Boreout og moralsk stress
Manglen på mening er den allervæsentligste stressfaktor for en spændingssøgende, siger Helle Hein.
”Det kan godt være, at du på papiret har komplekse opgaver, men der er forskellige barrierer og begrænsninger i dit arbejde, som gør, at du ikke kan få lov til at løse dem på en måde, som er meningsfuld for dig. Det kan være, at du skal følge en eller anden bestemt procedure. Det kan være, fordi du bliver afbrudt af møder hele tiden, eller fordi du sidder i storrumskontor. Det kan skyldes for korte deadlines. Alt muligt, der forhindrer dig i at gå på opdagelse og fordybe dig i dine opgaver og give dig en oplevelse af, at ’lige dér faldt brikkerne på plads.’”
Det skaber den stressform, Helle Hein kalder begrænsnings-boreout, og den er bestemt alvorlig nok, siger hun. Man kan faktisk kede sig til stress. Men der er en anden stressform, der er endnu mere alvorlig og meget overset.
Det æder nemlig i særligt høj grad de spændingssøgende op, hvis de føler, de er tvunget til at gå for meget på kompromis med det, de laver. Helle Hein kalder det moralsk stress.
”Du er overbevist om, at du ville kunne gøre en stor forskel, men det får du ikke lov til, fordi du har umulige vilkår at arbejde under af den ene eller den anden grund.”
Moralsk stress æder dig op, fordi du føler, du personligt har svigtet ’sagen’, siger Helle Hein.
”Derfor forsøger du at fortælle din leder, at du ikke kan stå inde for det, du bliver bedt om at lave. Men her lyder det klassiske svar: ’Det er et arbejdsvilkår.’ Dét svar skaber en afmægtighedsfølelse hos den spændingssøgende, der er så afgrundsdyb, at det kun forværrer stressen. Moralsk stress bliver i øvrigt ofte fulgt af depressioner.”
Når hjælpen gør ondt værre
Når de spændingssøgende oplever nævnte benspænd i jobbet, udvikler de fuldstændig de samme stresssymptomer, som de ligevægtsøgende gør. Derfor griber lederne ud efter det værktøj, de kender, når de skal hjælpe dem tilbage i jobbet igen, fortæller Helle Hein.
”I bedste mening bruger de trafiklysmodellen: ’Nu sørger jeg for, at du starter med de lette og ukomplekse opgaver.’ Det er et rigtig godt råd til en ligevægtssøgende. Men forestil dig, at man siger det til én, der er blevet stresset på grund af kedsomhed og for lidt udfordring. I virkeligheden skulle lederen sige: ’Nu får du nogle komplekse opgaver, og så fjerner vi nogle af de nemme og irriterende opgaver i en periode, så du kan få mening i arbejdet igen.’”
Er du spændingssøgende, gør det ondt værre at blive sendt til en stresscoach, der opfordrer dig til at trykke på pyt-knappen, siger Helle Hein.
”De bliver også dybt frustrerede, når de har været på mindfulnesskursus otte gange, og det ikke har hjulpet en dyt. For de spændingssøgende skyldes stressen meget ofte strukturelle, kulturelle og ledelsesmæssige forhold på arbejdspladsen, som den stressramte ikke selv kan løse – heller ikke med hjælp fra en psykolog eller en stresscoach. Det er kun arbejdspladsen og lederne, der kan løse det.”
’Det nytter ikke at behandle stressramte ens’
Ved de spændingssøgende selv, at deres stress typisk ikke handler om overload af opgaver?
”Nej, for ligevægtsparadigmet er så udtalt, at spændingssøgende typisk også vil være farvet af den måde at se stress på. Derfor ræsonnerer de også ofte: ’Måske skal jeg lave noget mindre og holde noget mere fri.’ Men i min forskning kan jeg se, at de bliver frustrerede over, at det ikke virker.”
Men kan de spændingssøgende ikke også blive stresset af for stor en arbejdsmængde?
”De har selvfølgelig også en grænse. Men når jeg taler om de her to stressformer, taler jeg om, hvad der står forrest i køen hos den enkelte. Jeg siger ikke, at de aldrig kan blive ramt af udbrændthed, men jeg siger bare, at de hyppigere bliver ramt af boreout og moralsk stress. Ligesom en ligevægtssøgende også kan blive ramt af moralsk stress – de bliver bare meget oftere ramt af udbrændthed.”
Det lyder indlysende, men det nytter simpelthen ikke at behandle alle medarbejdere ens – heller ikke når det gælder stress, siger Helle Hein.
”De ligevægtssøgende finder ekstremt meget mening i afsluttede opgaver. De bliver stressede af aldrig at være i mål. Mens de spændingssøgende trives med selve processen og bliver generet af hele tiden at blive kaldt hen til målstregen.”
Hvordan løser lederne den udfordring?
”Det er jo det, man får et tjenestetillæg for som leder. Man kan godt have nogle generelle målsætninger i virksomheden, men dem kan man så gøre mere individuelle, så de ligevægtssøgende fx bliver målt på noget mere kvantitativt, mens de spændingssøgende bliver målt på noget kvalitativt og abstrakt,” siger Helle Hein.
Hvad er du selv?
”Jeg er spændingssøgende. Men en vigtig pointe er, at jeg – ligesom en del andre spændingssøgende – har brug for at restituere i ligevægt, hvis jeg har været langt ude i spændingsfeltet og har været der længe. Så jeg har perioder, hvor jeg godt kan lide at løse opgaver, som jeg ikke synes er specielt meningsfulde, men hvor jeg kan sige: ’Nu nåede jeg sgu alt det, der står på to do-listen i dag.’ Men der går typisk ikke ret lang tid, før jeg sukker efter faglige udfordringer igen.”
