Henning Thiesen, formand for Djøf, hvorfor viser I medlemmerne som zombier?
"Vi prøver at gøre lidt grin med os selv. Men det er også et forsøg på at vise en karikatur af djøf-kritikken, når den er værst. Og hvordan det kan skygge for samtalen om, hvordan vi finder løsninger sammen."
Hvad vil I sige med kampagnen?
"At selvom vi er forskellige, så har djøferne mere til fælles med de andre faggrupper, end de måske tror. Deraf navnet 'Mere til fælles'. Og at djøferne ligesom andre faggrupper ønsker mindre kontrol, mindre unødvendigt bureaukrati og mere tillid, og det vil djøferne være med til at slås for."
Hvorfor er det nødvendigt med denne kampagne?
"Det er unfair, at djøfere bliver gjort til dem, der ødelægger den offentlige sektor med styring og kontrol. Nuancerne i debatten forsvinder. Vi vil fortælle, at selvom djøferen, og social- og sundhedsassistenten, pædagogen og lægen har forskellige fagligheder, er det ikke et 'os' mod 'dem', sådan som det så tit lyder i debatten. Vi har de samme frustrationer over for fejlanbragt kontrol, over mangel på tillid, besparelser, der ikke er tænkt til ende, og forhastede reformer. Det vil vi gerne gøre noget ved sammen med de andre faggrupper."
Tror du på, at folk på stedet bliver overbevist om det, når de ser zombie-filmen?
"Helt så stor ambition har jeg ikke. Men jeg har den ambition, at filmen vil sætte nogle tanker i gang om, at vi måske skal holde op med at lave stereotyper om hinanden. Og at det bliver hørt, at vi siger, at vi tror på, at vi kan finde bedre løsninger for samfundet, når vi går sammen om det og lytter til hinanden med respekt for hinandens faglighed. At vi vil samarbejde med de andre faggrupper om at skabe et samfund med mindre kontrol og mere tillid."
Men djøferne i toppen af pyramiden har vel som politikernes rådgivere et stort ansvar for det, hvis der er blevet hældt for meget kontrol og styring ud over den offentlige sektor?
"Vi har demokrati. Beslutninger træffes politisk. Men jeg vil også medgive, at vi måske nogle gange i vores rådgivning af det politiske liv ikke har været tydelige nok – fx i kølvandet på en sag i medierne – med at få sagt til politikerne, at nu skal vi altså passe på med ikke at få unødvendig eller fejlanbragt kontrol og styring. Det skulle vi nok have været bedre til. Men samtidig er der fra politisk hold helt tydeligt vokset en ny bevidsthed frem om, at vi skal have trukket den offentlige sektor i en anden retning med mindre kontrol og mere tillid. Det vil vi fra Djøfs side meget gerne hjælpe politikerne med."
Øver I overhovedet nogen selvkritik i den her kampagne?
"Det gør vi bestemt. Med kampagnen siger vi, at vi har et medansvar for for meget kontrol og overstyring. At vi lidt tidligere skulle have anerkendt værdien af samspillet og fællesskabet med andre fagligheder. At vi ikke har været gode nok til at være med til at finde de gode løsninger på tværs af faggrupperne. Der er vigtigt, at vi djøfere ud over vores grundfaglighed – som jo er at holde styr på økonomien, sikre borgernes og de ansattes rettigheder og så videre – også bliver endnu bedre til at samarbejde."
Men de andre vil jo sige, at det handler om, at djøferne i toppen har for meget magt – hvad med fx en kvote for at sikre andre fagligheder i en topledelse end djøfere?
"Det forslag kommer vi ikke til at stille. Og der er jo andre fagligheder i ledelserne. Og heldigvis for det. For vi tror på, at vi bliver bedre, hvis vi samarbejder på tværs både af fagligheder og sektorer. Men vi er også nødt til sammen at anerkende, at djøferne har en uddannelse og nogle kompetencer, som er nødvendige i ledelsen af den offentlige sektor."
Hvordan skal djøferne helt konkret gøre for at lytte mere og bidrage til mindre kontrol?
"Det er ikke Djøf, som kan og skal komme med opskriften på, hvordan man ude i den enkelte institution bliver bedre til at lytte til hinandens fagligheder og skabe synergi og dermed bedre kerneydelser til borgerne og bedre arbejdsmiljø. Det er man selv bedst til at finde sin model for. Og det er jo også dét, man har gjort der, hvor tingene fungerer allerbedst. Men vi vil gerne inspirere vores medlemmer og andre til at finde sammen på tværs af fagligheder ude på arbejdspladserne og komme med nye idéer og løsninger."
Der er for meget kontrol – men hvad så med fx en Britta Nielsen eller for nylig mistanken om mulig slinger i korrekt brug af pengene i en styrelse under Forsvarsministeriet?
"Den slags sager illustrerer altid, at det er en balance mellem kontrol, tillid og frihed. Den balance kan vi ikke finde i et snuptag. Der skal et løbende arbejde til. For selvfølgelig skal der være kontrol med pengene og med retssikkerheden. Men hvis du bevæger dig ud i hverdagen hos social- og sundhedsassistenter, politibetjente, sygeplejersker og også djøfere, så siger de, at kontrol fylder alt for meget i deres daglige arbejde for borgerne. Det er dét, vi sammen skal have rykket ved."
Djøf: 10 timer mere med borgerne om måneden
Mandag præsenterede Djøf et helt konkret forslag, der skal ses som et indspark til den Nærhedsreform, som statsminister Mette Frederiksen bebudede i sin åbningstale til Folketinget i oktober.
Forslaget går på, at velfærdsmedarbejderne skal have flere timer ansigt til ansigt med borgerne i løbet af deres nuværende arbejdstid. Helt konkret 10 timer mere om måneden i 2025. De 10 timer – som skal være et fælles, bindende mål – skal øremærkes til borgerkontakt og tages fra andre opgaver, ikke mindst New Public Management-baseret kontrol og dokumentation.
