Hvad siger partierne?
Men hvad siger klimaordførerne fra partierne på Christiansborg til idéen? Djøfbladet har spurgt dem, om de vil bakke op om en lov, som kræver, at alle 310 milliarder indkøbskroner bliver brugt så klimavenligt og bæredygtigt som muligt.
”Nej,” var det korte svar fra Peter Seier Christensen fra Nye Borgerlige. Han formoder, at kravet vil forøge det offentlige budget, hvilket ikke er partiets politik.
Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance vil heller ikke støtte en lov om bæredygtige indkøb, da han mener, at det er vigtigt at sikre, at klimaindsatsen er omkostningseffektiv.
”Altså at vi sørger for, at vi får de størst mulige reduktioner for de penge, vi bruger. At gøre offentlige indkøb grønnere er kun et godt middel, hvis det er en billigere måde at opnå reduktioner på end andre metoder,” skriver han i en mail.
Helt modsat svarer Rasmus Nordqvist fra Alternativet:
”Det er fuldstændig i tråd med vores politik, og vi har selv foreslået det, så det vil vi gerne støtte op om.”
Både Venstre, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og det Konservative Folkeparti ser positivt på idéen. De to sidstnævnte tager dog forbehold for, at det ikke må blive for dyrt.
Radikale Venstre, SF og Socialdemokratiet svarede ikke. Heller ikke klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) havde tid til at svare. En pressemedarbejder fra ministeriet henviser dog til side 5 i forståelsespapiret mellem regeringen og dens støttepartier. Her står der, at regeringen "vil inddrage interessenter" i bl.a. ”… omstilling af den offentlige sektors indkøb, så det i højere grad understøtter den grønne omstilling.”
Flere handler allerede bæredygtigt
Selv om der mangler en overordnet strategi for bæredygtige offentlige indkøb, findes der dog enkelte grønne lyspunkter.
Fx hos Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI), der har fokus på bæredygtighed. SKI har cirka 40 rammeaftaler, som den offentlige sektor kan anvende inden for indkøb af alt fra it til fødevarer og kontorartikler. Omsætningen fra SKI’s rammeaftaler udgjorde i 2018 cirka 7,6 milliarder kroner.
”På alle SKI’s rammeaftaler stiller vi klare sociale og moralske krav om arbejdstagerrettigheder, lønvilkår, bestikkelse og så videre til leverandørerne. Samtidig stiller vi på hvert eneste indkøbsområde en lang række specifikke krav om bæredygtighed,” forklarer Karina Branner Tegtmeier, der er kommunikationskonsulent i SKI.
Der findes også et ’Partnerskab for offentlige grønne indkøb’. Her samarbejder flere offentlige institutioner, som vil gøre en indsats for bæredygtighed gennem deres indkøb. Partnerskabet blev sat i gang af Miljøstyrelsen i 2006 og repræsenterer i dag 14 kommuner og regioner. De køber til sammen ind for 20 milliarder kroner om året, fortæller Birgit Munck-Kampmann, der er sekretariatsleder for samarbejdet.
Hun mener, at det går for langsomt med at få den offentlige sektor til at købe bæredygtigt.
”Vanens magt er en af de største udfordringer, vi er oppe imod. Indkøbene kan også blive dyrere – alt efter hvordan du regner det ud. Nogle gange er det grønne produkt lidt dyrere, når du anskaffer det, men i mange tilfælde er det billigere i driftsfasen,” fortæller hun.
Hvis hun kunne trylle, ville hun sørge for, at alle kommuner stillede bæredygtige krav til deres byggeprojekter.
”De bygger jo både børnehaver, skoler og hospitaler. Også inden for transport ville de virkelig kunne gøre en forskel.”
