Efter 2020

Corona-lyspunkt: Vi har taget digitale kvantespring på hjemmekontoret

11-02-2021
6 min.
Jacob Bøtter er foredragsholder, forfatter og iværksætter. Han arbejder med at få virksomheder til at gribe digitale muligheder og har rådgivet to danske statsministre og over 100 danske virksomheder. Foto: Privat

Ifølge Djøfbladets læsere har pandemien åbnet nye muligheder på arbejdet, ikke mindst digitalt. Dette gennembrud har iværksætter Jacob Bøtter drømt om i årevis. Vi har talt med ham om, hvad der venter efter krisen.

For nylig bad vi jer læsere om at dele jeres erfaringer med arbejdslivet under corona. Som led i projektet Efter2020 spurgte vi jer, hvilke udfordringer I har oplevet, og hvordan I gerne vil arbejde, når I engang ikke længere er hæmmet af coronarestriktioner på jobbet.

Svarene har vi vist til Jacob Bøtter. Han er digital iværksætter og forfatter til flere bøger om bl.a. ledelse – og 4. marts deltager han i et Djøf-arrangement om, hvad vi skal lære af corona-tiden. I bunden af denne artikel kan du være med til at påvirke, hvad Jacob Bøtter og forfatter Christian Bason skal diskutere ved arrangementet.

Da Jacob Bøtter ser de input, der er kommet fra læserne, bider han mærke i deres optimisme. 

”Jeg er overrasket over, hvor positive de fleste af kommentarerne er. Mange kan se mulighederne i den situation, vi står i.”

I flere år har Jacob Bøtter talt for en større digitalisering af arbejdslivet. Han mener, det vil sætte individerne fri og samtidig skabe mere effektive processer ude i virksomhederne. Nu har nedlukningen af Danmark skabt det kolossale digitale eksperiment, som han har drømt om. Med mere hjemmearbejde samt onlinemøder og andre digitale løsninger.

Du ville aldrig sætte en jazzmusiker ind i et åbent kontorlandskab og forvente, at personen bare forsvandt ind i musikken. Det kan ikke lade sig gøre

Jacob Bøtter
Ingen jazz på storrumskontoret

Jacob Bøtter er imponeret over, hvor hurtigt det gik for de fleste arbejdspladser med at omstille sig til en digital hverdag væk fra de fysiske kontorer. Den dag Mette Frederiksen lukkede landet ned, var han nemlig nervøs over, om det overhovedet kunne lade sig gøre. Inden nedlukningen arbejdede han med flere organisationer og virksomheder som var ’lidt afvisende’ over for mulighederne i ny teknologi.

”De gik fra at sige: ’Vi kommer sgu nok aldrig rigtig til at holde videomøder’ – eller have den der: ’Høhø, skal du have en hjemmearbejdsdag?’ – til rent faktisk at omfavne begge dele af nødvendighed.”

Jacob Bøtter ser muligheden for at fordybe sig på hjemmekontoret som én af de vigtigste pointer, vi har lært af nedlukningerne. Særligt storrumskontorer opfatter han som direkte dræbende for kreativitet og fordybning.

”Du ville aldrig sætte en jazzmusiker ind i et åbent kontorlandskab og forvente, at personen bare forsvandt ind i musikken. Det kan ikke lade sig gøre.”

Han tror, at de fleste arbejdspladser vil finde en fornuftig fordeling mellem hjemmearbejde og fysisk fremmøde på kontoret, når vi engang vender tilbage til normalen igen. På den måde vil en masse sød djøf-musik opstå ude på hjemmekontorerne. Behovet for hjemmearbejde vil variere, alt efter hvem du er, og hvilke opgaver du har. Han skyder på, at mange ender derhjemme enten to eller tre dage om ugen.

Hjemmearbejdet giver ro til opgaverne, men koster på sparring og dermed de gode ideer og motivation. Kortere møder frigiver tid, men koster på den gode ping pong, der ellers skaber nye løsninger og energi

Josefine Kruse, kommentar på djoefbladet.dk/efter2020
Behov for bevægelse

Samtidig peger Jacob Bøtter på, hvor vigtigt det er, at vi ikke bliver fuldstændigt opslugt af at arbejde foran skærmen derhjemme. Det er også vigtigt, at vi får bevæget os – hvilket egentlig også gælder, når vi engang kommer fysisk tilbage på arbejdspladserne.

Selv løber han cirka en gang om dagen og går også to-tre ture.

Han mener, at man med fordel kan have onlinemøder og telefonsamtaler, hvor man ikke behøver at sidde ved computeren. Hans kone, der arbejder i staten, sidder altid foran skærmen, når hun er til onlinemøde.

”De behandler ofte et eller andet, der kræver, at de kigger på en skærm. Det udelukker gruppen fra at kunne bevæge sig – modsat lige nu, hvor jeg går en tur. Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skulle overleve, hvis jeg bare skulle sidde og kigge ind i en skærm hele tiden.”

Faktisk tror han, at visse former for digital formidling fungerer dårligere, når den ikke foregår i et fysisk rum. Under corona har han fx holdt flere digitale foredrag. Her har han observeret, hvordan deltagernes ansigter simpelthen zoomer ud og bliver uengagerede, når han viser dem PowerPoint-slides – så det har han droppet helt. Måske er det digitale i det digitale alligevel for meget for os mennesker.

Der findes altså organisationer i Danmark, som har holdt foden på bremsen i et år. De skal turde at løfte foden snart

Jacob Bøtter
Mangel på modige beslutninger

Noget af det, der har overrasket ham negativt, er manglen på mod til at træffe større beslutninger under coronakrisen. I sit arbejde som digital konsulent har han fulgt flere ledergrupper rundt omkring i Danmark. I første fase af nedlukningen oplevede han, at mange var bange for, at produktiviteten blandt medarbejderne helt ville forsvinde, når de blev sendt på hjemmearbejde. Det skete ikke, og flere steder steg produktiviteten faktisk. Jacob Bøtter mener, at ledelserne på det tidspunkt burde have vovet sig ud i mere forretningsudvikling, produktudvikling og andre kreative processer, der ikke lige handler om den daglige drift.

”Det har man ikke turdet. Det så jeg som et samstemmende billede fra de ledergrupper, jeg følger som konsulent. Der findes altså organisationer i Danmark, som har holdt foden på bremsen i et år ift. forretningsudvikling og andre modige beslutninger. De skal turde at løfte foden snart.”

Snart er vi alle programmører

Når vi engang vender tilbage til et normalt arbejdsliv, som ikke er dikteret af corona-pandemien, mener Jacob Bøtter, at vi skal omfavne endnu flere digitale løsninger. Fx kan langt flere arbejdsprocesser automatiseres. Ifølge ham ligger der allerede mange løsninger klar, som bare venter på, at vi tager dem i brug.

”Der er processer, som kan køre mere automatisk. Det vil frigive tid til, at vi som mennesker bruger vores energi der, hvor vi rent faktisk fordyber os, eller er i samtale med andre mennesker.”

Som eksempel nævner han de mange muligheder for at analysere store mængder data, som teknologien kan hjælpe os med at finde svar i og få overblik over.



Desuden tror han, at flere medarbejdere, der ikke lige sidder i it-afdelingen, vil begynde at programmere. Det kan fx være den offentligt ansatte, der selv laver en app, som gør det lettere for borgerne at få den service, de behøver. Jacob Bøtter har i flere år håbet på, at dette ville ske.

Nu ser han den nye ’no-code’-trend fra USA, som noget, der måske kan få udviklingen på gled. Med no-coding kan du nemlig programmere helt uden at kende til indviklede computersprog. Konceptet går ud på at bygge programmer op gennem forskellige grafiske elementer og kan minde lidt om at bruge et Excel-ark.

”Mit gæt er, at vi er måneder fra at no-code-flodbølgen rammer os,” siger Jacob Bøtter, der snart udgiver med en bog om emnet.

Vi skal beholde gevinsten i effektiviteten ved nogle virtuelle møder, hvor den fysiske tilstedeværelse faktisk ikke bidrager eller er relevant! Et virtuelt møde kan godt være et aktivt tilvalg frem for en nødvendighed

Rikke Poulsen, kommentar på djoefbladet.dk/efter2020
Flere fremmede med til møderne

Desuden mener han, at vores større rutine med onlinemøder vil medføre, at vi kommer til at invitere folk inden for, som ikke nødvendigvis er en del af vores organisation. Det kan fx være, at en mellemleder i en styrelse begynder at erfaringsudveksle med ledere i lignende styrelser om, hvordan de laver deres budgetter. Vores tilvænning til onlinemøder vil også kunne nedbryde geografiske grænser: Måske bliver vi mere tilbøjelige til at invitere en ekspert med til et møde, selv om vedkommende sidder på den anden side af kloden.

Men selv for en digital frontløber som Jacob Bøtter har teknologien dog sine grænser.

”Isolationen under nedlukningerne har givet os en erkendelse af, at vi har et meget stort behov for andre mennesker og for at blive set. For at møde andre mennesker ude i virkeligheden og smile og grine med dem. Det lyder sindssygt banalt, men der ligger en ret vigtig pointe i, at det digitale rum ikke kan alt.” 

Kommentér
23
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.