"Topledere er ikke så kloge, som vi måske havde troet"

Topledere klarer sig bedre end gennemsnittet, når man tester deres fysiske og kognitive evner. Men for hver mand, der bliver topchef i en stor virksomhed, kan man finde mere end 100 mænd i lavere placerede chefstillinger, som faktisk scorer højere, når det gælder træk, som vi typisk forbinder med ledere. Uden at nogen af dem selv bliver topledere, skriver forskning.no.

Det viser forskning, som professor Samuli Knuepfer fra Handelshøyskolen BI i Oslo står bag sammen med forskerkolleger. De har fulgt mere en million svenske mænd, fra de var på session og siden på deres vej ud i arbejdslivet. Efterfølgende har de gransket dem, der er endt med en toplederpost.

Forskerne fandt, at det gav rigtig god mening at følge netop værnepligtige, fordi de som 18-årige gennemgik tests og målinger, hvor de både blev undersøgt fysisk og mentalt. Og altså dermed også blev målt på kognitive færdigheder.

Og det viste sig, at det ikke var dem, der dengang lå helt i front med kognitive evner, som siden fik toplederstillingerne.

Kognitive evner er ellers noget, vi normalt forbinder med ledere. Altså sådan noget som evnen til planlægning, evnen til indlæring, problemløsning og abstrakt tænkning.

”Topledere er ikke så kloge, som vi måske havde troet”

De, der bliver topledere, ligger ganske vist et godt stykke over gennemsnittet, når det gælder kognitive evner, fortæller Samuli Knuepfer til forskning.no. De er blandt de 17% af den svenske befolkning, der har de bedste kognitive evner. Men de er på ingen måde usædvanlige, i forhold til hvad vi typisk forbinder med at være ’klog’.

”Topledere er ikke så kloge, som vi måske havde troet. De svenske topledere, vi studerede, tilhører ikke nogen form for ’kognitiv elite’. Hvis vi sammenligner dem med den del af befolkningen, der har særligt gode kognitive evner, er det ikke toplederne, der skiller sig ud som de klogeste,” siger han.

Læger ligger fx gennemsnitligt højere på kognitive evner, end topchefer gør. Til gengæld scorer topchefer højere på sociale færdigheder.

Og noget tyder da også på, at det er en kombination af flere ting, der kendetegner toplederne.

Ifølge studiet viste sig nemlig, at toplederne er blandt de fem procent i befolkningen, der samlet set scorer højest, når det gælder kombinationen af kognitive evner, ikke-kognitive evner (fx evnen til at være social og tage initiativ) og – af en eller anden grund – deres fysiske højde. Som Djøfbladet tidligere har skrevet, ligger mandlige topchefers højde nemlig over gennemsnittet.

Måske orker de klogeste ikke topledelse

Men hvorfor er det ikke de ’klogeste’, der løber med toplederposterne?

Ifølge forskning.no vurderer Samuli Knuepfer og hans forskerkolleger, at det kan skyldes, at en stor del af de ’klogeste’ ikke selv ønsker det. På trods af god løn – ifølge Knuepfer og kollegernes undersøgelse tjener toplederne 12 gange mere end gennemsnittet – vurderer de allerklogeste måske, at arbejdspres og usikkerhed i jobbet ikke er pengene værd, siger han.

Hvordan det ser ud med kvindelige topchefers kognitive evner, og hvad der i øvrigt kendetegner dem, siger forskernes resultater af gode grunde ikke noget om, da det er værnepligtige mænd, de har fulgt.