Julefrokosten gennem tiden
5.12.2019
af
Emma Brink
Foto: Redux
Inden firmajulefrokosten udviklede sig til store, fugtige fester, begyndte den som en lille, intim afsked med chefen inden juleaften. Vi tegner et historisk rids af julefrokosten og prøver at finde ud af, om den har en fremtid.
Lækker julebuffet, DJ og dansegulv. Og – selvfølgelig – fri bar hele aftenen. Sådan lyder nogle af klassikerne fra avisernes annoncer om årets firmajulefrokoster. Der er lagt op til store mad- og drukorgier, hvor chef og medarbejder kan sidde skulder mod skulder og skåle og skråle med på alverdens julehits.
I dag er firmajulefrokoster kendetegnet ved, at alle er lige. Chefen sidder blandt medarbejderne, og arbejdspladsens almindelige hierarki bliver nedbrudt.
Men sådan har det ikke altid været, fortæller Johs. Nørregaard Frandsen, professor ved Syddansk Universitets Institut for Kulturvidenskaber. Han guider os igennem firmajulefrokostens historie.
Frontløberen for firmajulefrokosten fødtes lige efter Anden Verdenskrigs afslutning.
I efterkrigstiden begyndte det at blive almindeligt, at chefen kaldte sine medarbejdere ind til sig om formiddagen juleaftensdag. Her bød chefen på en cigar og et glas sherry og gav et ’Nå, hr. Petersen, De har gjort et godt stykke arbejde i år. Hvordan har fruen det?’ med på vejen, inden hr. Petersen tog hjem til familien for at holde jul.
Fremkomsten af denne julehilsen chef og menig imellem var et udtryk for et nationalt, folkeligt fællesskab i kølvandet på krigstiden. Folk blev bevidste om, at det på tværs af hierarkier var vigtigt at forstå, hvem hinanden var. Chefen fik øje for, at medarbejderen også var et menneske. Det kan ses som forstadiet til vor tids MUS-samtaler.
60’erne og 70’erne er den næste vigtige epoke i firmajulefrokostens historie, som Johs. Nørregaard Frandsen fremhæver. Det var her, at julefrokosten begyndte at tage den form, vi kender i dag.
Chefen begyndte at holde deciderede fester for medarbejderne. Fester med masser af mad, underholdning, udklædning og spiritus.
Især mængderne af alkohol til festerne voksede i løbet af de to årtier, da der også i samfundet generelt blev drukket mere. Filmen ’Julefrokosten’ fra 1976 er et noget karikeret billede på det drukorgie, en firmajulefrokost kunne ende ud i.
I denne periode blev skellene mellem ledere og menige for alvor udvisket til julefrokosterne. Selv om rigelige mængder alkohol kan gøre enhver kammeratlig, havde 60’ernes opbrud med autoriteterne også betydning.
Med seksuel frigørelse, ungdomsoprør og studenterdemonstrationer er det ikke overraskende, at tidens firmajulefrokoster også afspejlede tidens autoritetsopgør.
I dag holder snart sagt enhver arbejdsplads en eller anden form for julefrokost. Det er blevet en institution, som Johs. Nørregaard Frandsen siger. Firmajulefrokosten er endda blevet så stor, at andre firmaer lever af at arrangere dem.
Og hvad så fremover? Det prøver fremtidsforsker Marianne Levinsen at svare på.
Hun tvivler på, at firmajulefrokosten forsvinder lige foreløbig. Selv hvis arbejdspladsen i fremtiden bliver opbrudt – fx ved at flere arbejder hjemmefra eller freelancer – så vil julefrokosten stadig være et vigtigt samlingspunkt, fordi den er en bekræftelse på fællesskabet og sammenholdet mellem medarbejderne.
Hun tror dog, at festen i fremtiden kan komme til at tage flere forskellige former. Måske inviterer chefen i fremtiden medarbejderne med i byen eller på rappelling i stedet for til den klassiske julefrokost. Men formålet vil stadig være det samme: At samle op på året, der er gået, og cementere sammenholdet på arbejdspladsen.
En anden ting, der allerede nu er ved at ændre sig, er vores opførsel til festerne. Vi tænker mere over, hvor meget alkohol vi indtager, og hvordan vi opfører os over for hinanden. Så hvis Marianne Levinsens forudsigelse går i opfyldelse, er de vilde scener fra filmen 'Julefrokosten’ måske snart blot et minde fra fordums tid.
I fremtiden kan firmajulefrokosten måske også medføre et farvel til de klassiske retter med sild, fiskefilet og flæskesteg. For hvis kødet forsvinder ud af kølediskene, må noget andet tage over. Et aarhusiansk firma tilbyder fx catering med juleretter, der primært består af insekter.
Skål, og god julefrokost!
Ledige stillinger
