Derfor skal du ikke sige "inflation", når du forhandler løn

Hvis du går og overvejer, hvordan du kan få løftet din løn, er du langtfra alene. I øjeblikket får Djøf usædvanligt mange henvendelser om løn og lønforhandling, og antallet er steget med 23% sammenlignet med samme periode sidste år.

René Óli Rasmussen, chefkonsulent i Djøf, er ikke i tvivl om hvorfor. Djøf-arbejdsmarkedet er gunstigere end længe. Headhunterne har travlt, så mange djøfere benytter efterspørgslen efter deres kompetencer som anledning til enten at skifte job eller forhandle sig til en højere løn.

Men medlemmernes fokus på en højere løn skyldes i høj grad også den hastigt stigende inflation, oplever René Óli Rasmussen. Fra april sidste år til april i år var inflationen på 6,7%. Og når medlemmerne på et ’sultent’ arbejdsmarked oplever, at deres løn bliver mindre og mindre værd på grund af inflationen, reagerer de.

”De ser et oplagt momentum for at forhandle løn. Og mange griber direkte til argumentet ’høj inflation’, når de går til chefen. Men det er altså ikke det bedste argument, når du vil bede om mere i løn. Faktisk kan det i nogle tilfælde være et rigtig dårligt argument at lægge ud med,” siger han.

Han forklarer det med, at arbejdsgiverne jo bare kan bruge det samme argument som modsvar – altså at deres penge også er blevet mindre værd, og at det er et vilkår, der gælder for alle.

”Så ved at bruge inflation som løftestang risikerer man, at arbejdsgiver ’stjæler’ og bruger det som modargument,” siger René Óli Rasmussen.

”Det er lidt ligesom, når man går til en lønforhandling og siger: ’Jens får 54.000 kroner om måneden, hvorfor får jeg ikke det?' Så vil chefen pege på alle de gode ting, Jens gør, i stedet for at snakke om, hvad du gør. Og så er der en stor sandsynlighed for, at din argumentation taber luft.”

Sådan gør du

Det skal dog på ingen måde afholde dig fra at tage en lønforhandling, siger René Óli Rasmussen. Du skal bare gribe den an på en anden måde. Du skal ganske enkelt gøre, som du normalt ville gøre. Og det kræver forberedelse.

”Du skal undersøge din markedsværdi og præsentere et udspil baseret på data, i forhold til hvad din løn bør være. Derefter kan du komme med eksempler på dine succeser, på hvilke komplekse arbejdsopgaver du har fået og har løst siden din seneste lønforhandling, og på, hvorfor du er en god medarbejder.”

Til sidst kan du så godt vælge at bringe inflationen ind forhandlingen som argument for, at lønstigningen skal være højere end normalt. Det kan bare ikke stå alene, siger René Óli Rasmussen.

”Det skal først være, når du har fremført tre-fire af dine stærkeste argumenter for, hvorfor du skal have en lønstigning. Og helst ikke flere argumenter, for så giver du bare chefen anledning til at angribe de svageste og flytte fokus fra alt det, der er gået rigtig godt.”

Du må dog ikke forvente, at din løn får et stort nøk opad – heller ikke selv om der er rift om djøfernes kompetencer mange steder.

”Hvis vi skal være realistiske, er det nok svært at hente både en reallønssikring og en reallønsfremgang lige nu – netop fordi inflationen er så høj.”

Et fif

Men René Óli Rasmussen har et lille trick, der måske kan få din chef til at give mere, end hun eller han egentlig var indstillet på. Nøgleordet er stilhed.

”Hvis du tilkendegiver, at du ikke synes, din chefs lønudspil er tilfredsstillende, og herefter tier stille, kan stilheden være så akavet, at din chef føler, at stilheden skal brydes. Og måske bryder hun eller han den ved at anerkende nogle af dine argumenter og tilbyde dig en højere løn.”

Men hvis du er meget sulten efter en markant lønstigning, er det nok ikke din nuværende chef, du skal forhandle med, forklarer René Óli Rasmussen.

”Det er typisk ved et jobskifte, du kan få en 10-15% stigning – det kan du kun sjældent få ved en lønforhandling i dit nuværende job.”