Ferielovsændringen har bl.a. været kompliceret for nogle af de Djøf-medlemmer, der ikke har kunnet afvikle ret meget ferie, siden pandemien ramte Danmark. Og ja, corona har – også i år – sat sit præg på, hvad Djøfbladets læsere har klikket på. I januar samlede vi fx 12 råd til, hvordan man får skabt gode vaner, når man arbejder derhjemme – en artikel, som omikron-varianten har gjort helt aktuel igen.