Mediepres
18.10.2022
af
Eva Bøgelund
Illustration: Donghyun Lim/FolioArt
Dårlig adfærd, selektiv brug af fakta, fisketure med aktindsigter. Embedsværket har fået større mistillid til journalister de seneste tre år. Det har journalisterne også. Det er ikke godt for den demokratiske samtale. Så hvad gør vi?
Embedsfolk er trætte af medier med hårdt vinklede historier, journalister med dårlig adfærd og for mange historier med for kort deadline. Trætte af journalisters 'fisketure' med aktindsigter og casehistorier, hvor myndighedens vinkel på sagen ikke bliver fair behandlet. Mere end halvdelen af embedsfolkene mener ikke, at journalister generelt er gode til at nuancere en historie. Og ikke mindst: Deres mistillid til medierne er blevet større de seneste tre år.
Det viser en undersøgelse fra det uafhængige, fondsejede Constructive Institute, som med fysisk base på Aarhus Universitet arbejder for at fremme såkaldt ’konstruktiv journalistik’ i Danmark og globalt. Djøf, Dansk Journalistforbund og Foreningen for Undersøgende Journalistik har samarbejdet om undersøgelsen.
Journalisterne har også fået større mistillid til myndighederne i de seneste tre år. Men ikke lige så meget som embedsfolket til journalisterne.
Journalisterne har mistillid til, om embedsmænd og kommunikationsfolk dækker over fakta, og om oplysningerne er politisk styrede. ’Jo tættere på en minister og jo mere politisk betændt, desto mere lukket', som det siges i undersøgelsen.
Embedsfolket har mistillid til, at journalisterne forstår fakta og behandler fakta på en ordentlig måde.
”Konsekvensen er, at nogle af de sager, som offentligheden bør få besked om, ikke altid bliver beskrevet på en måde i medierne, så vi kan lære noget. Eller at de slet ikke kommer frem,” siger direktør i Constructive Institute, Ulrik Haagerup, som har en fortid som chefredaktør og DR-nyhedsdirektør.
Mistilliden puster til en generel mistillid, som blomstrer i vores samfund. Vores tro på, at fakta er fakta, og at man kan stole på medier, myndigheder og politikere, vakler, siger han.
”Det er et skred. Derfor bliver vi nødt til at tage en samtale om det her.”
"Corona-nedlukningerne, minkskandalen, Støjberg-sagen, Lars Findsen-skandalen og en stadig hårdere tone mellem den siddende regering og pressen øger konflikten."
Søren Schultz Jørgensen, medierådgiver og cand.scient.pol.
Ledige stillinger
Rapporten bygger dels på en spørgeskemaundersøgelse blandt embedsfolk i stat og kommuner, offentligt ansatte kommunikationsmedarbejdere og journalister, som arbejder med undersøgende journalistik.
Der er også foretaget 100 kvalitative interviews med personer fra de tre grupper.
Svarprocenten i undersøgelserne er ikke imponerende, så man kan alene tage det som en tendens, understreger rapporten. Til gengæld tager embedsfolket bladet fra munden i de kvalitative interviews – eksempler kan ses i boksen.
Rapporten noterer sig samtidig, at embedsfolk helt tydeligt ved mere om journalister og medier end vice versa.
Søren Schultz Jørgensen, cand.scient.pol. og selvstændig medierådgiver, konstaterer: Der kommer flere anmodninger om aktindsigt, mediernes publiceringstempo stiger, og det politiske klima er mere konfliktorienteret. Det gør, at embedsværket i højere grad oplever sig udsat for pres fra medierne end omvendt.
”Større fremmedgørelse, større kritik og større mistillid. Corona-nedlukningerne, minkskandalen, Støjberg-sagen, Lars Findsen-skandalen og en stadig hårdere tone mellem den siddende regering og pressen øger konflikten,” siger han.
Niels Højberg, tidligere stadsdirektør i Aarhus og nu seniorrådgiver på Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse på Aarhus Universitet, peger også på corona-tiden.
”Journalisternes fornemmelse for proportioner kunne godt have brugt en kalibrering. Ting, som skete under meget ekstraordinære omstændigheder, er nogle gange blevet bedømt, som om det var sket under helt normale forhold. Det er nok en af forklaringerne på, at embedsværkets mistillid til medierne er vokset.”
Og så har fagjournalistikken længe været på tilbagetog.
”Fagligheden hos nogle journalister er til at overskue. De er kun lært op til at gå efter konflikten. Det tror jeg, rigtig mange embedsmænd er rigtig godt trætte af, fordi de sidder med komplekst stof, som også har en politisk overbygning.”
Mere end hver anden embedsmand har fået mindre eller meget mindre tillid til medierne.
Hver tredje journalist har fået mindre eller meget mindre tillid til myndighederne.
Aktuel status:
Hver tredje embedsmand har lav eller meget lav tillid til medierne.
Hver femte journalist har lav eller meget lav tillid til myndighederne.
Kilde: Constructive Institute
Ulrik Haagerup understreger, at medierne også må kigge indad.
”Det duer ikke, at vi i medierne altid går i selvforsvar. Vi skal tage fat i hinanden på redaktionerne og sige: 'Den her historie var vinklet for hårdt, det kan godt være, den ikke var forkert, men den var heller ikke rigtig,'” siger han.
”Det er måske 5% af journalisterne, der ikke opfører sig ordentligt og er ligeglade med fakta. Men de sager og oplevelser fylder simpelthen så meget for embedsfolket, at det underminerer forholdet.”
En af de standende ’kampe’ mellem journalister og embedsfolk er aktindsigter – hvad rapporten dokumenterer i rigt mål.
Journalisterne har mistillid: Får de udleveret dét, de har ret til, er det styret af politiske hensyn, og trækker man svartiden ud med vilje?
Embedsfolket oplever, at deres organisationer bruger uforholdsmæssigt mange ressourcer på aktindsigter – det mener ni ud af ti i undersøgelsen. Og nogle journalister forstår ikke spillereglerne.
For nylig inviterede Constructive Institute repræsentanter for journalister, embedsmænd og kommunikationsfolk til en bootcamp for at få skudt en dialog i gang. Der var aktindsigt noget af det, parterne kastede sig over.
”Man var enige om, at begge parter må kunne gøre det bedre. Redaktionerne må have en selvjustits og lade være at søge i øst og vest og med spredehagl. Myndighederne må starte en samtale med sig selv om god praksis for aktindsigter,” fortæller Ulrik Haagerup.
Et af forslagene på bootcampen var, at myndighederne sørger for, at der er én i den anden ende af røret, som ringer tilbage og hjælper journalisten med, hvad der kan lade sig gøre og hvordan.
Et forslag Niels Højberg godt kan følge: ”Embedsfolket skal leve op til offentlighedslovens demokratiske formål. Der synes jeg, at de bør højne moralen. Medierne må godt lave graverjournalistik, for det er en af forudsætningerne for, at vi kan have tiltro til dem, der har magten. Så er der nogle journalister, der strør om sig med håbløse krav om aktindsigter, og det må man have en snak om.”
Der er ingen lette løsninger, men Ulrik Haagerup og Niels Højberg tror på, at samtale fremmer forståelsen.
”Det nytter ikke, at vi polariserer,” siger Niels Højberg. Det er Søren Schulz Jørgensen med på.
”Men det vil være naivt at tro, at vi kan komme den gensidige fremmedgørelse til livs. Aktørerne har og skal have en form for modsætningsforhold for at holde hinanden i skak og balance.”
Niels Højberg var stadsdirektør i 13 år. Så hvornår klokkede han selv i det i en mediesag?
”Vi havde en sag, som jeg selv var involveret i, med en forvaltningschef, der tyranniserede medarbejderne og tog af kassen, og som blev fyret. Vi talte udenom til journalisterne alt for længe. Der måtte jeg rive plasteret af og sige, at det her havde vi ikke gjort godt nok.”
Søren Schultz Jørgensen minder om, at relationen mellem medier og myndigheder ikke er jævnbyrdig.
”Der er langt flere kommunikationsfolk i stat, kommuner og regioner, end der er journalister, som beskæftiger sig med politik og samfund. Medierne er den lille part.”
Unuancerede, skarpvinklede historier
Negative historier og sensation vælges frem for nuancerede, konstruktive historier. Det skaber et skævt billede af bl.a. myndighederne.
Casehistorier, hvor casen får plads, tid og færre kritiske spørgsmål, mens den kritiserede myndighed kontaktes sent og ikke får samme behandling.
Clickbait, hvor overskrifter og tekst på fx sociale medier ikke gengiver historien på en fair måde.
Personangreb, hvor offentligt ansatte hænges ud.
Dårlig adfærd
Journalister, som har høj grad af mistro, bryder aftaler eller 'trækker tæppet væk' under embedsfolk/politikere, kan påvirke myndighedens generelle tillid til journalister.
Fisker efter historier med mange aktindsigter, fx ved at sende aktindsigter til samtlige kommuner for at finde en kommune, der begår fejl.
Manglende evne til at modtage kritik eller modargumenter. Det er fx meget svært for offentlige myndigheder at klage over medier. Medierne har ikke overblik over, hvem der klager, eller hvad de klager over.
Har for travlt
For mange historier, for kort tid til den enkelte historie.
Kilde: Constructive Institute