Digitalisering

"Små beslutninger i dag kan få store konsekvenser senere"

18.12.2019

af

Foto: PR

Foto: PR

Er avanceret teknologi i hænderne på stat og kommuner godt eller dårligt nyt for danskerne? Vi har spurgt Dr. Tanya Filer, internationalt anerkendt forsker i offentlig digitalisering og <em>govtech</em> ved University of Cambridge.

Danmark topper alverdens lister over de mest digitaliserede samfund. Og et smugkig ind i fremtidens værktøjskasse viser os, at mængden af intelligente løsninger til at effektivisere og forbedre servicen i den offentlige sektor kun vokser.

Men skal vi glæde eller bekymre os over udviklingen? Skal vi frygte kinesiske tilstande, hvor Big Data kobles med Big Brother og social kontrol?

De spørgsmål har vi stillet Tanya Filer fra University of Cambridge. Her står hun i spidsen for Digital State Project, som forsker i, hvordan nationalstater kan bruge nye digitale værktøjer til at bygge demokratiske og transparente systemer.

Hvad er de vigtigste trends i udviklingen af govtech?

“Vi er på et tidligt tidspunkt i udviklingen af globale økosystemer for govtech. Den største historie de kommende år er derfor ikke udviklingen af en eller flere konkrete teknologier, men at vi får skabt bæredygtige økosystemer, som kan bygge den næste stribe af teknologier. Det handler om at skabe den fornødne tillid mellem offentlige og private aktører, som ikke er vant til at arbejde sammen. Embedsværket skal lære at samarbejde med start-ups, investorer og universiteter, og det er ikke alle, der er trygge ved det.”

“Hvad teknologi angår, er der stigende opmærksomhed på at kunne samle data fra forskellige kilder samme sted. Vi er vant til at samle data i siloer, som ikke taler sammen, og nu skal vi finde måder at samkøre data på, som ikke truer borgernes privatliv. Et nyt koncept baseret på “data trust” gør det muligt at samle data om sundhed eller madspild fra forskellige sektorer på en fælles platform, som hverken er ejet af stat eller virksomheder. Her kan forskellige aktører så tilgå data i anonymiseret form og udvikle nye løsninger.”

Hvor bruger vi govtech i dag?

“Der er fem overordnede kategorier: Offentlig service, administration, regulering, borgerinddragelse og digital infrastruktur. Fokus skifter i de forskellige lande afhængig af de politiske ønsker og visioner. Nogle steder har man meget fokus på borgerinddragelse og at forbedre det direkte demokrati. Men også høringsprocesser og den generelle interaktion med borgerne kan styrkes med digital kommunikation.”

“Andre eksempler kan være fra England, hvor man sporer affaldets rejse fra borgerens skraldespand til genanvendelse eller forbrænding for at sikre sig, at ressourcerne udnyttes bedst muligt. Eller som i Mexico City, hvor digital teknologi hjælper vandet frem til områder, som lider under vandmangel.”

Er Kina mere avanceret end Danmark? Det handler jo om, hvilket samfund man sigter efter. Her må man bare konstatere, at autoritære samfund har nemmere ved at gennemføre forandringer hurtigt, fordi de ikke behøver besvære sig med diverse demokratiske processer

Tanya Filer, leder af Digital State Project, University of Cambridge

Er digitale løsninger nødvendigvis bedre end de analoge alternativer?

“Govtech er resultatet af den teknologiske udviklings møde med nationalstaternes politiske ambitioner. Og vi lever i en tid med voksende mistillid til regeringer samtidig med, at vi ser en øget mistro til techgiganterne. De forudsætninger betyder, at vi kan gå to fremtidsscenarier i møde: Enten bruger politikere og virksomheder teknologien til at styrke tilliden med transparens og åbne data. Eller også foregår udviklingen i lukkede rum uden inddragelse af borgerne, hvilken kun vil styrke fremmedgørelse af teknologien.”

“Vi står stadig så tidligt i forløbet, at vi kan nå at skabe transparente løsninger, som bevæger os mod det positive scenarie. Men når det er sagt, så kan selv små beslutninger i dag få store konsekvenser senere, så vi kan langtfra vide os sikre.”

Hvilke eksempler er der på problematisk brug af govtech?

“Jeg er enig i tesen om, at teknologi i sig selv hverken er god eller ond. Det afhænger af, hvordan man bruger den. Og det samme gælder govtech, som blot er et redskab i hænderne på magthaverne. Her er Kina det oplagte eksempel på en stat, som bruger teknologien til at effektivisere og regulere samfundet med etisk tvivlsomme metoder.”

“Men eksemplerne behøver ikke være så tydelige eller bundet op på politisk ideologi. Der kan altid være utilsigtede konsekvenser ved automatiserede beslutningsværktøjer, og derfor er det vigtigt, at staten er på forkant med udviklingen og ikke bare giver ansvaret videre til private leverandører. Man kan outsource produktudviklingen – og det ser vi ske langt de fleste steder – men ikke ansvaret: Her er embedsværket nødt til at sikre sig, at man har kræfter og ekspertise in-house til at monitorere arbejdet.”

“Det betyder ikke, at staten skal have hundredvis af udviklere ansat. Men hvis eksempelvis forslaget om, at private aktører til enhver tid skal kunne forklare, hvordan deres algoritmer virker, skal give mening, er der nødt til at være eksperter i embedsapparatet, som kan forstå og videreformidle oplysningerne. Ellers er det meningsløst.”

I Danmark elsker vi at fortælle os selv, at vi er med helt fremme i den digitale vogn. Er du enig i den vurdering?

“Hvis man ser på udviklingen af digitale økosystemer, halter Danmark efter et land som USA. Men hvis man derimod måler på graden af digitalisering i den offentlige sektor, så er det korrekt, at Danmark er med helt fremme.” 

Hvor ser du den mest sofistikerede og avancerede brug af govtech på verdensplan?

“Hvis man ser på Kina og ønsket om at rulle et avanceret pointsystem ud over 1,4 milliarder mennesker, så virker det måske mere storslået end det arbejde, der finder sted i Europa. Og det lader også til, at en række lande langs den nye digitale silkevej i Afrika og Sydamerika er kraftigt inspireret af, hvad der sker i Kina. Det handler ikke om, at de nødvendigvis adopterer teknologien, fordi de vil kopiere den kinesiske politiske filosofi, men snarere fordi de ser det som en effektiv metode til at regulere samfundet.”

“Betyder det så, at Kina er mere avanceret end Danmark? Det handler jo om, hvilket samfund man sigter efter. Og her må man bare konstatere, at autoritære samfund har nemmere ved at gennemføre forandringer hurtigt, fordi de ikke behøver besvære sig med diverse demokratiske processer.”

Hvad har de seneste års techlashes betydet for udviklingen af govtech? Eksempelvis oplevede Danmark et tilbageslag som følge af kritikken af Gladsaxe-modellen.

“Jeg forstår balladen omkring Gladsaxe Kommune som resultatet af, at man ikke havde den nødvendige opbakning på plads hos politikerne og i civilsamfundet. Når man sætter den slags projekter i søen, skal man altid sikre sig, at der er opbakning både blandt toneangivende embedsfolk og politikere på tværs af de respektive partier. Ellers risikerer projektet hurtigt at blive sårbart for kritik.”

“Men det er klart, at den voksende etiske bevidsthed gør det stadig mere afgørende, at politikerne handler i sync med befolkningen. Vi er som samfund rykket forbi Facebooks narrativ om “move fast and break things”. Og det betyder, at politikere og andre teknologientutiaster bliver nødt til at være mere tålmodige. Det store spørgsmål er så, hvad det betyder for balancen mellem Europa og Kina. Risikerer vi at blive sat af udviklingen, fordi vi har stort fokus på etik og på, at den offentlige sektor skal stå til ansvar?” 

Hvad er govtech?

Govtech er en sammentrækningen af “government technology”.

Begrebet dækker over den paraply af digitale teknologier, som stat og kommuner kan bruge til at udvikle og effektivisere den offentlige sektor. 

Et nyligt eksempel på danske govtech-løsninger er den tidligere regerings ønske om at bruge data fra elselskaberne til at afsløre og bekæmpe socialt bedrageri. Her er tanken, at man ved data fra strømforbruget kan bevise, at borgerne har opholdt sig på en bestemt adresse, hvilket kan bruges til at fratage borgerne bestemte sociale ydelser.

Mere kontroversielt var Gladsaxe Kommunes ønske om at bruge profilering baseret på data fra eksempelvis udeblevne tandlægebesøg til at identificere børn, som kunne havne i sociale problemer. Efter hård medfart i medierne måtte kommunen trække forsøget tilbage. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Retten i Næstved
Job
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Job
Digitaliseringsministeriets departement
Job
Børne- og Undervisningsministeriet
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet