Unge siger op på grund af chefen: Det er der (mindst) tre grunde til

Hvis chefen ikke tager sine unge medarbejdere seriøst, er der en risiko for, at de simpelthen siger op og finder sig et andet job. 

Utilfredshed med chefen er nemlig den hyppigste årsag til, at unge skifter job. Blandt de 18-34-årige har hver sjette prøvet at sige op på grund af chefen. Det viser en ny undersøgelse fra konsulenthuset Ballisager.

Hele 40% af de unge, som har sagt jobbet op på grund af chefen, gjorde det, fordi de oplevede, at chefen forskelsbehandlede medarbejdere. 38% af dem skiftede job, fordi de ikke følte, at chefen tog deres synspunkter seriøst, og 35% svarer, at chefen ikke havde selvindsigt.

At de unge medarbejdere så ofte føler sig dårligt behandlet af chefen, kan hænge sammen med, at erfaringer er en vigtig valuta på arbejdspladsen, mener Morten Ballisager, direktør i konsulenthuset Ballisager.

”Der er nok en form for erfaringsdogme ude i virksomhederne, som handler om, at erfaring anses som betydningsfuldt, og at det er vigtigt, at du kan referere til erfaringer,” siger Morten Ballisager.
De unge medarbejdere bliver derfor af og til overset, fordi de ikke har stor erfaring i karrieren.

”Hvis man ikke har den erfaring og netop ikke bliver taget alvorligt, så kan jeg godt forstå, at det ikke føles fedt,” siger Morten Ballisager.

Behov for støtte og anerkendelse

At flere unge forlader deres job, fordi de er utilfredse med chefen, kan også skyldes et behov for social støtte og anerkendelse. Det mener lektor i ungdomsforskning Mette Lykke Nielsen fra Aalborg Universitet.

”Det, som virkelig betyder noget for mange unge, er at få social støtte, anerkendelse og feedback af deres chef. Det er særlig vigtigt, hvis man er ny på en arbejdsplads eller er i gang med at etablere sig på arbejdsmarkedet,” siger Mette Lykke Nielsen.

Når du er i et studiejob eller i begyndelsen af arbejdslivet efter endt uddannelse, er det helt afgørende for trivslen, at du modtager en ordentlig feedback og bliver taget alvorligt i dit arbejde, siger Mette Lykke Nielsen.

Det er chefens opgave at give de unge den støtte, de skal have, så de føler sig anerkendt i deres arbejde og ikke bliver usikre på sig selv, understreger hun.

”Mange af de unge, vi interviewer, har et behov for, at deres opgaver bliver klart defineret, så de ved, hvilke forventninger de skal leve op til. Og mange lægger vægt på at få konstruktiv feedback på deres arbejde. Mange – og især dem, der er ansat i midlertidige stillinger – kan opleve, at de er på prøve og derfor under konstant evaluering. Derfor bliver det vigtigt for dem at præstere, og at deres præstationer bliver synlige.”

Retfærdighedssans eller naivitet?

De 18-34-årige er den aldersgruppe, der oftest føler, at det er et problem, at chefen gør forskel på de ansatte. At det er sådan, kan man se fra to sider, mener Morten Ballisager.

På den ene side er det en realitet, at nogle chefer begunstiger deres ’darlings’ – altså personer, som de lytter mest til, fx fordi de i virkeligheden bekræfter lederens synspunkter. På den anden side er der nogle stillinger, hvor man som medarbejder arbejder tættere sammen med chefen, fordi arbejdsopgaverne forudsætter det.

”De unge kan stå og være lidt naive, hvis de tænker, at det er urimeligt, at chefen laver forskelsbehandling på medarbejdere. Det kan være en fair kritik, men det kan også være naivt,” siger Morten Ballisager.

Han peger på, at tallene fra undersøgelsen desuden kan indikere, at ældre har en bedre forståelse af, at chefen har nogle forskellige relationer.

”Jeg tror i virkeligheden, at man som chef skal have et godt demokratisk sindelag – så man faktisk synes, at enhver kompetence og holdning er lige meget værd,” siger han.

Han mener, at virksomhederne skal passe på ikke at overse værdien i at inddrage de unge – de er nemlig mindre bundet af vaner og traditioner, og manglende erfaringer kan nogen gange være lig med innovation og nytænkning. 

De unge er sultne efter at blive dygtigere

En anden tendens, undersøgelsen fra Ballisager viser, er, at unge har en stor lyst efter at dygtiggøre sig.

”Vi har nogle unge, der er på vej ind på arbejdsmarkedet, som er lærings- og udviklingssultne som aldrig før,” mener Morten Ballisager.

Ifølge undersøgelsen ønsker 32% af de unge i aldersgruppen 18-34 år at få mulighed for at blive dygtigere i jobbet, mens det kun gælder 12% af personer over 50 år.

Morten Ballisager mener, at de unge fokuserer mere og mere på at få job i virksomheder, der tager deres udvikling alvorligt, og hos ledere, som er i stand til at udvikle dem. Og i år er tallet særligt højt.

Omvendt overrasker det ham, at kun 8% af de unge ønsker, at virksomheden, de arbejder hos, udretter noget meningsfuldt for samfundet. 

”Jeg er en smule overrasket over, at de unge ikke er mere purpose-drevne. Efter sidste folketingsvalg snakker vi meget mere om samfundsansvar. Men når vi spørger, om de vil gå på kompromis med eksempelvis løn, så er det et nej,” siger han.