3 åbenlyse fordele ved 4-dages-uge

De seneste år har der været stigende interesse for firedages-arbejdsugen, efterhånden som både private og offentlige arbejdsgivere herhjemme og internationalt er gået den vej.

Det er der god grund til, for der er klare gevinster ved en firedages-uge. Sådan lyder det fra Michael Pedersen, der er lektor på Copenhagen Business School og forsker i netop firedages-arbejdsugen. Gennem sine studier har han fundet en stribe fordele, men han fremhæver særligt tre, der kan gavne vidensarbejdere.

Samtidig kommer vi til at vinke farvel til noget, som mange af os skatter højt. Det vender vi tilbage til.

Tegn på lavere stress

Michael Pedersen følger en række af de danske virksomheder, der har taget skridtet. Og her taler vi det fulde skridt: Fire normale arbejdsdage og en ekstra fridag til samme løn som før.

Det er lige præcis, hvad mange akademikere rigtig godt kunne tænke sig. Næsten otte ud af ti vil gerne have en arbejdsuge på fire dage, viser en Djøf-undersøgelse fra i år. Og de fleste af dem ønsker netop modellen, hvor der bliver skåret i arbejdstiden, samtidig med at lønnen er som hidtil – mens man stadig skal nå de samme opgaver.

Michael Pedersen understreger, at han udelukkende følger kontor- og vidensarbejdere. Derfor kan han ikke udtale sig om, hvad der vil ske med produktiviteten ved at indføre firedages-uge i fx industrien eller hos de ’varme hænder’.

Men han vil godt vove påstanden, at firedages-ugen generelt set kan sænke stressniveauet blandt videns- og kontorarbejdere. Hans egne studier er kvalitative, så han har ikke selv målt på det. Men trivselsmålingerne hos de virksomheder, han følger, giver et praj om det.

”De viser, at stressen er lavere, og at folk føler sig mere produktive og mere udhvilede.”

Via sine egne studier har Michael Pedersen fundet frem til tre ting, der kan afhjælpe typiske udfordringer, vidensarbejdere har. Den første er, at det kan eliminere tanken om, at mange arbejdstimer er et adelsmærke for anerkendelse og lig med høj produktivitet.

1) Lange arbejdsdage som normen for succes

”Jeg ser firedages-arbejdsugen som et opgør med idéen om, at travlhed og lange arbejdsdage er ensbetydende med, at man er kompetent, dygtig og engageret,” siger Michael Pedersen.

Ganske vist sænker arbejdsgiveren arbejdstiden og udbetaler den samme løn som før. Til gengæld er forventningen, at medarbejderne leverer det samme som tidligere. Og det betyder altså, at der skal arbejdes mere effektivt.

Alle de virksomheder, Michael Pedersen følger, har indført rammer for, hvornår medarbejderen kan arbejde fokuseret. Fx ved at bruge tidsstyringsværktøjet Pomodoro, hvor man arbejder uforstyrret i 25 minutter ad gangen med fem minutters pause imellem. Ingen telefoner, ingen mails og ingen kolleger, der lige stikker hovedet ind ad døren.

Mange steder er fokustiden organiseret, så alle fx arbejder uforstyrret mellem klokken 10-12.  Andre steder viser røde lamper eller storskærme, om den enkelte medarbejder er til rådighed.

Men fælles for arbejdspladserne er det, at de bryder med normen om, at lange arbejdsdage er lig med produktive medarbejdere, siger Michael Pedersen.

”Tanken om den gode medarbejder rykker i denne proces væk fra de lange arbejdsdage mod, hvad medarbejderen faktisk får udrettet i løbet af dagen. Det handler om kvaliteten af de timer, der arbejdes, ikke kvantiteten.”

2) Timing af, hvornår opgaverne bliver løst

Meget kontorarbejde svinger i intensitet. Arbejdsopgaverne kommer sjældent i en jævn strøm. Ofte kan det skyldes, at vi sidder og venter på, at kollegaer skal være færdige med deres opgaver, eller at vi afventer feedback fra chefen, før vi selv kan komme videre.

Det er jo ikke specielt effektivt, som Michael Pedersen siger. Og problemet kan blive værre, hvis der er stor frihed til selv at vælge, hvornår man arbejder.

”Nogle arbejder på alle mulige tidspunkter af døgnet og spredt ud over hele ugen. Men det betyder så også, at man aldrig ved, hvornår tingene kommer ind, og hvornår man skal forholde sig til dem.”

I mange af de virksomheder, som Michael Pedersen følger, er oplevelsen, at der er kommet meget mere forudsigelighed i, hvornår opgaverne bliver løst. Det er ikke sådan, at der aldrig bliver arbejdet om aftenen eller i weekender mere. Men det er undtagelsen, siger han.

Der bliver til gengæld kigget nøje på arbejdsprocesser – og fungerer de ikke efter hensigten, bliver noget nyt prøvet af, fortæller Michael Pedersen. Det helt klassiske hos mange af de virksomheder, han følger, er de nævnte fokusperioder – typisk om formiddagen – og så korte fællesmøder om eftermiddagen.

”Formålet er at få koordineret og synkroniseret arbejdet, så udsvingene i arbejdsintensiteten bliver mere forudsigelige – og det ser ud til at lykkes.”

Når mange af os spreder arbejdstiden bredt ud over døgnet og ugen, fører det også til det, som Michael Pedersen beskriver som fleksibilitets-paradokset – den tredje af de udfordringer, kortere arbejdsuger kan være med til at afhjælpe.

3) Slagsider ved fleksibelt arbejde

Michael Pedersen kalder firedages-ugen for meget lovende. Også selv om det betyder, at vi så må give købe på den fleksibilitet, mange af os hylder og nærmest forventer at have.

”Da jeg startede med at forske i 2005, var det i selvledelse og stress. Og jeg var selv med på det fleksible arbejde og frisættelsesbølgen dengang. Men nu er der snart gået 20 år, og folk er altså ikke blevet mindre stressede af fleksibelt arbejde. Vi kan simpelthen se på data, at fleksibelt arbejde fører til mere arbejde.”

Han peger på det, som forskeren Heejung Chung kalder ’the flexibility paradox’ – hun har skrevet en bog af samme navn.

Paradokset består i, at en udstrakt grad af fleksibilitet og de bedre muligheder for hjemmearbejde fører til, at vi arbejder mere.

”Fokus på produktivitet frem for dyrkelsen af lange arbejdsdage gør det nemmere for os at vide, hvad kriterierne for succes er, og giver os dermed muligheden for at tæmme vores indre arbejdsgiver.”

Heejung Chungs forskning viser samtidig, at de traditionelle kønsroller forstærkes med graden af fleksibilitet. Altså at kvinderne bruger endnu mere tid på husligt arbejde end mændene, når de arbejder fleksibelt.

Det er klart, at nogle medarbejdere vil have det stramt med at give køb på fleksibiliteten. Det er jo nærmest blevet en selvfølge blandt vidensarbejdere. Og der er også medarbejdere, der har sagt op af samme grund – men det er et fåtal, siger Michael Pedersen.

Det er en drøftelse, man ikke kommer udenom at tage på arbejdspladsen, siger han.

Skal vi sige farvel til hjemmearbejde?

Der bliver i det hele taget brug for en række diskussioner om, hvordan vi skal gribe vores arbejde an, siger han.

”Hvis du går ned på 30 timer, men stadig får den samme løn, som da du var på 37 timer, bliver det jo en anledning til at diskutere, hvordan vi tilrettelægger vores arbejde. Fra et ledelsesperspektiv bliver det også en måde at tage ledelsesretten tilbage på: ’Nu har vi den her gulerod, men så skal vi også tale om, hvordan du løser dine arbejdsopgaver på den bedste måde’.”

Det gælder også hjemmearbejde. Det gik jo under coronanedlukningerne – også hos virksomheder med firedages-uge.

Men igen forsøger de at rammesætte det, siger Michael Pedersen. Der er stadig fokustid og Pomodoro-sessioner og korte møder – også når du arbejder hjemme.

”En af virksomhederne har fx ’work from home Wednesday’. Men de har stadig nogle faste arbejdsprocesser, der skal følges.”

Har vi råd?

Men kan det virkelig passe, at vi kan effektivisere os ud af det, så vi kan skære en dag af vores arbejdsuge? Djøfbladet har tidligere interviewet Nikolaj Harmon, lektor med speciale i arbejdsøkonomi ved Københavns Universitet. Han tror ikke på, at effekten kan være så stor, at vi bliver 20% mere produktive, hvis vi skærer 20% af arbejdstiden. For hvis vi kunne, hvorfor gør vi det så ikke allerede nu?

Til det siger Michael Pedersen:

”Han er økonom, jeg er forsker i ledelse og organisation. Jeg synes ikke, vidensarbejdspladser arbejder effektivt nok. Men jeg bliver tit spurgt om, hvornår hele samfundet er klar til en firedages-arbejdsuge. Det er svært at sige, om det sker.”

Han peger på, at trenden indtil videre primært er båret af ejerledede virksomheder.

Det er dog også begyndt at spire i NGO-verdenen. Siden i sommer har Amnesty Internationals danske afdeling permanent indført firedages-uge efter en testperiode.

Der er hele tiden nye arbejdspladser, der tager skridtet, siger Michael Pedersen.

”Om hele samfundet skal have en firedages-arbejdsuge, er for tidligt at sige. Men det er et vigtigt eksperiment, fordi det sætter pres på, hvad vi egentlig laver, når vi går på arbejde, så vi kan holde fri, når vi holder fri.”

Det handler om, at vi skal etablere nye vaner og gennemtjekke vores egne – at vi hele tiden skal eksperimentere, siger Michael Pedersen.

”En ting, jeg har lært, er, at man ikke skal fortænke det for meget. Man skal starte eksperimentet. Man kan ikke forudsige, hvad alle medarbejdere og kunder vil sige. Man går i gang. Ser, hvad der sker. Og tager problemerne, som de opstår.”