Gråzonejura
18.5.2022
af
Tine Santesson
Foto: Andrey Popov/Shutterstock
Snubler du ned ad trappen, eller spænder en ledning ben for dig, er det arbejdsgivers forsikring, der betaler – hvis det altså sker på din arbejdsplads. Men kommer du til skade, når du arbejder hjemme, er det langt mere tåget, hvem der egentlig har ansvaret.
En kvinde skulle op ad to trappetrin for at komme fra sin hjemmearbejdsplads til toilettet. Hun fik ikke ordentligt fat i gelænderet og faldt derfor bagover. Det fik hun anerkendt som en arbejdsskade.
En mand, der også arbejdede hjemme, gik ud i sin gård efter at have diskuteret et komplekst problem med en kollega på et virtuelt møde. Han havde brug for lige at tænke det igennem. Da han var på vej ind igen for at ringe tilbage til sin kollega, faldt han og kom til skade. Det blev ikke anerkendt som en arbejdsskade.
De to sager har Ankestyrelsen for nylig behandlet.
Arbejdsskader skal i første omgang anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der tager stilling til, om det er en arbejdsskade eller ej. Hvis man er uenig i afgørelsen, kan sagen ankes, og så træffer Ankestyrelsen en afgørelse. Hvis den er principiel, bliver den offentliggjort på styrelsens hjemmeside.
Fordi hjemmearbejde er blevet langt mere udbredt, vil der fremover komme flere anmeldelser om arbejdsskader i hjemmet, forventer Flemming Orth, der er senioradvokat i Djøf.
Men det er ikke til at sige, hvordan sagerne vil falde ud. Definitionen af, hvad der egentlig er en arbejdsskade, er nemlig ikke nær så sort-hvid, når uheldet sker derhjemme.
Når man arbejder hjemmefra, bevæger man sig mere i en gråzone, fordi private og arbejdsmæssige gøremål ofte er knyttet tættere sammen. Derfor er det lidt fra sag til sag, om det bliver betragtet som en arbejdsskade eller ej. Derfor kan flere sager i den kommende tid ende hos Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen skitserer fire episoder, der vil blive vurderet som en arbejdsskade, når de er åbenlyst forbundet med arbejdet:
Til gengæld kan skaden også blive afvist, selv om den tilskadekomnes færden har en naturlig forbindelse til arbejdet, skriver Ankestyrelsen:
Men er det sværere at få anerkendt en arbejdsskade, hvis den sker, mens du arbejder hjemme, end når du er på arbejdspladsen?
Det kan i hvert fald være vanskeligere at løfte bevisbyrden, når uheldet sker i hjemmet, og det er den tilskadekomne, der skal løfte bevisbyrden, siger Flemming Orth.
Men der skal flere afgørelser til, før han tør komme med et bud på, om det betyder, at flere skader bliver afvist som arbejdsskader, når de er sket derhjemme.
Han forventer dog, at der vil komme nogle retssager, hvor enten faglige organisationer eller enkeltpersoner vil udfordre Ankestyrelsens vurdering af, hvor grænsen går. Det vil give noget mere præcedens på området. Men indtil videre er det altså fra sag til sag.
Flemming Orth understreger, at arbejdsgiveren i princippet er ansvarlig for, at hjemmearbejdspladsen er forsvarligt indrettet, hvis man arbejder hjemme mere end to dage om ugen.
”Så hvis arbejdspladsen er direkte uforsvarligt indrettet, taler det jo stærkere for, at der kan være tale om en arbejdsskade. Derfor er det her måske en anledning til at flage for, at man altså skal være opmærksom på, hvordan hjemmearbejdspladsen er indrettet.”
Ledige stillinger