Djøf: Støjberg-dom kalder på debat om forhold mellem politikere og embedsværk

Mathæus 7.3. om splinten i broderens øje og bjælken i eget øje rinder en i hu, når man læser artiklen ??

Helt enig med Kim. DJØF skal passe MEGET på her, hvis de prøver at forsvare embedsmænd og embedskvinder, som helt tydeligt opfører sig mere som sleske sælgere, bankrådgivere fra 90'erne, end som befolkningens og landets tjenere.

Embedsstandens troværdighed har været i frit fald længe, og de sidste to sager viser, at alle, der er forfremmet i det nuværende system, har mistet deres moralske kompas. De er enten inkompetente eller bevidst svigefulde - vælg selv hvad der er værst. De dækker sig bag juristeri. De nægter at tage ansvar. De stemmer ikke engang med fødderne. De overadministrerer, opfinder uvæsentlige opgaver for at bevare egen relevans, er skrankepaver og viser ofte en tendens til at være magtbegærlige og med politiske og egoistiske bagtanker.

Der er faktisk meget lidt pænt at sige om dagens embedsstand. Og sådan vil det fortsætte, hvis ikke de tavse begynder at sige fra og hvis befolkningen oplever at fagforeningerne dækker over fejl, betændt moral og magtmisbrug.

Hvis man ikke kan sige noget af oplagte juridiske grunde, kan man i det mindste tie stille. Så siger man ikke noget forkert.

Det er fint at få en god debat om dilemmaet mellem at være loyal over for sin chef (hvilket typisk er karrierefremmende) og at gøre det rigtige/fornuftige/lovlige (hvilket ofte ikke er karrierefremmende, når politikeren/chefen føler sig modsagt/ikke kan få det, pågældende gerne vil). Det dilemma kommer vi aldrig ud af - uanset hvor gerne vi ville. Og hvad man vælger som embedsmand at lægge mest vægt på, er helt individuelt - og nogle gange er man heldig, når man som embedsmand er 'føjelig' - ingen opdager problemet. Andre gange er man ikke heldig - og det var de ikke i denne sag.

Meget vigtig diskussion.

Da jeg modsat det implicitte i artiklen mener embedsmandsstanden har været på en systematisk glidebane lige siden Tamilsagen, - fra 1987.

I misforstået loyalitet med den til enhver tid sidende minister (og senest statsminister!) har embedsmænd "vredet" afgørelser for langt - i ønsket politisk retning - på bekostning af den (neutrale) faglige vurdering, som altid må være et ideal for enhver embedsmand.

Barbarisk "Barbara sprogbrug i SMSer" burde ikke kunne forekomme i centraladministrationen og slet ikke blandt topembedsmænd pga. signalværdien. Det er en skandale, men godt det er kommet til offentlighedens kendskab. Barbara Bertelsen burde ALENE på det grundlag kunne fyres, da hun forpester luften for de ansatte i hele centraladministrationen.

DESUDEN har diverse myndigheder i de seneste årtier medvirket arkitivt til gennemførelsen af ulovlige og/eller yderst tvivlsomme politikse beslutninger.

Minksagen er toppen med grundlovsstridig gennemførelse, men vi har desværre set lignende på udlændingeområdet, skatteområdet og inden for kommunalområdet, hvor budgetrammer overopfyldes og der skæres i hjælpen til de sværest stillede på grænsen eller ofte "over grænsen" af det enten lovlige eller rimelige (set med øjne fra før århundredeskiftet i et dengang væsentligt fattigere land).

Der er behov for et nyt kodes med hurtig og effektiv opfølgning, såfremt reglerne ikke håndhæves af embedsværket.

Måske skulle der oprettes en permanent uafhængig enhed til at føre tilsyn med praksis i embedsværket med årlig afrapportering til Folketinget?

Jeg er meget enig i denne bemærkning. Jeg tror Henning Thiesen og andre i Djøf skal prøve at lægge regler for god skik og anden regulering til side, og så se, hvad der reelt sker i centraladministrationen. Jo, "Danske embedsmænd har stærke ambitioner om at løse opgaverne ordentligt, lovligt, sagligt og på et højt fagligt niveau", men de har også et dybfølt ønske om at servicere politikerne og ad den vej opnå gode karrieremuligheder. Der skal ikke være for meget uro omkring en embedsmand før det bliver svært at avancere. En embedsmand der ikke går med helt ind i gråzonerne og måske endda længere end det får det svært. Det er ikke bestemt af den enkelte embedsmands moralske habitus, men af den stærke kontekst og kultur, embedsmanden er en del af. Mange embedsmænd fremsår meget skidt i både mink- og Støjberg-sagen. Min tese er, at det var situationen, konteksten, der var afgørende for deres dårlige (min vurdering) embedsvaretagelse, og ikke deres personlighed. Dermed siger jeg også, at en meget stor andel af embedsstanden vil have ageret på samme vis, hvis de havde mødt samme situation. Når det går op ad bakke, så er de 7 embedsmandsdyder de første, der bliver kastet over bord.