I har stemt: Her er det allerværste ord på jobbet

For nogle uger siden bad vi jer læsere fortælle os om de mest irriterende ord og vendinger, I hører på jobbet. Det ramte vist en øm nerve derude – vi fik i hvert fald langt over 500 forslag fra jer.

Vi grupperede forslagene og fandt de 20 udtryk, som flest havde indsendt – og så lod vi jer stemme om, hvad der er det allermest belastende udtryk.

Lidt over 4.000 stemte. Vinderfeltet lå rigtig tæt, men i den sidste end løb 'rejse' med førstepladsen, mens 'jeg hører, hvad du siger' og 'agil' tog anden- og tredjepladsen. I runde tal satte lidt over 30% deres kryds ved et af disse tre udtryk. Og dem dykker vi længere ned i undervejs i denne artikel.

Men hvorfor irriterer og frustrerer den slags ord og udtryk os?

"Det korte svar er, at vi ikke forstår, hvad lederne mener. Hvad betyder agil, brændende platform, pipeline, must win battles, aligne, sparke til hjørne og så videre lige her, lige nu? Jeg aner det ikke," siger Mikkel Toxvig, der er retoriker og bogaktuel med 'Farvel til business bullshit – et opgør med klichéer, platheder og oppustet sprog'.

Ordene er upræcise, nikker antropologen Dennis Nørmark.

"Bullshit-sprogets værste fjende er ærlighed. Det er et manipulationssprog. Vi gennemskuer det og føler os talt ned til."

"Mange af de her ord er en blankocheck for dårlige ledere, fordi de ikke siger noget præcist. De fortæller os ikke, hvor du står som leder," siger ledelsesekspert og forfatter Christian Ørsted.

"Man taler ned til folk, men på en måde hvor man prøver at skjule, at man taler ned til folk," siger han.

Erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen kalder bullshit-sproget for "en konstruktion eller en teknik". Det er noget, vi skyder ind mellem hinanden i stedet for at tale menneske til menneske.

"Men man kan ikke snyde den menneskelige sjæl. Vi kan mærke, det er uægte. Det reagerer vi på," siger hun.

Brug din bullshit-detektor

Klichéer, selvfølgeligheder og abstrakte managementord skaber distance.

"Ord og vendinger som fx 'genbesøger', 'jeg hører, hvad du siger' eller 'det skal vi kigge ind i', fører ingen steder hen. Andre ord præsenterer virkeligheden på en måde, som man ikke kan genkende – fx når en sparerunde bliver til innovation," siger Mikkel Toxvig.

"Eller tag en kliché som 'vi asfalterer, mens vi kører'. Problemet ved klichéer er, at de signalerer handling og vækker genklang, uden at de på nogen måde fortæller, hvad handlingen skal være, eller hvorfor genklangen er berettiget. Man får ikke noget at holde sin leder – eller hinanden – op på."

Man skal skelne mellem fagudtryk og bullshit-sprog, påpeger Dennis Nørmark.

"Der er intet problem i fagudtryk. Det er ikke bullshit. Så ræk hånden op og spørg, hvad et ord betyder. Viser svaret, at ordet har en præcis, faglig betydning, så fint."

Gør det ikke det, kan du roligt aktivere din bullshit-detektor. For hele bullshit-sprogets formål er at sløre præcision, siger han.

Dennis Nørmark er kendt for bogen 'Pseudoarbejde' og mener, at bullshit-sprog trives rigtig godt netop i miljøer, hvor pseudoarbejde hærger.

"Pseudoarbejde opstår der, hvor ledelsen ikke er præcis med, hvad arbejdet består i, og hvad der forventes. Bullshit-sproget og pseudoarbejdet har samme værste fjender: Ærlighed og præcision."

Så pas på med jobopslag, som er fyldt med floskler og bullshit-termer, advarer han. 

Sproglig førstehjælp

"Ledere skal turde træde frem og tale som de mennesker, de er: Hvordan ville de fortælle det her til deres familie eller til en ven?" siger Louise Dinesen.

Det giver en langt mere ærlig respons fra medarbejderne. Mindre forråelse, mindre kynisme, mindre ironi, mindre talen bag om ryggen, siger hun.

"Når du hælder ord som empowerment og brændende platform ned over medarbejderne, ved de, at det er noget, ledelsen har talt om på et ledelsesseminar, hvor de ikke var med: 'Der er nogle, der har talt om os.' Og så er det, vi begynder at tale om hinanden i stedet for at tale med hinanden."

At tale i menneskesprog er et værn mod interne kriser i arbejdsmiljøet, fastslår hun.

Bullshit-sprog er afsenderstyret, siger Dennis Nørmark.

"Det vil sige, at lederne siger det, de selv har brug for at sige. Men i stedet bør de koncentrere sig om, hvilken information folk har brug for at få for at forstå, hvad der foregår. Gør man det, kommer man ikke til at tale i bullshit. Medmindre man da slet ikke aner, hvad bullshit-sprog er."

Mikkel Toxvig siger det sådan:

"Lederen skal stille sig spørgsmålene: Hvem taler du til? Hvad ved de allerede? Hvad har de behov for at vide? Hvorfor er det relevant for dem? Hvilken forskel gør det for dem og deres arbejde?"

Mikkel Toxvig får som retoriker det sidste ord:

"Managementordene er som regel uæstetiske og dræbende kedsommelige. Og lige når det kommer til flosklerne, lyder et gammelt råd fra journalistikken, at man kun skal bruge klichéer, hvis man nytænker dem: 'Hos os er gode råd billige' og ’Der er lys for enden af tunnelen – som ikke er fra et modkørende tog.’"