Yndlingsteori
11.7.2022
af
Nicolai Foldgast
Thomas Priskorn/Pr-foto
Mens han studerede, fik professor Michael Svarer råd og vejledning af en af de store personligheder inden for økonomisk forskning, Dale T. Mortensen. Hans teorier har fulgt Michael Svarer gennem hele karrieren.
Tidligere overvismand Michael Svarer er uddannet økonom fra Aarhus Universitet – bl.a. med en ph.d. i nationaløkonomi. Efter studietiden blev han ansat som lektor og siden som professor på samme universitet.
Han har forsket i familie-, sundheds- og boligøkonomi, men hans økonomiske kerneområde er arbejdsmarkedet. I løbet af studietiden gjorde især én teoretiker stort indtryk på ham.
”Dale T. Mortensens bidrag til forskningen inden for arbejdsmarkedspolitikken var unikt, og han fik også Nobelprisen i økonomi, hvilket understreger hans evner. Min fascination af ham blev kun større af, at han ofte var på besøg i Aarhus, da han havde et såkaldt Niels Bohr-professorat,” siger Michael Svarer.
Michael Svarer havde allerede en lille interesse for arbejdsmarkedspolitik, inden han stiftede bekendtskab med Dale T. Mortensen og hans teori om såkaldte søgefriktioner på arbejdsmarkedet. Den unge Svarer blev dog kun bekræftet i valg af kerneområde, da han læste om den banebrydende teori.
Derudover nåede han også at knytte en form for bånd til Dale T. Mortensen, når han i ny og næ var i Aarhus i slutningen af 1990’erne og starten af 00’erne.
”Da mit ph.d.-projekt tog udgangspunkt i hans teori, sparrede jeg med ham, når han var på besøg. Det var noget af en kapacitet at få råd og vejledning fra. Han var også lidt frygtindgydende at tale med, fordi han var en så stor og anerkendt økonom,” siger Michael Svarer.
”Som type var han meget stilfærdig og beskeden. Når han endelig sagde noget, lyttede man efter, da han næsten altid havde ret. Ofte var han også et par skridt foran alle andre. Han havde allerede lavet mellemregningerne, mens vi stadig tænkte over tingene.”
Det var ikke kun Dale T. Mortensens danske aner, som lokkede ham til Aarhus Universitet en til to gange om året. Han ville nemlig også gerne have fingeren på pulsen. Mens han var ’ærketeoretiker’, var de danske økonomer lidt mere empirisk anlagt og havde en masse dansk statistik.
”Det var egentlig en smuk symbiose, at vi kunne trykteste hans teori i vores modeller med data fra det danske arbejdsmarked. Hermed kunne vi påvise, at hans teoretiske argumenter havde empirisk belæg. Det gav en tyngde til vores egen forskning, og det blev derfor også relevant for eksempelvis det amerikanske og tyske arbejdsmarked,” forklarer Michael Svarer.
Michael Svarer understreger, at det tætte samarbejde med Dale T. Mortensen og hans måde at tænke på har gjort ham til en bedre og mere komplet økonom. Hvis han ikke havde sparret med amerikaneren, ville hans teoretiske forståelse ikke have været lige så god.
Som økonom har Michael Svarer arbejdet en del med at analysere, hvilke konsekvenser ændringer i dagpengesatsen, kontanthjælpssystemet eller sågar skift i den overordnede arbejdsmarkedspolitik vil kunne få på det danske arbejdsmarked.
Det er bl.a. blevet til analyser af den såkaldte motivationseffekt – altså om sanktioner i form af aktivering vil kunne få indflydelse på lediges jobsøgning. Noget, der har rod i Dale T. Mortensens teoretiske fundament om søgefriktioner på arbejdsmarkedet helt tilbage fra 1970’erne og 80’erne.
Det gode ved at have et solidt fundament på plads, er desuden, at det giver mulighed for at bygge ovenpå, nuancere eller perspektivere. Michael Svarer har fx anvendt Dale T. Mortensens tankesæt på et komplet andet marked.
”Jeg har tidligere analyseret ægteskabsmarkedet. Her benyttede jeg mig af hans tanker om søgefriktioner mellem to parter for at finde det rette match – om det så er arbejdstager og arbejdsgiver eller mand og kvinde er underordnet. Jeg fandt bl.a. ud af, at succesraten for match er større i storbyer, da der er flere potentielle partnere at søge imellem,” siger han.
Det var ikke kun Michael Svarer, som drog stor nytte af Dale T. Mortensen. Samarbejdet med ham gav ekstra tyngde til hele den økonomiske forskningsenhed på universitet.
Med andre ord blev Aarhus Universitet sat på det økonomiske verdenskort.
”Det blev hurtigt attraktivt for andre topforskere at besøge universitetet i forbindelse med oplæg, konferencer, seminarer eller andre arrangementer,” siger Michael Svarer.
Michael Svarer: ”Som økonomer vil vi gerne forstå, hvordan samfundet fungerer. Helt specifikt ville han forstå, hvorfor arbejdsmarkedet fungerer, som det gør, samt hvilke implikationer forskellige politiske tiltag kan have. Hans teori er derfor fagligt og samfundsøkonomisk relevant. Det bør derfor have interesse for alle økonomistuderende – samt andre videbegærlige.”
Mortensen har skrevet en lang række vigtige artikler, bl.a.:
Ledige stillinger