Sådan får du hul på en bestyrelseskarriere

Mange djøfere har glæde af at være med i en bestyrelse – enten i en privat eller en offentlig virksomhed. Her kan fagligheden bruges på nye måder, man får udvidet sin horisont og udbygget netværket.

Det er bare ikke så ligetil at få adgang til bestyrelseslokalerne. For posterne har en tendens til at blive besat, som var der tale om en lukket privat fest, og invitationerne går ofte til nogle, man kender, fx fra sportsklubben, VL-gruppen eller familien.

Kun 4 % af bestyrelsesmedlemmerne i mindre og mellemstore virksomheder har fået deres post via et åbent opslag eller rekruttering, viser den seneste bestyrelsesrapport fra foreningen BoardPartner.

Men hvad gør man så, hvis man har lyst til at komme i gang med bestyrelsesarbejde?

For Laura Vilsbæk – som har skrevet bogen ’Du behøver ikke hedde Jens og gå i jakkesæt’ – gik vejen bl.a. gennem netværket Bestyrelseskvinder, hvorfra en bekendt videresendte et opslag fra Dansk Industris database Women on Board.

Hendes råd er, at man skal gøre sig synlig og fortælle omverdenen, at man har appetit på bestyrelsesarbejde.

”Alle os, der ikke ligner det gængse medlem, skal være enormt tydelige, fx på LinkedIn, og man kan også bare begynde at tale med dem, som rådgiver virksomheder: Revisorer, advokater eller bankfolk. Eller dukke op til konferencer og lignende og vise interesse for bestyrelsesarbejde,” mener Laura Vilsbæk.

En anden mulighed er at komme med i en base som fx nBoard, hvor man kan få en gratis profil.

”Bestyrelsesmarkedet er relativt uprofessionelt, specielt i små og mellemstore virksomheder, hvor der ofte rekrutteres i små lukkede netværk,” siger Joakim Bruchmann, adm. direktør i nBoard, som han har stiftet sammen med Oscar Vingtoft og iværksætteren Martin Thorborg, som har oplevet et dysfunktionelt marked for bestyrelsesposter.

Siden starten sidste sommer har nBoard fundet bestyrelsesmedlemmer til ca. 150 virksomheder, hvoraf startups og digitale foretagender er i overtal. I kandidatbasen er der ca. 2.300 profiler, heraf flere yngre med stærke digitale kompetencer.

”Andre steder finder du fx ikke 35-årige, der er specialister i søgemaskiner. Eller én, der ved noget om blockchain eller har drevet et bryggeri i Afrika,” fortæller Joakim Bruchmann.

Kan uddannelse betale sig?

Mange kandidater med djøf-faglig baggrund har allerede kompetencer, som er relevante for bestyrelsesarbejde. Alligevel tager mange en bestyrelsesuddannelse, som fx udbydes af CBS Executive, Change Management og CfL/Djøf.

Laura Vilsbæk mener dog ikke, at det er nødvendigt at prioritere en dyr bestyrelsesuddannelse for at komme i gang. Heller ikke selv om det kan give adgang til netværk, og der faktisk også rekrutteres bestyrelsesmedlemmer fra kurserne.

”Principielt er det en rigtig god idé, men det er ikke en forudsætning. Og det kan være en barriere, at en uddannelse måske koster 100.000-150.000 kr.,” siger Laura Vilsbæk.

Selv tog hun et tre dages kursus på Aarhus Universitet med professor Mette Neville og advokat Carsten Fode – især for at få styr på det formelle ansvar, der følger med en bestyrelsespost.

I små og mellemstore aktieselskaber (A/S’er) ligger honoraret i niveauet 25.000-75.000 kr. for menige medlemmer, fremgår det af SMV Bestyrelsesrapporten 2020 fra foreningen BoardPartner. Formænd får en årlig betaling i niveauet 50.000-150.000 kr.

"At få adgang til nogle fede mennesker er en gave"

David Sandberg er medlem af virksomheden Grøds advisory board. Han arbejder som Global Talent Lead i det internationale firma Knauf. Han har tidligere været ansat hos Google og er cand.merc. fra Copenhagen Business School.

Jeg kom med i Grøds advisory board i 2018. Jeg kom hjem til Danmark efter at have arbejdet hos Google i Dublin, og jeg fik et ’reverse culture shock’ og savnede miljøet med mange engagerede unge.

Så skrev jeg på et tidspunkt til Lasse, som har stiftet Grød, at jeg godt kunne lide konceptet, og at jeg på baggrund af mine erfaringer var interesseret i at spille en rolle på den ene eller anden måde. Vi drak en kop kaffe og klikkede straks. Via mine job i Google, Verisure og også i Simply Job har jeg kendskab til, at restauranter og caféer generelt har udfordringer med at rekruttere, fastholde og udvikle medarbejdere. Og der har jeg min ekspertise.

Både som person og familiefar nyder jeg virkelig mit job. Men det, som jeg virkelig sætter pris på ved at være tilknyttet Grød, er, at jeg får mulighed for at arbejde med ledelsen i Grød samt unge dedikerede mennesker, som går ind i det med hud og hår. Det er et commitment, der klart ligger ud over den akademiske verden, som jeg er en del af.

Og så er der en uformel, glad, ungdommelig kultur, som leverer gode forretningsmæssige resultater.

Ud over at være i Grøds advisory board håber jeg på at få en bestyrelsespost. Når man har et job, hvor man har sin karriere og lægger 100 % af sin tid, synes jeg også, man skal prøve at vælge nogle ting, man er passioneret omkring. Det giver bare en ekstra dimension.

Jo, det kan gå ud over work-life-balancen. Men jeg bruger kun et par aftener om måneden og en dag engang imellem på at være i Grøds advisory board. Jeg ser det sådan, at nogle går til fodbold, og nogle godt kan lide at bygge virksomheder.

"Jeg gider ikke være et trofæ"

Laura Vilsbæk har skrevet bestyrelsesbogen 'Du behøver ikke hedde Jens og gå i jakkesæt'. Hun har bestyrelsesposter i Logitrans, Vestadministrationen, AART og Damgaard-Jensen. Hun er kandidat i virksomhedskommunikation fra Syddansk Universitet.

Min første bestyrelsespost var i en virksomhed i Ribe med 120 medarbejdere, som jeg fik, fordi virksomheden lagde et opslag ud på Women on Board, og én, jeg kendte, sendte opslaget videre til mig.

Min forudsætning for at være med er 100 % min erfaring med digital transformation. Jeg har et overblik over teknologier og deres modenhedsniveau, og jeg kan skabe ro og fx medvirke til at undgå det, jeg vil kalde ’forfængeligheds-digitalisering’ – at man kommer til at løbe efter noget, som ikke giver værdi.

De næste poster kom mere af sig selv. Én via et opslag på Jobindex. De to næste gennem netværket Bestyrelseskvinder og via LinkedIn.

Da jeg blev spurgt første gang, syntes jeg faktisk ikke, at bestyrelsesarbejde var interessant. Faktisk lød det lidt kedeligt, og det var sådan noget, min far altid lavede bag stakke af papir.

Men da jeg fik brudt nogle fordomme ned og fandt ud af, at bestyrelser arbejder med strategi og forretningsudvikling, så var det superspændende.

Bestyrelser er suverænt det sted, hvor jeg møder flest forskellige fagligheder, fx folk, der arbejder med lager, logistik, produktion, eksport og internationalisering. Det giver diskussionerne en helt anden flyvehøjde.

Jeg drømmer ikke om at komme ind i større virksomheders bestyrelser. Jeg elsker at sidde i det felt, hvor der er en eksekveringskraft, men ikke store bureaukratier og mange forskellige agendaer. Max 200-250 medarbejdere er superfedt.

Jeg har sagt nej til at gå ind i nogle bestyrelser, især hvis jeg var i tvivl om min rolle. Jeg gider ikke være et trofæ – noget med, at ’nu har vi en kvinde, noget digitalt og en ok alder’.

Jeg vil helt sikkert satse på bestyrelsesarbejde fremover, for det er så spændende.

"Private virksomheder kan have stor gavn af viden om det offentlige og omvendt"

Claus Juhl er bl.a. tidligere direktør i Finansministeriet og driver i dag konsulentfirmaet FORSKEL. Han sidder i bestyrelsen for GreenMobility, DataFair og Nordea Invest. Han er cand.scient.pol.

De første bestyrelsesposter fik jeg, da jeg var ansat i Finansministeriet og blev sat ind i statsselskaber som fx Eksportkreditfonden og SKI. Det var dengang en del af jobbet som embedsmand.

De næste poster kom, mens jeg var adm. direktør i Københavns Kommune. Nu har jeg tre poster. I delebilselskabet GreenMobility, i DataFair, som jeg var med til at starte, og i Nordea Invest.

For mig har bestyrelsesarbejde været en del af transformationen fra at være offentligt ansat til at arbejde i det private. Jeg har undervejs lært stadig mere om, hvordan forskellige markeder agerer.

Private virksomheder prioriterer reduktion af kompleksitet på en helt anden måde end den offentlige sektor, hvilket fx gør det muligt at udvikle it- systemer billigere og mere sikkert samt i det hele taget at implementere hurtigere. Omvendt kan mange, især store private virksomheder, have brug for indsigt i den offentlige efterspørgsel, den offentlige regulering og de offentlige beslutningsprocesser.

Jeg har haft gavn af, at embedsmænd før i tiden måtte sidde i bestyrelser. Det gør de så ikke i så høj grad længere, men her kunne den offentlige sektor måske godt løsne lidt op igen.

"Man skal have noget at byde ind med"

Anita Mac er lektor på Roskilde Universitet og bestyrelsesmedlem i HOFOR A/S. Hun har tidligere været medarbejdervalgt medlem af Roskilde Universitets bestyrelse. Hun er cand.techn.soc.

Jeg kom i HOFORs bestyrelse i 2019. Der var et jobopslag, og ligesom de tre andre menige medlemmer blev jeg anbefalet af et politisk parti.

Mine forudsætninger er, at jeg som lektor på RUC forsker i ledelse og organisation, særligt hvordan man gennemfører innovation i komplekse teknologiske, politiske og økonomiske processer.

Ansvaret kan godt virke meget stort, men det er jo et reguleret område, og der sidder jo også en økonomiforvaltning. Og jeg er ikke bange for, at  HOFOR går fallit.

Jeg gør mig meget umage med at sætte mig ind i, hvad det drejer sig om. Der er dog klart regulerede rammer og begrænsninger, så man skal ikke tro, at man har meget indflydelse.

Som de øvrige er jeg ikke 1:1 talerør for mit parti, men det ligger meget i baggrunden, at vi skal udfordre og komme med konstruktive forslag.

Jeg vil gerne have flere bestyrelsesposter, for jeg trives virkelig med det overordnede strategiske ledelsesniveau. Men det vil altid være vigtigt, at det er inden for et område, hvor jeg har noget at byde på.