Undersøgelse: Narcissister bliver hurtigere ledere

Ifølge et nyt italiensk studie bliver personer med narcissistiske træk hurtigere chefer, skriver videnskab.dk.

I studiet blev 172 administrerende direktører testet for narcissistiske personlighedstræk som fx overdreven følelse af fortræffelighed, et stærkt ønske om magt og en tendens til at manipulere.

Forskerne bag undersøgelse fandt en stærk sammenhæng mellem narcissistiske træk og sandsynligheden for at hurtigere at opnå en topstilling.

Men er man en dum skid, hvis man har narcissistiske træk? Nej, ikke nødvendigvis. Mange af os har nogle af trækkene, og faktisk behøver det ikke at være negativt – bare det ikke kammer over. For gør det det, er det tale om en egentlig personlighedsforstyrrelse, og så skal vi for alt i verden sørge for, at vedkommende ikke bliver vores chef.

Sådan siger Carsten René Jørgensen, professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. Han forsker bl.a. i narcissistiske personlighedsforstyrrelser.

”Kriterierne for personlighedsforstyrrelser er nogle, vi alle sammen i mere eller mindre grad kan finde hos os selv. Det er først, når der er for mange af dem, og når de er for stærke og dominerer éns adfærd, at vi kan sige, at der er tale om en personlighedsforstyrrelse.”

At være usympatisk er ikke en sygdom

Carsten René Jørgensen er faktisk ikke meget for overhovedet at tale om narcissistiske træk, fordi narcissisme er forbundet med noget negativt – men det behøver det som nævnt ikke at være.

”Der er nogle, som synes, de har en ubehagelig chef og kalder ham eller hende for enten narcissistisk forstyrret eller psykopat. Men set fra min stol er det jo psykiatriske diagnoser, så vi skal passe på med de her begreber.”

Handlekraft er jo fx typisk en klar styrke hos en leder, men der skal være en balance i tingene, siger Carsten René Jørgensen.

”Så en leder skal samtidig være i stand til at stoppe op og klappe hesten. Det er også godt at have en leder, der har ambitioner. Bare det ikke kammer over, og lederens selvopfattelse bliver grandios og mister forankring i den faktiske virkelighed. Det er også vigtigt, at lederen kan motivere folk, men uden de føler sig udnyttet – man skal kunne afbalancere med empati.”

Holder ikke ret længe som ledere

Men selvfølgelig er der efter alt at dømme chefer, der er kommet helt til top, som ville kunne få stillet en psykiatrisk diagnose. Det er bare ikke ret mange, siger Carsten René Jørgensen. Men det er fint at være opmærksomme på dem.

”For de skal simpelthen ikke være ledere,” som han siger.

Hvordan spotter man dem?

”Det kan være på den manglende empati og skamløsheden. De er typisk meget selvcentrerede og arrogante og nedgør andre. Der skal heller ikke meget til, før de reagerer aggressivt og går verbalt til angreb på personer, der forholder sig kritisk til dem. De er afhængige af hele tiden at blive klappet på skulderen. Og når de narcissistisk forstyrrede kommer i en ledelsesposition, omgiver de sig med rygklappere, for de kan ikke have, at nogen siger dem imod.”

Men de holder sjældent længe i en lederstilling, siger Carsten René Jørgensen.

”Det kan godt være, at de på kort sigt kan forføre deres omgivelser. Det kan godt være, at de kan være meget overbevisende i en ansøgning og til en samtale. Og det kan også godt være, at de kan skabe resultater på den korte bane.”

Men så begynder der at tegne sig et mønster, fortæller Carsten René Jørgensen.

”Resultaterne bliver dårligere og dårligere, det samme gælder relationerne, privatlivet ligger i ruiner, og historikken viser den ene fyring efter den anden. Der går ikke lang tid, før omverdenen kan kigge gennem den her forførende facade.”

Det bunder ofte i lavt selvværd

Det er ikke til at sige, om flere af direktørerne fra den italienske undersøgelse er decideret personlighedsforstyrrede, men Lars Lundmann tvivler. Han er psykolog, ph.d., rekrutteringsrådgiver og forfatter til bogen ’Hvem er jeg? Narcissisme og personlighed i det senmoderne samfund'.

I bogen definerer han narcissisme som en søgen efter anerkendelse og bekræftelse. Han peger på, at narcissisme ofte bunder i et lavt selvværd.

”Og en strategi til at få et bedre selvværd er forsøget på at blive bedre end andre. Det harmoner fint med, at man forfølger ledelsesvejen. Men det løser bare sjældent problemet med det lave selvværd. Derfor går man efter den næste position og begynder at træde på dem, der er under én – for det er en måde at føle sig grandios, samtidig med at man fedter for dem, der er over én. Altså en usympatisk tendens.”

Men hvorfor kan man overhovedet bliver udnævnt som chef, hvis man er usympatisk?

”Det er jo netop, fordi de er flinke, anerkendende og rare, når de kigger opad, for det er jo dem over dem, der står for udnævnelser. At de så skubber til dem længere nede, kan oppefra blive oplevet som positivt – som handlekraft og modet til at skære igennem, for de ser jo samtidig den her rare person.”

Vil det sige, at man alt andet lige risikerer at få flere og flere narcissistiske træk, når man bevæger sig op i graderne?

”Det er i hvert fald en risiko, hvis selvværdet er lavt, og omstændighederne og kulturen er til det. Du kan jo have en frygtkultur i en virksomhed, hvor en chef indgyder frygt hos medarbejderne, og der ikke nogen der tør sige noget. De svarer måske endda ’meget tilfreds’ i APV’erne, fordi de ellers er bange for, at chefen vil finde ud af, hvem det var der svarede negativt.”

Er der narcissisme på danske ledelsesgange?

Der er givetvis usympatiske chefer i Danmark også, men både Lars Lundmann og Carsten René Jørgensen understreger, at det er ganske få, der er egentligt personlighedsforstyrrede.

Men tilbage til den italienske undersøgelse. Ville resultatet være det samme, hvis den blev gennemført i Danmark? Ville den også vise, at mennesker med narcissistiske træk kommer hurtigere frem?

”Det er jo rent gætteri, men ja, det vil jeg tro. Vi skal bare lade være med at kalde dem narcissister. De kan godt være, at vi synes, de er usympatiske, men vi skal ikke kalde dem syge, hvis de ikke er det,” siger Carsten René Jørgensen.

For igen understreger han, at de egentlig forstyrrede sjældent kommer højt op i systemerne, og hvis de gør, falder de ud igen.

”Jeg synes, det vil være upassende at skrive, at det er narcissister, der kommer til top i erhvervslivet, for det passer simpelthen ikke. I hvert fald for langt de fleste af dem. Jeg kunne da godt komme med bud på nogle i Danmark, der er kommet til tops. Men det ville jo ikke være passende at offentliggøre det.”

Carsten René Jørgensen siger dog, at han har svært ved at forestille sig en Silvio Berlusconi eller en Donald Trump komme til magten i Danmark.

”De har nogle meget karakteristiske narcissistiske træk. De krænker andre, er primært optaget af egne behov og har grandiose forestillinger om sig selv. Men de har samtidig opnået en masse, og i den forstand har de et højt funktionsniveau, hvilket taler imod, at de skulle være egentligt forstyrrede. Men da jeg ikke har talt med dem, kan jeg ikke vurdere, hvor tæt de eventuelt er på at være forstyrrede.”