En del af noget større
Både Patrick Langkilde Andersen og Kirstina Degn understreger, at prøveformerne ikke er den eneste stressfaktor. De studerendes egne krav samt omverdenens forventninger spiller også et puds. De studerende jagter nemlig gode karakterer, fordi der er en indforstået præmis om, at det er vejen til at lande fede studiejobs samt sikre en god karriere i fremtiden.
”Inden jeg begyndte på uddannelsen, havde jeg allerede hørt om karakterræset på studiet, men jeg synes ikke, det fyldte så meget i starten af uddannelsen. Jo længere vi kom, desto mere fyldte det – nok også fordi folk begyndte at tænke på studiejobs og fremtidig karriere,” siger Patrick Langkilde Andersen.
Kristian Cedervall Lauta er prodekan for uddannelse på Juridisk Fakultet ved Københavns Universitet. Han påpeger, at der fra universitetets side er stor opmærksomhed på eksamensstress blandt de studerende. Derfor blev der sidste år nedsat et trivselsråd, som skal fokusere på ensomhed, studiestress, og hvordan man kan komme disse problemer til livs.
Han kan godt genkende, at karakterer fylder en del på studiet.
”Det er uden tvivl et stort problem med eksamensstress blandt de studerende. Karakterræset på jura er dog ganske naturligt, da mange arbejdsgivere rekrutterer på baggrund af karakterer og studiejobs. Hele branchen er desværre meget optaget af karakterer, og dét er uddannelsen så en afspejling af,” siger prodekanen.
Nye prøveformer
På Københavns Universitet er opfattelsen, at det kræver en større kulturændring samt italesættelse af problemstillingen, hvis man vil karakterræset til livs. Studienævnet på jura taler løbende om, hvordan dét kan ske, og her kan hjælp fra tidligere studerende være på sin plads.
”Det vil være rart at få åbnet for, at en jurastuderende ikke nødvendigvis behøver at få gode karakterer for at lande en fin karriere. Vi arbejder bl.a. på at få tidligere studerende med andet end 10- og 12-taller ud for at holde oplæg om deres karriere,” fortæller næstformand Kirstina Degn.
Noget, der bliver bakket fuldt op af prodekan Kristian Cedervall Lauta. Det gælder om fra de studerendes, undervisernes og de faglige organisationers side af at få skabt en jargon om, at karakterer ikke skal fylde alt på jurastudiet. Derudover er ledelsen også i gang med et større arbejde for at få bugt med problemstillingen. Det handler bl.a. om at vise studerendes kvalifikationer på nye måder.
”Vi har en dialog med arbejdsgiverne i branchen om en bredere forståelse af talent, og at nogle studerende først skinner igennem relativt sent på uddannelsen, hvorfor de slæber rundt på lavere karakterer fra de første par semestre. Derudover tænker vi, at det er på sin plads at tænke bredere for at vise de studerendes dygtighed – det kan fx være i form af personlige interesser, foreningsarbejde, frivilligt arbejde, flid, ydmyghed og andre menneskelige kompetencer,” lyder det fra Kristian Cedervall Lauta.
Sammen med faglederne drøfter studienævnet, om man skal indføre anderledes eksamensformer i nogle fag. Studienævnet ønsker ikke decideret at afskaffe fire-timers-prøverne, men håber på mere varierende former, som forhåbentlig også kan løfte de studerendes kompetencer. Der forventes en afslutning på dén revision inden for et år.
Prodekan Kristian Cedervall Lauta er ikke afvisende over for idéen.
”Personligt kunne jeg godt tænke mig lidt mere variation i eksamensformerne, men det er studienævnet, som vælger den bedst egnede prøvemetode for at teste de studerende til de bestemte læringsmål. Fra ledelsens side er vi meget lydhøre for nye, kvalificerede måder at teste de studerende på, hvis det kan holdes inden for vores budget,” siger han.
