Corona banede vejen for et helt nyt arbejdsliv

Før corona kunne Christian Sophus Ehlers tidligst hente sine børn klokken halv fem fra skole og institution. Hvis han ville løbe en tur, foregik det ofte i mørke med gul refleksvest og røde lygter. Sådan er det ikke længere.

Han blev så begejstret for corona-arbejdslivet med hjemmekontor og større fleksibilitet, at da kontrakten som direktør for NGO’en Mercy Ships Danmark udløb, valgte han at blive selvstændig. I dag rådgiver han organisationer om fundraising og rekruttering af medlemmer.

”Det er en form for selvvalgt corona-stil, som jeg fortsætter. Jeg havde fået nok af den trummerum, som arbejdslivet har været i mange år,” siger han.

Pandemien fik ham til at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor man skal være fysisk tilknyttet en arbejdsplads, og hvorfor mange blive siddende på deres pind, når de egentlig er færdige med dagens opgaver.

”Jeg vil ikke hænge nogen ud, men det opstår bare. Det har nok noget at gøre med kultur og vane.”

Kæresten blev træt af tvivl

I dag er der både tid til at hente børnene Frida og Alfred klokken tre og også til at løbe en tur midt på dagen, hvis Christian Sophus Ehlers har lyst til det. Det sætter han især pris på i vinterhalvåret, hvor det er svært at få dagslys, hvis man sidder på et kontor det meste af dagen.

”Jeg kan se bladene, der rasler på træerne. Misse med øjnene i det klare solskin. Det giver en hel anden energi end at løbe i mørke.”

Beslutningen om at begynde som selvstændig rugede i ham et års tid.

Nogle gange vågnede han om natten med uro og usikkerhed. Var det den rigtige beslutning? Kunne han skaffe kunder nok til, at det kunne løbe rundt?

Til sidst blev kæresten Nana træt af at høre ham tale om det. Kunne han ikke bare prøve det i stedet?

Flere fortalte ham også, at det er ensomt at være selvstændig.

Selv om han har sagt farvel til faste kolleger, føler han ikke, at han savner noget socialt i dag. Kunderne har overtaget kollegernes plads.

”Jeg kan både være professionel og samtidig småsnakke over kaffen, når jeg er ude hos kunderne.”

Samtidig har han også lejet sig ind i et kontorfællesskab, hvor de andre selvstændige på kontoret er blevet en slags kolleger.

Teslaen må vente

Selv om han kun har været i gang som selvstændig siden årsskiftet, tjener han allerede nu markant mere, end han gjorde i NGO-verdenen.

Sønnen på 10 har derfor spurgt, om familien ikke skal have en Tesla.

”Det er stadig lidt for tidligt,” vurderer Christian Sophus Ehlers.

Han arbejder lige så mange timer, som han gjorde som direktør, men kan bedre tilrettelægge sin egen dag. Når han har etableret sig og kan se, at forretningen fortsat er holdbar, vil han skære ned på arbejdstiden.

”Jeg har ikke brug for mere materielt,” siger han.

Christian Sophus Ehlers har knebet sig i armen et par gange de sidste måneder.

”Jeg har lyst til at råbe ud fra byens tage, at det er gået godt for mig. Omvendt er der også en jantelov, der bremser mig. Jeg skrev en lille smule på LinkedIn, og nu hvisker jeg det også til Djøfbladet.”