de folk, der kommer og henter affaldet, alligevel smider det hele sammen.”
Kravet kom nedefra
Den gennemgribende indsats, som skal omkalfatre ministeriets gøren og laden lige fra renovation af ejendomme til indkøbspolitik, affaldssortering, transport til og fra arbejde og meget andet, er opstået på efterspørgsel fra de ansatte.
“Det er fedt, at bæredygtigheden bliver mere systematisk,” sagde fuldmægtig Camilla Munksgaard, som var blandt tilhørerne til dagens præsentation. Hun har ikke selv været med i gruppen, som har udformet strategien.
“Men vi har da talt om, at det var utilfredsstillende at sidde til møder og tale om bæredygtighed på et højere plan – at virksomheder skal være mere grønne, og at vi skal have flere vindmøller ud i verden – mens vi drak kaffe af plastikkopper.”
Den nye strategi skal ikke forstås som krav til de ansatte, men som en vejledning, der skal sikre, at den danske udenrigstjeneste statuerer et eksempel, som virksomheder og regeringer herhjemme og i udlandet får lyst til at emulere.
“Selvfølgelig kommer en plastikkop her og der ikke til at rykke noget i sig selv. Men vi skal nudge og inspirere hinanden, indtil vi får udviklet et DNA, hvor vi automatisk tænker bæredygtighed ind i de beslutninger, vi træffer,” siger projektleder Lis Rosenholm.
Hvordan det kommer til at ske; hvordan det spirende grønne diplomati kommer til at forme sig i løbet af de næste fem år, og hvad det hele kommer til at koste, vil vise sig. Som departementschef Lars Gert Lose formulerede det:
“Det er et projekt, hvor vi må bygge flyet, når vi er i luften.”
